Sult (Vesterbrogade sveder)


8 år siden 7 kommentarer Blandede tekster eksistentiel afhængighed selverkendelse

8Jeg ville lyve
I mit liv af smukke øjne · Ville jeg lyve · Hvis jeg påstod jeg fortr... [...]
Digte · tanker, mennesker, eksistens
7 år siden
5Masker i mørket
Har så tit været andres lille beskidte hemmelighed, · deres dårlige... [...]
Digte · facade, angst, tanker
7 år siden
2Verdens smukkeste billede
Jeg fandt engang det ultimative billede. · Uanset hvor mange billed... [...]
Blandede tekster · forelskelse, eksistentielt, mennesker
7 år siden
6Grundstenen til en mand
Da jeg var 8 år gammel blev grundstenen til en mand skabt. · Jeg hu... [...]
Blandede tekster · livssyn, relationer, virkelighed
8 år siden
2Ode til en Gigolo
Jaques var død. · Går ned af strøget. Det er en smuk juli morgen i ... [...]
Blandede tekster · eksistens, mennesker, sanser
8 år siden
2The writing's on the wall
Dæmonen på den ene skulder · Danser med englen på den anden · i aften... [...]
Digte · eksistentialisme, sex, identitet
8 år siden
1Dyrebart mørke
I fraktioner af tid · i dyrebart mørke · mens alt andet stod · stille · G... [...]
Digte · erotik, eksistentialisme, drømmeverden
8 år siden
7Sult (Vesterbrogade sveder)
Vesterbrogade sveder. · Er på en af de uendelige ture jeg altid er ... [...]
Blandede tekster · eksistentiel, afhængighed, selverkendelse
8 år siden
4Nattens rester
Bordet foran mig, er ligeså plettet, som resten af rummet er besk... [...]
Blandede tekster · socialrealisme, mennesker, eksistentiel
8 år siden
2Skrig i mørket
En lysstråle strækker sin lange arm over gulvet i det mørke værel... [...]
Blandede tekster · desperation, smerte, virkelighed
8 år siden
6Slutspil (en luders nemesis)
Står og hænger over vasken. · Har lyst til at kaste op, kun min sto... [...]
Blandede tekster · relationer, refleksion, længsel
8 år siden
5Da intet var nok og alt blev for meget
Sidder alene, på en kantsten på Vesterbrogade. · Aftenen er mørk og... [...]
Blandede tekster · eksistentielt, parforhold, identitet
9 år siden
7Min debut som bøsse
Jeg havde engang en ven der hed Jack · Jack var kunstner, nogenlund... [...]
Blandede tekster · virkelighed, sort humor, livsrefleksion
9 år siden
5Stål i natten
Det er fredag efter midnat . · Jeg står på Sam's bar i København , ... [...]
Blandede tekster · reflektion, mennesker, livsrefleksion
9 år siden
3Dyret i hjertet
Står på min arbejdsplads, det havde været en meget stille aften. ... [...]
Blandede tekster · erindringer, virkelighed, afmagt
9 år siden
8Uperfekt som jeg er
Uanset · hvor meget du har sagt om mig · hvor meget du har været nødt... [...]
Digte · tilgivelse, relationer, livsrefleksion
9 år siden
3Hænger ved
Gik forbi dig i dag · igen. · Du sad på bænken · skrev en sms. · Min sko ... [...]
Digte · eksistentiel, følelser, tabt mulighed
9 år siden
4Sandheden
Måske er du glad nu · kan være du endda føler dig lykkelig · fundet e... [...]
Digte · erkendelse, livsrefleksion, kærlighed
9 år siden

Puls: 0,0

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Ace Burridge (f. 1963)
Vesterbrogade sveder.

Er på en af de uendelige ture jeg altid er på, intet mål , meget lidt formål andet end de små stop imellem cafeerne hvor jeg tager en kop kaffe.

Ved jeg er anderledes.

Lige nu er jeg ikke sulten, så jeg lærer bare, studerer, leger.

