Fra vores liv i Etiopien


1 år, 8 måneder siden 2 kommentarer Livshistorier

0Et nyt menneske
Jesus blev født i Betlehem som beskrevet i det Gamle Testamente. ... [...]
Blandede tekster
6 dage siden
2Lidt om sjælevandring
Lidt om sjælevandring - det er ikke det man tror, åbner man sig o... [...]
Blandede tekster
10 dage siden
1Hvor gammel er denne jord
Hvor gammel er mon denne jord, er det millioner af år som mange t... [...]
Blandede tekster
1 måned siden
11000 år riget millenium
Der er fred på jorden i 1000 års riget, · fordi Kristus her på jord... [...]
Blandede tekster
1 måned, 15 dage siden
7Trump eller Harris
Hvem vil i fremtiden i det hvide hus bo, · hver og en har en mening... [...]
Digte
1 måned, 29 dage siden
1En Roma familie
Vi lever i en hytte af engle ofte beskyttet, · har næsten ingen pen... [...]
Digte
2 måneder, 2 dage siden
1Amerika - Korea
Det følgende forår besluttede vi at tage på en længere rejse. Fri... [...]
Livshistorier
2 måneder, 15 dage siden
0Singapore - Svejts - Oriole Cresent
Køb af lejlighed. · En dag, da jeg lige var kommet hjem fra indkøb,... [...]
Livshistorier
2 måneder, 23 dage siden
2The dragons prophesy
Kan vi lukke øjnene for det som sker, · så længe det ikke kommer fo... [...]
Rim og vers
3 måneder, 4 dage siden
2SATS - Singapore Airline Terminal Service
Efter syv år ved Oberoi Imperial hotel, overvejede vi for alvor a... [...]
Livshistorier
3 måneder, 7 dage siden
1Lidt om finanser
Hvem styrer det finansiel system i verden i dag? mærker vi ikke a... [...]
Blandede tekster
3 måneder, 20 dage siden
1Biblens numre
Åbenbaringen Kapitel 1 vers 8. Jeg er Alfa og Omega, siger Herren... [...]
Blandede tekster
3 måneder, 26 dage siden
1Jul, kinesisk Nytår, Malaysisk Nytår, Indis...
De første år vi boede her i landet , mærkede vi kun lidt til jule... [...]
Livshistorier
4 måneder, 3 dage siden
1Børneopdragelse
Nu da Robert kunne løbe omkring, var der liv og glade dage hjemme... [...]
Livshistorier
4 måneder, 8 dage siden
3Singapores udvikling
De første syv år vi boede i Singapore, var vigtige år på mange om... [...]
Livshistorier
4 måneder, 25 dage siden
0Et forandret liv og et forandret land
Dybt i min sjæl var en uro begyndt at ulme, jeg havde altid set f... [...]
Livshistorier
5 måneder, 1 dag siden
1Singapore 1975
Rejsen til Singapore varede 16 timer. Heldigvis sov børnene i fly... [...]
Livshistorier
5 måneder, 9 dage siden
1Født til at leve og regere
Vi skal leve og regere med Kristus selv, · på en ny jord hvor det g... [...]
Rim og vers
5 måneder, 17 dage siden
1Hvis vi havde få år tilbage
Hvis vi havde få år tilbage til at leve i, ville vi bruge dem til... [...]
Blandede tekster
5 måneder, 28 dage siden
2En Mafiose fra Italien
Vores kirke med plads til omkring 400 mennesker var næsten fuld s... [...]
Livshistorier
6 måneder, 6 dage siden
4En ny og bedre verden
En Generation af overkommer er på vej, · en arveret for alle og for... [...]
Digte
6 måneder, 16 dage siden
2Ensomhed
Så en fjernsynsendelse om ensomhed og begyndte at tænke efter, hv... [...]
Blandede tekster
6 måneder, 21 dage siden

