Det var lørdag morgen og han sad længe over morgenkaffen. Omsider rejste han sig og gjorde sig klar til dagens turne.
   Først et smut ind i kiosken på hjørnet, for at købe dagens lottokupon. Han havde spillet de samme tal i næsten 7 år nu, og havde aldrig vundet andet end nogle få småbeløb at og til. Derefter gik turen ned om havnen hvor han beundrede de flotte yachter der lå der, imens han tænkte:
   "Hvis jeg nu vinder i lotto i aften så..." Han gik videre forbi ejendomshandlerens store vinduer; men stoppede op og begyndte at kigge på billederne af de mange dejlige huse og landsteder, mens han tænkte:
   "Hvis jeg nu vin..." Han skyndte sig videre, for han vidste godt hvor usandsynlig det var, at han skulle vinde.

Nu kom han til BMW forhandlerens vinduer, og her blev han stående længe og så forelsket på den nyeste model der var anbragt meget lokkende lige ved vinduet. Sølvgrå med flotte stafferinger og med kaleche. Hvis bare jeg vandt i - længere kom han ikke med tanken, for nu dukkede hans kammerat op ved siden af ham, og gentog sætningen og fuldførte den.

De så på hinanden og slog en stor latter op: Kammeraten fortalte så, at de om 5 minutter skulle mødes med de andre kammesjukker henne om hjørnet, for der var en der havde fødselsdag. De skyndte sig derhen og glemte hurtigt tankerne om Bil, Hus og Sejlbåd.

Det blev en god dag i godt selskab, og næste morgen fandt han sig selv i Liselottes seng mens Liselotte selv var ved at brygge morgenkaffen. Liselotte var den pige han kom mest sammen med, og han havde hende mistænkt for at ville forsøge på at lokke ham med til præsten for at blive gift.

Sådan gik der mange lørdage hvor den eneste forskel var pigens navn.

Men en søndag han kom hjem, kontrollerede han lottokuponen som han plejede vågnede han pludselig op og talte efter igen og igen og en gang til. Han havde 7 rigtige - HAN HAVDE 7 RIGTIGE!!!!

Der var kun den ene vinder den uge, så gevinsten blev på næsten 6 millioner. Han var rig.

Næste lørdag skulle han ikke hen i kiosken, ned om havnen, forbi ejendomshandleren om BMW forhandleren, for han havde købt den sidste nye og største BMW og i den var han på vej ud for at møde ejendomshandleren på et stort landsted ude ved sundet. Der var en imponerende hovedbygning og fine udbygninger hvor der var plads til flere biler, og der var egen anløbsbro, så han kunne fortøje sin yacht (nu drømte han lidt igen) så han kunne se den fra vinduerne..

Drømmen blev hurtigt til virkelighed, og han levede nu i en helt anden verden. En verden hvor unge smukke kvinder flokkedes om ham, og kappedes om at opnå hans gunst. I en verden hvor det ansås for uhøfligt at lade damerne selv betale for deres fornødenheder, og i det hele taget lade dem mangle noget. En verden i sus og dus!

Han havde droppet sit job, fordi han ville investere i aktier eller noget andet der kunne skaffe ham en indkomst - en stor indkomst. I den anledning havde han hyret en Advokat og en Revisor der skulle tage sig af den del, mens han morede sig.

Det trak ud med det; men han bekymrede sig ikke, for det havde han ikke tid til.

Nu var der gået næsten 2 år, og det begyndte i grunden at kede ham; men han fik ikke lov til at kede sig længe. Første ringede Advokaten og lidt senere på dagen ringede Revisoren. De bad begge om et møde med ham.

De kom og viste ham deres opgørelser, og det viste sig, at der netop var penge tilbage, til at betale deres regninger for det sidste kvartal; men så var kassen tom, så de meddelte ham kort, at han ikke skulle regne med dem mere. De ville råde ham til at sælge ejendommen og hvad han ellers havde og så få sig et job.

Veninderne holdt sig borte; men de havde dog efterladt sig et tydeligt spor. De havde alle købt på kredit i diverse modehuse i hans navn, og regningerne derfra strømmede ind. Han måtte sælge båd og BMW og belåne ejendommen der nu var kommet til at se lidt mishandlet ud.

Da der endelig kom en køber, ville han kun betale så meget, at han netop kun lige kunne betale sin gæld.

Han var tilbage i muddergrøften. Og trængslernes tid var endnu ikke forbi. Han kunne ikke finde en lejlighed endsige et værelse i den bydel han kom fra, og da han opsøgte Liselotte, viste det sig at hun havde giftet sig med hans egen bedste ven, som han selv havde glemt i den store henrykkelse. I værtshuset henne om hjørnet var der slet ingen kendte tilbage, og den havde skifte ejer, så han kunne ikke engang blive skrevet.

Hans tidligere arbejdsplads havde indskrænket og der stod en anden på hans gamle plads. Der var ikke brug for eller plads til ham mere.

Han endte i et fugtigt kælderværelse og på bistandshjælp. Pengene kunne dårligt holde han forsynet med øl og cigaretter, så en lottokupon tænkte han ikke på mere.
   Ikke alene var han så fattig som aldrig før - Han havde også mistet sine drømme!!!