Bordet foran mig, er ligeså plettet, som resten af rummet er beskidt.
Gerd sidder og kigger på mig, med sit altid lidt underlige skæve blik, der både kom af at han var lettere skeløjet og stærkt alkoholiseret. Han har lige skoddet dagens 4 smøg ned i resterne på bunden af hans kaffekop, den kaffe, der for længst, er afløst af dagens anden Bjørnebryg.
Klokken er 07.45 og jeg sidder, forsøger at få mit hoved til at fungere, efter endnu en hård nat i København. Stedet er Hotel Jørgensen. En af den slags hoteller hvor unge backpackere blander sig med almindelige mennesker, der er bare et skridt fra at bo på gaden. Jeg var lidt en outsider dernede, for jeg var ingen af delene, jeg var på vej den modsatte vej, væk fra gaden.
Gerd er tysker. Han er i slutningen af 40'erne, kraftigt bygget, med et stort rødt skæg og ellers skaldet. Han kom til Danmark ti år tidligere, havde fundet en pige her og selvom det skulle have været den store lykke, ender det brat en aften, da han finder ud af at hun har kneppet med hans bedste ven igennem hele deres forhold. Gerd havde rejst sig, taget den lille smule han havde under armen, åbnet døren og aldrig vendt tilbage til overfladen igen.
Natten før havde vi tilbragt på en Jazz klub i byen, det var en af de steder Gerd plejede at holde til når pengene var små og det var de tit. Han ernærede sig af at spille elektrisk guitar på strøget. Det faktum at han rent faktisk ikke kunne spille, bekymrede ham ikke synderligt. Han spillede bare med distortion og på en eller anden måde lykkedes det ham, at få overbevist tilstrækkelig med mennesker om at han rent faktisk kunne spille, så han havde ofte penge med hjem. De gik til to ting, betale for at bo på hotellet og til de minimum 10 bjørnebryg han drak om dagen.
Dagen før havde ikke været en af de gode dage, så Gerd havde kun haft til hotellet og en enkelt øl.
Så derfor endte vi på klub.
Klubben havde været fyldt med mennesker, tilrøget og der havde været mørkt. Tre faktorer som Gerd brugte som målestok for at han kom et sted. De tjente alle hans formål.
Vi var kommet ind ved 23 tiden, det magiske tidspunkt hvor tingene begyndte at tippe fra morskab til fuldskab. Af gammel vane scannede jeg lokalet, både for at "mærke" stemningen, lægge mærke til hver enkelt i lokalet og bedømme dem , føle rummet. En evne der altid har givet mig ufattelig meget information på en gang, som min hjerne ofte har brugt til at redde mig ud af vanskelige situationer, helt undgå dem eller rode mig ind i mere behagelige scenarier. Altså en ret cool evne at have.
Gerd havde den også , han scannede også lokalet, men jeg vidste at grunden var en ganske andet , han lagde mærke til de borde der var forladt fornylig, hvor fulde folk var i lokalet , hvor meget de havde købt, de borde hvor folk så ud til snart at skulle gå, hans evne der var lige så unik som min, men hans mål var ikke som mit , hans var simpelthen drikkevarer.
I aften var Gerds aften, ikke min, jeg kunne altid forlade ham senere når hans behov var opfyldt og han blev så fuld, at han alligevel kunne være meget anstrengende at være sammen med, der hvor han begyndte at græde , give vilkårlige knus, fortælle man var hans bedste ven, hvor meget han hadede verden og hvor meget han savnede sin tidligere kæreste, afløst af forbandet banderi over selv samme kvinde. Det kunne jeg som regel holde ud ret lang tid, det var først når han begyndte at blande størrelsen af hans pik ind i vilkårlige dele af samtalen eller han faldt i søvn ved bordet, at jeg plejede stille og roligt at forsvinde. I øvrigt gjorde jeg det helt frivilligt ,da jeg altid fandt det fascinerende, sikkert på sammen måde som når han var ude på en af "mine" aftener. Samtidig var han en ven og dem har man ikke mange af der i livet hvor jeg befandt mig.
Så vi gjorde tingene hans måde denne aften, vi satte os ved et bord ganske tæt på et selskab der lod til at skulle forlade stedet. Lod som om et par af de tomme flasker, der altid er sådan et sted var drikkevarer, vi var i gang med at drikke, og ventede.