Puls: 64,0

Publiceret: 10
Afgivet: 34
Modtaget: 20
Inge Erhard (f. 1941)
Ulykken

Hvor var jeg lykkelig og glad den dag Fritz og jeg skred op ad kirkegulvet i den lille moderne kirke i Addis Abeba i Etiopien. Endelig skulle vi giftes. Der var sket så meget i de fem år vi havde kendt hinanden .Året før, sent en lørdag aften, efter Fritz var færdig med sit arbejde i hotellet, havde han kørt 200 km. i nattens mulm og mørke til Awas. Hans trofaste schæferhund var med i bilen. Der var en hvis risiko ved at køre alene så langt igennem stepperne på denne tid af døgnet. Efter Langano drejede han af og kørte langs søen i retning Awas. Lysende øjne af sjakaler og andre vilde dyr fulgte bilen som rasede lige ud af vejen. Han lod tankerne glide tilbage til den uoverensstemmelse han havde haft med direktøren fra hotellet den samme morgen. Han måtte væk. Derfor sad han nu i bilen og trykkede på pedalen. I Awas helt ude på stepperne indlogerede han sig på et mindre hotel. Han stod på venskabelig fod med direktøren, for det var ikke første gang han overnattede der. Han havde en lidenskab for at ride og gå på jagt, og stedet var helt efter hans smag. Den følgende dag svang han sig i sadlen på en hest og begav sig på jagt kun i følge af sin trofaste schæferhund. Senere på dagen kom hesten galopperende alene tilbage til hotellet. Direktøren, en svejtser, formåede at gætte hvilke retning Fritz var redet, han sprang ind i sin bil, fuld af bange anelser, og begyndte at lede efter ham. Han fandt ham bevidstløs på jorden, med sin trofaste schæferhund Tina ved siden ad.
   Hvad var der sket, ingen ved det. Ikke en gang Fritz selv efter han vågnede af sin lange bevidstløse slummer. Man kan kun forestille sig begivenhedernes gang. Måske var hesten stolpret og gået i knæ. Måske havde han ikke taget sig i agt for et lavt træ og var således blevet slynget af hesten. Hvis det ikke var uheldet som havde været ude den dag, så var der måske andre som havde været på jagt. Etiopierne selv jager også ved siden af at de passer deres kvæg. Én ting er sikkert, noget ramte ham i hovedet, Gud ske tak og lov at Tina blev ved siden af ham. Så snart hun hørte bilen komme i det fjerne, gav hun svar, det bedste hun formåede med en høj gøen og tiltrak sig derved direktørens opmærksomhed. Fritz blev anbragt, så godt det lod sig gøre, på bilens bagsæde. Forsigtigt kørte direktøren til den nærmeste landsby. På klinikken, rådede man ham til at fortsætte til Addis Abeba, for man havde ikke midler til at hjælpe i sådan et alvorligt tilfælde. Der var ikke andet at gøre end at fortsætte den lange rejse ind til hovedstaden. Ankommet til Haile Selajses sygehus fik han Fritz indlagt og meddelte personligt direktøren Hr. Teufel fra Ghion Imperial hotel, hvor Fritz befandt sig, og hvad der var sket.
   Hr.Teufel fandt Fritz liggende i sengen ude på gangen i sygehuskorridoren. Ingen vidste hvem denne fremmede var, og hvem som skulle betale regningen. Derfor afventede man i første omgang situationen. Hr. Teufel forlangte med det samme den tyske overlæge. Denne anede ikke noget om tilfældet, men fik hurtigt sat skik på tingene. Fritz fik tildelt et eneværelse med den nødvendige pleje. Da Fritz ikke var kommet til sig selv efter en vis tid, besluttede overlægen at operere i tilfælde af indre blødninger i hjernen. Desværre hjalp operationen ikke - Fritz forblev i dyb slummer. Hr. Teufel var, ligesom Fritz' forældre i Svejts, meget bekymret over situationen. Overlægen fik, fra et amerikansk sygehus i Asmara i den nordlige del af Etiopien, sendt et meget vigtigt medikament til sygehuset som skulle kunne bidrage til, at Fritz kom til sig selv, hvis han ikke var for alvorligt skadet. Medicinen hjalp, for kort tid efter vågnede han til stor lettelse og glæde for alle pårørende.