Holder øje med alle kvinder , alle deres bevægelser, alle deres reaktioner, alle deres skjulte blikke. Deres kropssprog. Det er så inkorporeret altid at betragte , altid at lære, altid at vide at jeg ser det, de ikke tror jeg ser, det der for den almindelige mand, er en hemmelig kode, et fremmed sprog, som jeg har lært mig at forstå, men aldrig vise, medmindre jeg skal bruge det.

Har lige sat mig på Cafe Asterix, bestilt en kop Cappucino, har allerede drukket 5 kopper i dag, men det generer mig ikke , jeg er vant til det der er værre, galvaniseret indeni, har tændt den uendelige smøg. Det er den første rigtige varme dag, det er juni og byen sveder.

Ved bordet overfor mig sidder en en blond kvinde. Hun er sammen med en veninde der sidder med ryggen til. Hun er iført et mini skørt der ikke skjuler ret meget. Hun er godt klar over det, så hun sidder med benene over kors, som den pæne kvinde, hun gerne vil signalere at hun trods alt er.
Hun minder mig om den sidste og et eller andet sted om alle de kunder og kvinder, jeg har haft igennem det sidste år. Alle de kvinder som det er ved at gå op for mig, er oaser i mit liv, for hvem jeg er drømmemager, men som hver for sig selv er min egen drøm, som hver gang får mig til at føle mig elsket. Ved jeg på en underlig måde, har elsket hver en kvinde jeg har haft. Illusionen komplet for hende, illusionen komplet for mig.

Ud af højtalerne pumper Michael Jackson

People always told me be careful of what you do
And don't go around breaking young girls' hearts
And mother always told me be careful of who you love
And be careful of what you do 'cause the lie becomes the truth

Kvinden sidder og vipper lidt med den ene fod i takt til beatet, jeg ser hun ganske kort lige kigger over på mig , på den hurtige tilfældige flygtige måde som kvinder mestrer og oftest slipper af sted med. Jeg registrerer det øjeblikkelig. Men lader mig ikke mærke med det.
Kvinden fortsætter sin samtale med veninden, jeg tænder endnu en smøg , kigger ud af vinduet, som om jeg ikke har nogen interesse i hvad der foregår lige foran mig. Men jeg lytter , alle mine sanser er koncentreret og jeg hører de to veninder snakke om den lyshåredes seksuelle frustrationer, at hun er så træt af alle de vattede mænd hun altid møder , at de aldrig tager kontrol over situationen, at de intet fatter, at hun tænder på mænd, ikke de drengerøve hun altid møder. Hun virker trist.

Jeg flytter blikket tilbage, kvinde er rykket tættere på sin veninde, nu er samtalen drejet over i en direkte seksuel retning, de sidder og griner over de manglende seksuelle præstationer de mænd de er sammen med yder. Selvom samtalen er sværere at høre igennem musikken , afslører,både de små fraktioner jeg hører , kropssproget og de små grin dem. For mig er det altid utrolig tydeligt når kvinder snakker sammen om mænd

Jeg kigger for første gang den lyshårede kvinde ind i øjnene, det er kun et flygtigt sekund, men jeg holder blikket i det korte øjeblik. Kan se hun lige et sekund bliver lidt rystet, men hurtigt vender tilbage i sikkerhed med veninden, For første gang skifter hun benstilling, højre ben over venstre bliver skiftet ud med venstre ovre højre og i det korte øjeblik bevægelsen varer er der et mikroskopisk stop, et ubevidst bevidst stop på højst et lille sekund, der afslører et par sorte trusser under hendes miniskørt.

Jeg rejser mig op helt afslappet og bevæger mig op mod baren, men i en retning så jeg har front mod kvinden. Det sekund jeg kommer tæt på hende skæver hun lige hurtigt op til mig, jeg kigger direkte på hende og smiler det smil jeg har lært mig selv at smile. Det der smiler med mund, men endnu mere med øjne. Et smil der kun opfattes af den det er henvendt til. Hendes øjne reagerer tilbage med det samme. Og jeg passerer hende. Forbindelse etableret. Sulten begynder at melde sig.Kan mærke den nede i mellemgulvet.

