Tirsdag d. 04. oktober 2005

Han steg af toget,
som en lysende flamme
i mørket.
Sådan så han ud for mig.

Jeg så ham som en frelser,
… en længsel
jeg havde haft længe.

Jeg havde sådan set frem til at se ham
i øjnene
… fortælle, hvad og hvordan
Det hele hang sammen.

Han smilte så sødt,
men sagde ikke ret meget.
Det var først, da vi havde gået i stilhed,
at han begyndte at åbne sig op.

… Luften var blid,
og lydene blev overdøvet
af hans milde stemme.

Hans ansigt var som en engels,
… en perle
der lige var blevet taget ud af en konkylie.

Hans hånd
var blød og varm.
Den passede så perfekt i min.
Vi nærmest smeltede sammen.

- Vi var 2 kroppe,
men én sjæl tilsammen.

Det var den sidste gang
jeg så ham,
… talte med ham,
….blev holdt om af ham
og den sidste gang
jeg nogen sinde havde været så lykkelig
hele mit liv.