Det er fredag efter midnat .
Jeg står på Sam's bar i København , luften er fyldt med røg og en fuld teenage pige i verdens korteste miniskørt ,er i gang med smadre "Girls just wanna have fun" til ukendelighed oppe på scenen.
Baren er proppet og foran den står Musti med 2 blonde teenage piger. De er tydeligvis både fulde og tryllebundne. Musti er Algier , han er lavstammet og grim, tilgengæld er han sindssyg charmerende. Derudover er han kriminel, psykopat, sadist og dødsens farlig. De stakkels piger har ingen anelse hvad de går ind til.
Musti var ikke en ven, han var en mand jeg engang havde hjulpet ,da han for en gangs skyld uforskyldt kom i problemer. Derefter betragtede han mig som en broder.
Jeg hang på Musti uanset om jeg kunne lide det eller ej.
Havde ledt efter ham i det meste af en time, nu havde jeg fundet ham. Ikke et møde jeg så frem til.
Det havde hele aftenen været så varmt,at selv glassene havde svedt under min vagt på pubben. Varmen gør bare noget ved mennesker, der sker altid et eller andet de aftener. Denne aften var ingen undtagelse.
Omkring midnat havde der været en masse ballade, et ungt Australsk kæreste par havde fået frastjålet deres penge og pas. Politiet havde naturligvis været der og parrets beskrivelse af den formodede lommetyv havde passet perfekt på netop Musti. Det faktum at han rent faktisk var lommetyv blandt så meget andet lort , understregede sandsynligheden.
Vi, Musti og jeg, havde en ufortalt aftale om at han ikke måtte stjæle på mit område, det havde han altid overholdt, så jeg havde brug for en forklaring og havde derfor besluttet at finde ham, få ham til at udlevere det stjålne og bede ham om i fremtiden bare at holde sig væk.
Jeg prikkede Musti på skulderen for at få hans opmærksomhed. Han vendte sig om og et kæmpe smil bredte sig hos ham og i hans øjne, så nemt at blive narret af, så farligt at blive narret af.
"Ace min ven, dejligt at se dig hvad laver du her ? .." han gav mig et kys på hver af kinderne på fransk maner, jeg kunne mærke han var ubarberet, svedte og duftede af en kvalmende stærk krydret eau de toilette af den slags der stort set kun bruges på det afrikanske kontinent.
"Piger" fortsatte han henvendt til de to teenage piger "Hils på Ace verdens fedeste fyr " jeg hilste hurtigt på de to piger, der stod og småfnisede. Jeg havde fået lidt kvalme , Alt i mig fortalte mig at det her på ingen måde ville ende godt.
"Hør Musti, må lige snakke med dig. Der har været tyveri på arbejdet og alt peger på dig. Håber ikke det er , men hvis det er vil du så ikke være rar lige at give mig det du har stjålet tilbage og så lade være i fremtiden og derefter glemmer vi bare det her "
Mustis øjne skiftede fra stærkt smilede til iskolde i løbet af et sekund. En ændring jeg vidste betød at alle andre end måske lige mig bare skulle komme væk. Var han der, var der ingen vej tilbage.
" Ace du min bedste ven, dig jeg ville beskytte med mit liv, kommer du her og beskylder mig for at stjålet nede hos dig, mig din ven ? "
Hans stemme var nået op i et toneleje så halvdelen af stedet vendte sig om , hans muskler var spændte, hans ansigt lignede et rovdyr lige før det dræbte.
"Nej det gør jeg ikke" Sagde jeg så afslappet som overhovedet muligt. "Jeg spurgte dig om du havde "
" Det er de fucking Marokkanere, de fucking indavlede svin "
"I fucking danskere kan fucking heller ikke kende forskel på noget som helst, fucking racist svin allesammen" ..skreg han nu højt, tydeligvis henvendt til alle i baren, det faktum at jeg rent faktisk var englænder, undlod jeg at nævne, det havde heller gjort nogen forskel alligevel.
"Jeg slår dem ihjel, jeg sværger jeg dræber dem" fortsatte han og spurtede ud af baren,
Jeg fulgte efter Musti ud i natten, havde ikke rigtigt noget valg, på en eller anden måde havde jeg jo sat det her i gang og når Musti var i det humør, så ville det gå galt. Det hele var ved at udvikle sig til en katastrofe.