Køber en kop kaffe oppe i baren, snakker lidt med bartenderen, som om jeg kender hende, får hende til at grine lidt, trækker opmærksomheden ubevidst over på mig. Kan se at kvinden med det lyse hår er opmærksom selvom hun har ryggen til, hendes kropssprog har forandret sig, hun er ikke mere så tæt på veninden, hun har også for første gang tændt en smøg.

Får min kaffe og vender stille tilbage til min plads, på vejen tilbage strejfer jeg "tilfældigt" den lyshåredes hår og smiler samtidig afvæbnende til hendes veninde, der smiler igen.
Er ved at snige mig ind på hende. Jeg er helt bevidst om det, hun er ved at fornemme det instinktivt, nu skal jeg bare have hende til, at ønske det.

Tænder en smøg mere, gør det på den upåvirkede afslappede måde jeg har lært mig selv. Indimellem kigger jeg på kvinden med det lyse hår, hun besvarer mit blik og jeg smiler. Hun smiler igen. Nu har hendes veninde observeret det og igen rykker de tættere. Veninden stiller den lyshårede et spørgsmål, er ikke i et sekund i tvivl om at det handler om mig. Jeg får et hurtigt smil midt i samtalen de holder , jeg er ved at blive godkendt.

Michael Jackson er blevet afløst af Leonard Cohen der stille messer

Hallelujah, Hallelujah
Hallelujah, Hallelujah
You say I took the name in vain
I don't even know the name
But if I did, well really, what's it to you?

Den lyshårede og hendes veninde er begyndt at røre på sig, pakker cigaretter ned, flytter lidt rundt på sig selv på stolene. De er ved at gå. Den lyshårede rejser sig først, siger noget til sin veninde og går ud mod toilettet. Nu er øjeblikket tøver jeg nu , forbliver denne oplevelse en skygge i fremtiden i min hukommelse, et forspildt øjeblik.

Efter et kort øjeblik rejser jeg mig op og går selv mod toilettet. Timer det så det passer, vurderer tiden. Da jeg når døren til herretoilettet kommer den lyshårede ud fra sit besøg på toilettet ved siden af. Helt afslappet tager jeg om hendes ene håndled og siger : " Undskyld jeg kiggede på dig ovre ved bordet. Det var ikke for at være uhøflig, Men udover at jeg havde svært ved at lade være fordi du har sindssyg flotte øjne , så så du også så trist ud , er du ok ? "
Hun smiler tilbage og siger " Det er ok , har vist ikke den bedste dag og mange tak"
Jeg kan tydeligt dufte hende.

5 timer senere finder jeg mig selv liggende ved siden af den lyshårede, . hun hedder Malene. Vi befinder os på et hotel nede i Istedgade. For en gang skyld har jeg selv betalt for det, Malene sover, hun er meget rolig,vi har haft fantastisk sex. Jeg er helt vågen, kigger ned på hende og tænker "hvor er hun egentlig smuk" . Læner mig frem og kysser hende på panden. Hun smiler lidt i søvne. Jeg har mest lyst til at tage hende i armen og sige det er alt sammen ok. Men gør det ikke, hun har givet mig den oase af illusorisk kærlighed jeg lever for og den eneste grund til jeg ikke går under, den eneste grund der i mit liv giver mening. Jeg ved jeg har givet igen, med alt som jeg altid gør.

Rejser mig forsigtigt op, tager mit tøj på og forsvinder ud i natten.

Alene - igen.
Forfatterbemærkninger
Endnu en novelle til min udgivelse Kvinder med røde læber. Prøver jo at komme omkring hele den tilstand man er i , det mindset man bliver fanget af, når man levede som jeg gjorde i den periode, som gigolo. Det er i lyset af det denne passer ind i samlingen . Ikke læst korrektur.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 15/06-2016 20:21 af Ace Burridge (Ace63) og er kategoriseret under Blandede tekster.
Teksten er på 1326 ord og lix-tallet er 35.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.