Varmen inde i lejligheden er tæt på kogepunktet selv om blæseren i stuen har været tændt siden middagstid. Havedøren og døren i soveværelset står åben for at sikre gennemtræk, men der er vindstille udenfor og luften er tung. Det er september måned og sensommer for en kort stund. Jeg sidder på sengen inde i soveværelset foran computeren og lægger sidste hånd på en novelle, mens Simple Minds synger "Don't You (Forget About Me)" i høretelefonerne.
Jeg får sat det sidste punktum og fejrer det med en cigaret henne ved havedøren så røgen kan komme ud. Jeg var ellers holdt op med at ryge. Seks et halvt år var hvad det kunne blive til. Må op på hesten igen og holde op igen, men ikke i dag. Der er kun tre ligkistesøm tilbage i pakken så må vel hellere gå en tur hen til købmanden så jeg ikke løber tør i dag. Den endelige undskyldning for tvungen motion falder på manglen på en form for let aftensmad.
Joggingbukserne bliver udskiftet med et par tiltrængte short og jeg får kridtet skoene - slukker for blæseren og lukket dørene. Katten må lide den estimeret halve time jeg er borte og jeg siger højlydt til katten at jeg er tilbage om meget snart. Han forstår det nok ikke, men aner vel at der skal til at ske noget nu da blæseren slukkes og dørene lukkes.
Jeg dobbelttjekker om jeg nu har hovednøglen på mig, inden jeg låser hoveddøren, og rusker i døren tre gange for at sikre mig den nu er låst ordentlig så katten ikke slipper ud. Jeg kigger mistænkeligt på døren og beslutter mig for at der ikke er mere jeg kan gøre.
På vej til købmanden ser jeg to mennesker på lang afstand og spejder efter om de har hund med. Det er meget vigtigt at vide da jeg har en ting med hunde efter min ungdom på landet hvor jeg jævnligt blev jagtet af hunde på min cykel. Stoler ikke på dem hvilket min puls vel ville kunne afsløre. Heldigvis har de to mennesker ingen hund med sig - så jeg ånder lettet op.
Får handlet ind i en fart. Må undgå for mange mennesker så jeg ikke bliver opslugt af et sort hul i hovedet og bliver konfus, og ikke aner hvor jeg er.
Når hjem i sikkerhed efter at have skyndt mig hjem. Sidder I min eget sved, og vurderer at det ikke kan svare sig at gå i bad lige nu, og det slår mig at jeg glemte at lægge mærke til om den gule brandhane på min vej blev forvandlet til en stor hund igen. Hvem siger at glemsomhed ikke kan være en god ting? Jamen ved Gud - Jeg har jo motioneret. Det skal fejes med en Tuborg Classic fra køleskabet og en smøg. Jeg ryger og drikker til der ikke er mere og går på toilettet.
Døren til badeværelset står åbent. Det gør det altid, men det er på grund af katten - den skal jo have muligheden for at gå på toilettet. Jeg forsikrer mig om at døren er åben, mens jeg er på das, for tænk nu hvis skidtet går i baglås på en eller anden led og jeg så ikke kan komme ud fra badeværelset. Tanken er ubærlig og jeg græmmes for jeg kan ikke kravle ud fra badeværelsesvinduet - det er for smalt og desuden bor jeg på anden sal og har højdeskræk.
Jeg bevæger mig ind i soveværelset, hvor jeg sidder en rum tid foran pc - i gang med at lege Gud med mine skriblerier. Jeg sveder ikke længere og beslutter mig for at gå i bad. Jeg finder noget rent tøj og tager min mobiltelefon med ud på badeværelset. Mobilen er en sikkerhedsforanstaltning til hvis nu døren alligevel skulle klappe i og forblive låst. I badet hiver jeg badeværelsesforhænget til side for at tjekke om døren stadig er åben, og for at se om katten ligger ude i gangen - vogtende og ventende på en godbid bagefter. Jeg bliver færdig i badet og kommer i tøjet i en fart så jeg ikke skal døjes med badeværelset.
Det er blevet tid til aftensmad. Frikadeller på panden til noget rugbrød og ketchup, fordi det er hurtigt at lave og mindre risikofyldt. Risikoen ligger i at eventuel få hjertestop eller en stroke undervejs, så mad på panden er ideelt fordi det ikke taget lang tid at lave. Mad i ovnen er en risiko at tage, for hvad nu hvis jeg dør i mellemtiden og lortet brænder og katten er overladt til sig selv. Måske er det også en dårlig idé at låse hoveddøre hvis nu brandvæsenet skal ind i lejligheden. Tankerne er urationelle og jeg er klar over at jeg overtænker alle ting, men hvad kan man gøre? Jeg laver te og ser en film som jeg ikke kan fokusere ordentlig på fordi der er for meget trafik i hovedet og slår over på en ligegyldigt tv-program for at få tiden til at gå. Undervejs tager jeg min medicin og tænker om jeg måske skal sættes op i dosis. Aften er stort set omme og jeg går i seng hvor jeg vender og drejer mig for hovedet kører stadig. Guderne skal vide det er ikke altid nemt at være alene når man er syg og i morgen truer en ny dag.