Det eneste positive der var at sige var, at jeg sandsynligvis havde reddet to teenage piger fra en mareridts nat. Men så var der heller ikke andet.
Står på Halmtorvet, 50 meter fra mig har Musti fundet sine Marokkanere, der er 3 , der er en meget højlydt diskussion i gang på arabisk. Stemningen er højspændt. Holder mig på afstand,der er alligevel intet jeg kunne gøre lige nu. Kan mærke jeg er anpændt og opmærksom.
På vagt .
Jeg havde fulgt Musti igennem natten i København og selvom han var lille havde det været svært at følge hans tempo , han var rasende. Vi var kommet ned gennem Istedgade, hvor et par af luderne havde hilst flygtigt på Musti, de fleste havde hurtigt vendt ham ryggen. Forstod begge reaktioner når det gjaldt ham. Musti havde ignoreret dem alle.
Ud af øjenkrogen ser jeg en mand komme langsom og forsigtigt gående, nærmest snigende hen mod Musti. Han er tydeligvis også af arabisk oprindelse og havde tydeligvis til hensigt at gå på Musti bagfra. Udover at det var krysteragtig gerning, vidste jeg bare at det var den ultimative opskrift på en katastrofe , for hvis hans foretagende mislykkedes, så var jeg sikker på Musti havde slået ham ihjel med koldt blod, lige der en varm sommerdag på halmtorvet uden så meget som at blinke.
Så jeg gør det eneste jeg kan komme i tanke om at gøre lige der, jeg rykker hurtigt frem mod manden mens jeg råber "Stop, stop lige nu" . Med en forbøffende hurtighed vender han sig om og svinger sin højrehånd mod mit hoved og ved ren refleks vender jeg siden til og mærker en isnende smerte på den højre overarm. Jeg falder og i faldet ser jeg to nu blodige barberblade tapet fast imellem fingrene oppe ved knoerne, på manden, der nu står i en aggressiv forsvarsposition med højlydt tung ånde.
Jeg falder som i slow motion og når at tænke "Godt han ikke ramte mit hoved" inden jeg rammer jorden og det bliver mørkt for mine øjne da mit hoved hårdt rammer brostenene.
Ved ikke hvor lang tid jeg var væk. Sikkert kun ganske få sekunder, men da jeg åbner øjnene ser jeg at min højre arm er indsmurt i blod og at det fosser ud. Min overfaldsmand er væk. Jeg kigger mig rundt og ser nu at gruppen der før skændtes vildt , nu stod og grinede sammen, talte højlydt på arabisk og skiftes til at give hinanden knus og high five. Aner ikke hvad der er sket , men nu var alle tydeligvis bedste venner.
De er slet ikke opmærksomme på mig og efter ganske kort tid forsvinder gruppen sammen væk i natten.
Jeg ligger der på jorden, mit hoved gør sindssyg ondt, jeg har lyst til at brække mig , min arme dunker og jeg og alt er indsmurt i blod .
"For helvede, det her er lort" tænker jeg og får stavlet mig op på benene med kæmpe besvær og vakler over til en nat bodega i nærheden hvor jeg kendte bartenderen.
Fire dage efter er jeg tilbage på arbejde for første gang, min arm er indbundet, syet med 13 sting , jeg var heldig det havde været barberblade og ikke en kniv, for så heler såret meget finere havde lægen på skadestuen sagt. Jeg havde nu ikke følt mig særlig heldig.
Ind kommer Musti og han smiler og siger "Hej ven hvordan går det" som om intet som helst var hændt. Jeg kan mærke raseriet inden i mig, at uanset hvad , så var det her definitivt enden for Musti og mig. Slut med hans vanvittige verden.
Så jeg svarer "Musti jeg synes bare du skal gå og aldrig nogensinde vise dig mere, ønsker ikke at se dig igen"
Han kigger kort undersøgende på mig, smiler et let skævt smil og svarer "Ok" som om intet var sket og forsvinder.
Tager en tår af min øl, smiler til en kunde og fortsætter arbejdet.
Det var det sidste jeg nogensinde hørte Musti sige, jeg så ham aldrig mere og aner ikke hvad der er sket med ham.
Og jeg har det egentligt bedst sådan.