Vågner brat af drømmen
ser den, føler den, indser den udviklede
sig til et smukt mareridt
Erkender den i en lang periode
var livet
var alt
et parallelt univers af
løgne
bekymring
vanvid
svigt
gråd
angst
intensitet
håbløshed
dæmoner
engle
men også i øjeblikke
det smukkeste og eneste
rigtige, hvori alt andet forsvandt
og
derfor ingen betydning havde.
Derfor glemmer jeg dig aldrig.
Ånder dybt ind.
Samler kræfter.
Fortsætter rejsen.
Nu med åbne øjne.