HUN sad på sit værelse, hos den bondemand hun var blevet husholderske for. Hun sad med sin lille datter i armene og gav hende bryst, inden hun puttede hende i den lille seng.
Så tog hun avisen for at læse annoncerne - altså kontaktannocerne. Måske hun kunne finde en ny fader til tøsen. Èn der ikke var gift i forvejen.

HAN sad på sit værelse i den store by, og følte ensomheden knuge sig. Han var efterhånden blevet 28 år, og havde endnu ikke fundet pigen som ville have ham. Han tog papir og kuglepen frem og forfattede en annonce - kontaktannonce.

De skrev sammen i et par uger, for de boede temmelig langt fra hinanden; men trangen til at bryde ensomheden var stor, så en dag lejede han en bil, for at køre hen og møde pigerne.

Det blev en fredelig (læs kedelig) aften, for de måtte sidde og underholde bondemanden indtil han besindede sig til at gå i seng. Og det var ret sent.
Det var på tide at vende snuden hjemad tænkte han, og vidste i øvrigt ikke hvad han skulle tro. Men Lillepigen sov trygt, så HUN fulgte med ned i bilen for at sige ordentlig farvel.

HAN var ikke god til det der med piger, så tiden gik uden at han kunne bekvemme sig til noget afgørende. HUN skulle imidlertid op og se til den lille, og hun var mere modig og ligefrem, så hun bød ham med op igen, og så var de et par. Får man ikke den man elsker, må man elske den man får.

De første år gik godt, og der kom hurtigt et par drenge til. Det var dengang at mor passede hjem og børn, og manden skaffede pengene. Men dengang som nu var det ikke let at finde en bolig der passede til indtjeningen, og slet ikke når man mødte op med 3 små børn.

Løsningen blev at købe et hus - en gammel skole ude på landet. Pengene blev skaffet med møje og besvær, og de blev enige om, at HAN skulle søge noget arbejde med en bedre løn. Det lykkedes; men det krævede at de skulle flytte. Huset blev solgt med stor fortjeneste, så nu var de ovenpå.
På den nye egn hvor man kunne tjene flere penge, var husene også betydeligt dyrere; men de fandt dog et næsten nyt hus, som de kunne få råd til at bo i. Nu var der også store chancer for at HAN fik mere overarbejde.

Børnene begyndte at gå i skole og fik kammerater, og det tegnede fint. Men i den lille by de nu boede i begyndte der at blive problemer med drengebander og den slags, så det var sikkert en god idé at komme væk, og måske komme lidt nærmere arbejdspladsen.

Huset blev solgt - igen med stor fortjeneste, og de købte en lille gammel landbrugsejendom. Drengene blev hurtigt integreret hos nabobønderne, og tjente her lidt lommepenge og med god afstand til drengebandernes fristelser. Den rene idyl.

Men der skulle bygges om og laves værelser til ungerne, så der skulle stadig tjenes penge og arbejdes over. Og bor man på landet skal man også være godt kørende, så der skulle skiftes bil en gang imellem.

Ungerne blev større, så nu kunne mor godt begynde at arbejde og tjene penge. De kunne skifte bilen til en nyere model, og der blev også til nye møbler, et nyt køkken o.s.v.. Ren idyl?

Ikke ubetinget. For al den jagten efter materielle goder, havde kostet en hel del på den ægteskabelige front. Og på HENDES arbejdsplads satte man kvindefrigørelse og liberal livsførelse i højsædet. Og så kom til at lyde således, at når HUN skulle holde huset indvendigt så måtte hun knokle; men når har arbejde med ombygninger og den meget store have, ja så gik HAN og hyggede sig.

HAN begyndte at melde sig frivilligt til alt det overarbejde han kunne, bare for at komme hjemmefra, væk fra skænderier og surhed. Han opdagede, at det ensomste sted i verden, var bag en ufølsom ryg i dobbeltsengen. Idyl? Nej - helvede.

HAN bestemte sig for at ville skilles, og han opsøgte en advokat og flyttede midlertidigt hjem til sin mor. Men allerede efter en dag havde både HUN og hendes forældre ringet flere gange, og tryglet HAM om at vende hjem igen. HAN aflyste advokaten og vendte hjem, til 3 måneders sød forsoning, og så var alt i den gamle gænge igen.

2 år senere døde HENDES far, som HUN havde næret stor respekt for. Nu vovede hun sin længere ud og begyndte at få sin egen omgangskreds, hvor HAN ikke var velset. Snart kom den dag, hvor en jaloux kvinde ringede HAM op, og bad HAM holde sin kone hjemme, da hun nu havde kapret hendes kæreste. Desværre var det en af sønnerne på 16 år der tog imod den besked.

DE blev separerede og da HAN kort efter konstaterede at hun stadig stod i forhold til den pågældende mand, forlangte han og fik en hurtig skilsmisse.

Det blev for nylig betegnet som at forlade en synkende skude; men det var det ikke.
Det var den tømmerflåde de 2 var kravlet op på, for at unddrage sig ensomheden, der var slidt op af mangel på vedligehold (læs kærlighed)!!