En stille Brise svæver
gennem luften, så yndig
og fin
mærker ingen ting,
blot den lune vind der
ihærdigt prøver at vælte
alting omkuld.

En stille Brise der ved
hjælp af dens usynlige
vinger svæver mellem

træernes grene, blade
og blomster
der får de væsner uden
liv og sjæl til at neje
- med lethed og manér
så langsomt, men dog
med så hurtig hastighed, at
Brisen når,
op til flere gange,
at røre de samme steder
- om og om igen.

En stille Brise der
ingen steder har at skjule sig,
ingen steder har at være
og slet ingen steder at kunne ses
eller røres ved,.

En stille Brise der er
ét med Dig
ét med Mig
- ét med Os
ét med Jorden
ét med Verden
- ét med Universet