Ud og ind af legemet

To uger havde den bevidstløse tilstand varet, før Fritz kom tilbage til tilværelsen. I begyndelsen var han ikke rigtig klar over, hvad der var sket med ham. I sin bevidstløse tilstand havde han forladt sit legeme. Han havde set Hr. Teufel stå ved siden af sengen. Den ældre mand havde tørret en tåre væk fra øjnene, mens han bedrøvet betragtede ham. Forgæves prøvede han at tale til ham, ja han råbte: "Jeg står ved siden af dig", men Hr.Teufel ænsede ham ikke. Han prøvede at kommunikere med sygeplejerskerne, men de svarede ham heller ikke. Nu stillede han sig i døren for at tiltrække sig deres opmærksomhed. Det mest besynderlige man kan forestille sig skete, sygeplejerskerne gik lige igennem ham, som om han blot bestod af luft. Chokeret over sin egen tilstand, besluttede han sig til at forlade stedet. Ude på gangen gentog det samme sig, sygeplejerskerne og personalet gik lige igennem ham uden at ænse ham det mindste. Derefter trådte han hurtigt til side, hver gang han stødte på nogen for at undgå at blive behandlet, som om han ikke eksisterede. Han følte sig ualmindelig let, ja, han opdagede han kunne gå igennem konkrete ting som væge og døre. En ny følelse af lykke og frihed begyndte at overvælde ham. Han løftede på sig og mærkede derved, at han kunne flyve. Begejstret steg han opad, han var ikke det mindste bange. Ankommet oppe ved skyerne øvede han sig i sin nyerhvervede kunst. Han følte sig fri som en fugl og fløj fra den en sky til den anden også igennem skyerne. Pludselig kom han til at tænke på sit legeme i sengen på sygehuset, og som en pil for han nedad tilbage til værelset og ind i sit legeme. Fritz forlod sit legeme mange gange. Som regel når sygeplejerskerne var beskæftiget med ham, ænsede han det og smuttede hurtigt tilbage i sit legeme. Han vidste, hvad man gjorde med ham og undrede sig over, at han ikke mærkede det mindste, når man gav ham en sprøjte.
   Den intensive frie lykkefølelse, som han havde oplevet i sin dybe slummer, forlod ham ikke lige med det samme efter han var kommet tilbage til tilværelsen. Derfor gjorde det ikke så stort indtryk på ham, da overlægen med alvorlig mine forklarede situationen, og at følgen deraf for øjeblikket var lammelse på hele venstre side. Han havde ingen smerter - følte sig kun ualmindelig lykkelig. Det tog en time at spise hver gang, fordi han ikke følte noget i halvdelen af ansigtet, men det bekymrede det ham ikke det mindste. Nu da han var kommet til sig selv kom mange og besøgte ham. Han glædede sig over hvert besøg, men så snart vedkommende var ude af døren, havde han glemt hvem som lige havde besøgt ham og derfor undrede han sig over at han fik så få besøg. De som sad ved hans seng fik en lille klageslid over at de og de mennesker ikke gjorde sig den ulejlighed at besøge ham.
   Fritz' søster, Margrit, som på det tidspunkt arbejdede som stewardesse ved Swissair, fløj til Addis Abeba med den hensigt at tage ham med tilbage til Svejts. Dermed fik han et alvorligt problem for han var endnu ikke klar over, hvor han befandt sig. Han grublede over sin mærkværdige tilstand, hvordan kunne han finde ud af det, spurgte han sig selv igen og igen. Efter grundig overvejelse kom han til det resultat, at hvis han blev anbragt i en flyvemaskine, og ikke mere fløj i luften, så måtte det altså være sandt, at han stadigvæk var i live på denne jord, dette måtte han indrømme med sig selv. I virkeligheden senede han sig tilbage til den lykkelige frie tilstand han havde befundet sig I, dengang han fløj ud og ind af sit legeme. Derfor diskuterede han med sin søster om at rejse tilbage til Svejts. Han ville blive i sengen på sygehuset. Der følte han sig bedst tilpas. Dagen kom hvor man anbragte ham i ambulancen. Hans søster sad ved siden af båren, venligt forklarede hun, at ambulancen ville køre dem hen til flyvemaskinen. Igen protesterede han, i så fald måtte han igennem tolden, ellers troede han ikke på hvad hun sagde, svarede han. Fritz' øjne udvidede sig, da ambulancen kørte op ved siden af flyvemaskinen, ligesom søsteren havde forklaret. Fire sæder var nødvendigt, for at få ham anbragt i liggende stilling. De mellemlandede i Karatsi og skiftede der til Swissair. I den midterste række bag i maskinen blev båren befæstet lige over sæderne. Overlægen fløj med til Svejts for en sikkerheds skyld. Lufttrykket i flyvemaskinen gav Fritz stærke hovedsmerter, det bekræftede hans anelse om, at han stadigvæk var vel i live. Han begyndte for alvor at realisere, at der var noget i vejen med ham, og at han havde brug for hjælp. Maskinen landede på flyvepladsen i Zürich. Det første han fik øje på, da man løftede ham ud igennem døren var forældrene. De så meget bedrøvede ud og tårerne trillede ned af kinderne på dem begge to. Fritz blev revet med af situationen. Hans følelse af lykke forvandlede sig brat til sorg og selvmedlidenhed, mens tårerne løb ned af kinderne.
Forfatterbemærkninger
Min Biografi.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 17/04-2023 14:25 af Inge Erhard (Inghard) og er kategoriseret under Livshistorier.
Teksten er på 1521 ord og lix-tallet er 35.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.