Jaques var død.
Går ned af strøget. Det er en smuk juli morgen i København.
Endnu et hak, endnu et navn på listen over mennesker jeg kendte, mennesker der som mig levede på kanten, der var bukket under.
Går med følelsen inden i, af at jeg,tiltrods for jeg ingen illusioner har om at mit liv ville blive specielt langt, ville overleve dem alle sammen. At jeg ville ende som den sidste mohikaner , a soul survivor.
En solstråle fra den allerede opgående sol bryder over taget, blænder mig et øjeblik. Klokken er 06.10 søndag morgen. Natten havde været lang og vild, dagen ville blive varm og grusom.
Jaques havde ikke engang været en ven, selvom vi var tæt. Det bedste man næsten havde kunne sige om ham var at han var usympatisk. Virkeligheden var at han havde været total hensynsløs og uden nogen form for menneskelig empati.
Jeg har egentlig været væk fra den del af det Københavnske miljø i ret lang tid, rent faktisk havde jeg ikke set Jaques i 10 år . Jeg var for længst stoppet med at tage penge for at være sammen med kvinder. Men man kan fjerne elefanten fra cirkusset, men aldrig cirkusset fra elefanten, så alligevel var livet på mange måder det samme. Bare andre byer, andre kvinder , andre nætter og andre drinks.
Min mobiltelefon vibrerer og ind tikker en meddelelse " Hej søde , dejlig oplevelse i nat, jeg er allerede helt våd igen, skal vi ikke ses igen snart :) :) " , jeg tænker på at ignorere den , men naturligvis svarer jeg tilbage pænt og høfligt. Skriver at naturligvis skal vi det og at jeg også havde en dejlig nat. Som sagt cirkusset og elefanten.
Havde mødt Jens nede på Andys bar for godt en time siden, efter at have forladt Helle nøgen sovende på sin seng. Helle som jeg for bare 12 timer siden ikke anede eksistensen af og som jeg havde malet drømme i hovedet på i løbet af aftenen og som jeg havde gjort til realiteter senere på natten . Helle der nu havde skrevet og ønsket at drømmen skulle fortsætte bare lidt længere.
Jens havde trukket mig til side det øjeblik jeg var kommet ind på Andys. Helt ned til hjørnet hvor den gamle slidte jukeboks stod. Det tætteste man kunne komme på privatliv på stedet, da det også var ved siden af toiletterne og der derfor næsten altid stank af en blanding af røg, pis og bræk, blandet op med den overdøvende larm fra jukeboksen.
Jens havde købt et par øl til os og sagde : Hej Ace kan du huske Jaques" ?
Naturligvis kunne jeg det , hvordan kunne jeg andet, det var manden der havde sat en lille seddel til mig for mange år siden , hvorpå der stod " Hej Ace , du skal møde din første kunde i aften kl. 19 foran Magasin du Nord." efterfulgt af en grundig beskrivelse af hende. Den seddel og min nysgerrighed der havde beseglet mit liv på mange måder . At give ham skylden for at jeg havde levet mit liv som jeg havde , ville ikke være retfærdigt , men han havde helt klart været med til at smøre en motor der allerede var godt på vej. Siden hen havde han ofte været kontaktled for mig , han var jo 15 år ældre end jeg og havde været gigolo i mange år. Men det havde ikke forandret mit syn eller følelser overfor for ham. Han var og blev et svin. Men hvem var jeg af alle at dømme og derfor gjorde jeg det heller ikke .
Jens fortsatte " Han er død , skudt ned i Paris på åben gade. Ren likvidering, kugle direkte igennem tindingen, er det ikke vildt og helt ufatteligt ? " . Jeg må indrømme at for mig var det tydeligvis på ingen måde særligt ufatteligt, men jeg havde jo også kendt ham langt bedre end Jens nogensinde var kommet i nærheden af . Men naturligvis svarede jeg "Jo det er lidt vildt" ville ikke ødelægge hans historie, hans øjeblik.
Elvis Presleys "Hound dog" var blevet afløst af George Michael der insisterende messede ud fra jukeboksens indre
I'm blessed
I know
Heaven sent
And Heaven stole
You smiled at me
Like Jesus to a child
And what have I learned
From all this pain
I thought I'd never feel the same
About anyone
Or anything again
Jens havde skinnede øjne og fortalte sin historie.
Jaques havde i mange år været gigolo.
Men var åbenbart nået til et punkt hvor det selv for ham havde været tid til at sige stop. Han var blevet for gammel, for slidt. Men mænd som Jaques har et ego der aldrig bliver slidt. Og hans var et gude et af slagsen, uanset hvor stort et svin han var , var han altid overbevist om at han var guds gave. Så han var taget hjem til sit moderland, sin fødeegn Paris og i stedet for at falde bare lidt til ro, havde han fortsat det han var bedst til , at udnytte andre menneskers svaghed. Han havde derfor samlet et hold af kvinder der var kommet illegalt ind i landet og var blevet alfons for dem. Havde fået dem til at trække for sig, under helt urimelige forhold i Parises gader.
Han havde ladet dem trække i et område der tilhørte en Marokkansk alfons og hans piger Denne havde ved flere lejligheder bedt Jaques om at stoppe det og Jaques svar havde hver gang været at han kunne rende og hoppe. Så var et par af hans piger blevet banket og mishandlet som en alvorlig advarsel. Men svaret havde igen været det samme. Han havde været helt ligeglad, for de var for ham bare pengemaskiner han havde uendelig adgang til. Så en mørk november aften havde en mørk udseende mand, passet Jaques op på gaden og uden at sige et ord, sat en revolver til hans tinding og likvideret ham . Manden blev aldrig fundet , men Jaques endte sit sørgelige liv med hjernemasse og blod flydende ud i rendestenen på en gade ikke langt fra Pigalle.
Havde forladt Jens igen , endnu engang forsikret ham om at det var frygteligt , uden helt at være sikker på jeg mente det og nu gik jeg her, smuk søndag morgen.
En due roede rundt i en bunke efterladt Mcdonalds papir, der var total stilhed.
Min telefon vibrerer, endnu en sms . Denne gang fra Lene. Hun skriver " Hej søde :) ..jeg er lige vågnet op, ligger i sengen nøgen, tænkte lige på dig , kommer du ikke forbi i løbet af i dag ? :) "
Jeg svarer " Jo da :) er der om en halv time :) "
Smiler lidt for mig selv, mens jeg smutter ind i 7 eleven for at købe mig en kop kaffe og en pakke smøger.
I det mindste kalder kvinderne mig stadig søde.
Så er alt håb alligevel ikke ude .