Det vi eller rettere sagt han, ventede på, var det sekund selskabet rejste sig, og begyndte at forlade stedet. Det sekund der gjorde, at de var kommet langt nok væk til at vi hurtigt, inden andre overtog de nu ledige pladser, kunne flytte os derover. Det sekund vi sad der, tog Gerd alle de efterladte slatter af øl og sprut, hældte dem over i et glas og drak. Gerd var ikke kræsen, whisky, Jægermeister, øl og Bailey alt blev bare hældt i samme glas og drukket. Var der et skod i bekymrede det ham ikke så meget, medmindre det var helt opløst, så fiskede han det bare op. Nogle gange fandt han regulære skatte, som en efterladt øl, der kun var drukket en enkelt tår af og så kunne man se hans øjne skinne af ophidselse, som en teenage knægt før sit første samleje.
Sådan blev det ved , vi rykkede stille og roligt fra det ene bord til det andet, så vi til sidst havde været hele lokalet igennem. Var Gerd tilfreds , så blev vi der og jeg kunne gøre mine ting, var han ikke, rykkede vi videre.
Den her nat havde Gerd været ekstremt tørstig. Så vi havde vadet fra det ene sted til det andet og jeg var kommet til det punkt ,hvor jeg var ved at overveje at forlade ham, lade ham køre sit eget show. Han var også begyndt at vrøvle.
Men alligevel var jeg blevet, så nu sad vi her efter en lang nat.
"Det var sjov nat" sagde Gerd, med sin lidt underlige tyske accent, mens hans hånd, med en let rysten, famlede en af mine Lucky Strike ud af den ret ramponerede pakke. Han spurgte ikke engang om lov, det punkt var vi for længst kommet ud over.
En flue kravlede hektisk hen over hans næsten skaldede isse, han snakkede uanfægtet videre, havde tændt for sin lille ghettoblaster imens han havde snakket. Hey Joe havde strømmet lidende ud gennem højtalerne og mine tanker vandrede. Jeg havde mødt Louise for 3 uger siden. Hun var lige min type, desværre sagde min erfaring mig at "min" type, var den slags kvinder jeg burde holde mig langt væk fra. Sådan er livet så ironisk. Hun havde serveret serveret øl på et udendørs sted inde i indre by den første dag jeg så hende, det havde været sindssyg varmt og hun havde bare set lige så varm ud som vejret. Jeg var gået direkte hen til hende og sagt hun havde ufattelig smukke øjne, hvilket var helt i overensstemmelse med sandheden. Hun havde smilet tilbage med det samme og givet mig en øl. Samme aften var jeg endt hjemme hos hende og havde snakket. Jeg overnattede der, der skulle aldrig være sket noget. Men naturligvis havde der det. Havde tilbragt den den efterfølgende uge ude på hendes adresse på Amager.
Vi havde hørt rockmusik i de varme nætter, bodypainted og svømmet nøgen i kanalerne om aftenen. Havde lange snakke og sindssyg dejlig sex.
Så var hendes eks kæreste Jens pludselig været der, han havde såret hende dybt. Hun blev forvirret , ked og bange .
Den nat havde jeg trøstet hende, fortalt hende at det nok skulle gå, jeg havde set et øjeblik i hendes øjne hun havde troet det, håbet det. Vi havde fantastisk , intens , smuk sex den nat. Hun bad om et par dage for sig selv og det fik hun naturligvis. 4 dage senere modtog jeg et brev med det smukkeste billede af hende. Hun skrev at hun længe havde overvejet, at tage over til noget familie i Canada , væk fra det hele. Det eneste der havde stoppet hende var mig. Nu var det hele blevet et rod, hun var bange for at blive såret igen og derfor rejste hun. Jens var mødt op på hendes adresse aftenen efter jeg var taget hjem , var gået helt amok, hun var bange og ville ikke risikere at blande mig ind i hendes rodede liv. Så hun så kun en løsning , at rejse. Jeg var taget derud med det samme, men ingen havde åbnet og jeg kunne se at lejligheden var mørk, havde ventet hele natten nede på gaden for at se om hun kom hjem, det skete ikke. Om morgenen havde jeg sat mig på en cafe , taget en kop kaffe og det havde så været det.
Gerd havde åbnet endnu en bjørnebryg, det stoppede hans snak et kort øjeblik. Jeg vendte tilbage til den nuværende virkelighed, med det samme chok som et druknende barn der i sidste øjeblik når overfladen. "Hey Joe" var blevet afløst af "Soldier of Fortune" med Deep Purple.
Havde mest af alt lyst til at bare at forsvinde.
Gjorde det naturligvis ikke. Drak i stedet den sidste rest af min kolde kaffe.
Livet gik videre.