En lysstråle strækker sin lange arm over gulvet i det mørke værelse.

Kan mærke kroppen presse sig mod den nøgne madras. Kan ikke huske hvordan jeg er kommet her, aner ikke hvorfor jeg ligger med nøgen overkrop, på en madras der lugter svagt af sved, bræk og noget der kunne være sæd. En madras der helt klart ikke er min egen.

Er egentlig også lidt ligeglad, nej fuldstændig ligeglad faktisk, for det eneste jeg tænker på er, at jeg skal pisse for forbandet meget. Forsøger at røre mig, men min arm der hænger ud over madrassens kant og hviler i en akavet vinkel på gulvet, føles som var den bundet fast til et blylod og mit hoved er ved at eksplodere ved hvert et forsøg på at bevæge den.
"Fuck det" tænker jeg
Orker alligevel ikke at rejse mig, mit hoved snurrer rundt, først i langsomme bevægelser, så langsomt hurtigere og hurtigere. Til sidst er alt en stor bevægelse inde i hovedet, kan mærke min krop suget til madrassen, mens alt omkring mig snurrer rundt.
I baggrunden høres svage stemmer igennem den halvåbne dør, unge stemmer, lyder som om de er fulde, det de siger giver ingen mening. Nick Cave mumler sig monotont, messede, diabolsk og insisterende igennem "Henry Lee"

Get down get down
Little Henry Lee
And spend the night with me.

Forsøger at holde fast, alt snurrer og jeg er har fået kvalme, ved ikke om det er madrassen jeg prøver,at holde mig fast i angst for at blive kastet rundt eller det er livet i et forsøg på at overleve.
"Jeg dør" tænker jeg.
"Jeg dør fandme ,nu lige her, lige nu, på en uhumsk madras, et ukendt sted i mørket til tonerne af Nick Cave, det er sgu for meget"
Forsøger at skrige, men har ganske enkelt ikke kræfterne til det, og hver gang jeg forsøger er det som om at jeg i stedet vil kaste op.
"Fundet i sit eget bræk" tænker jeg.
Kan snart ikke holde fast længere, kan mærke kræfterne og viljen svigte, gør et sidste desperat forsøg, men opgiver og med et suk overgiver jeg mig til mørket, min skæbne, lukker øjnene og mærker det som om jeg bliver løftet og slynget rundt i rummet .
Det sidste jeg hører er Nick Cave der langsomt forsvinder i baggrunden, fader ud med mørket :

"The woman asked the sheriff, said "How can this be?
You got all them bad men, but you can't get Stagolee"

Som altid har Nick en passende kommentar til upassende begivenheder.
Alt bliver sort.

Små glimt af lys trænger igennem, brydes med mørket i en ulige kamp, der kun får det hele til at eksplodere i hovedet. Jeg bliver afbrudt i en drøm. Et mareridt, jeg er 5 år gammel, befinder mig nede i kælderen i den børnehave jeg engang gik i. Jeg står på række med en gruppe andre børn, der står en større dreng foran os, han er vel 14 år gammel og søn af børnehave lederen. Vi har alle, på nær den store dreng, bukser og undertøj nede omkring knæene, drenge som piger. Rummet er aflåst.

Drengen begynder at berøre os en after en , checker os ud. Kan se hans ophidsede udtryk i øjnene, ved det er forkert det her, men er for magtesløs og bange til at kunne stoppe det. Tænker mest på at det er synd for de andre. Mens jeg forsvinder ind i en boble, forsvinder, gør mig selv urørlig, midt i alt det grusomme.
Kan mærke noget berøre min ene skulder,uendeligt langt væk, føler mig ikke engang sikker på, at det i virkeligheden sker eller det er drømmen og skriger,

En stemme hvisker tæt mig ind mit øre " Hey søde , er du ok ? ". Vidste ærligt talt ikke hvad jeg skulle svare på det spørgsmål, heller ikke om jeg var i stand til det. Anede ikke engang, hvem det havde stillet det, udover jeg kunne konstatere det var en kvinde og at jeg lige nu var fuldstændig ligeglad, kun ønskede at forsvinde blive suget ned i intetheden. Kan mærke savl i min ene mundvig der er løbet ned af min kind.

Den sidste tanke jeg husker inden jeg forsvinder ind i mørket er :

"Tænk at hun gider"