Valgte aldrig at lyve overfor dig.

Men fortalte aldrig det hele.

Der er så mange ting du ikke ved.

Prøvede at beskytte dig ved ikke at gøre det.

Det skulle aldrig handle om mig , kun dig.
Håbede du selv kunne regne tingene ud, ud fra alle de historier jeg fortalte.

Jeg sagde ofte at jeg havde kæmpet så hårdt for ikke at blive den mand jeg engang var.
Ved du troede jeg mente en mand som alle de andre der havde bestemt, udnyttet og brugt dig og andre kvinder igennem livet.
Det jeg i virkeligheden prøvede at sige var, at jeg engang var dig, at den mand ønskede jeg aldrig at vende tilbage til.
At dit helvede havde jeg selv været igennem.

At jeg gjorde tingene på min måde,fordi jeg aldrig nogensinde ville bestemme over dig, aldrig være som andre. Ikke forlange at du skulle stå til regnskab. Bare være dig og derigennem finde dig selv.
Ikke at overtage din hjerne , med andet end kærlighed.

Hvorfor tror du jeg altid tilgav, hvor andre ville hade ?.
Du var i hver en fiber i mig, selv når du ikke var der, alt du gjorde kunne jeg føle, for jeg har selv gjort dem allesammen.

Selvmedlidenhed er en luksus jeg ikke har.
Tilgengæld er jeg skånsesløs overfor mig selv, jeg kan dræbe mig selv i bekymring over dig og vide at du alligevel begik de samme fejl som jeg gjorde. At du troede så lidt på dig selv, at du hellere vil finde dig i, overleve end at leve.

At du endda føler det er det rigtige.

Jeg troede det samme dengang jeg var i dit sted, bildte mig ind det var det rigtige, og jeg endte samme sted som dig, af næsten de samme grunde.

Det er rigtigt, at man altid har valg, men man skal være meget sikker på, at det er ens egne valg og ikke valg som andre har har sat i ens hoved. For så er der ikke længere tale om valg. Du havde aldrig en chance i det der skete, det var aldrig et valg.

Jeg kom ud igen, ...det var det jeg prøvede at få dig til at se, at det kan man, tingene kan blive gode igen.

Det sagde jeg til dig. Men hvordan skulle du kunne forstå, jeg gjorde ikke selv dengang.
Derfor vil jeg aldrig kunne hade dig. Derfor gør hvert sekund fysisk ondt.
For jeg mente du betød alt, for du var dig...men også mig.

Og det har ikke forandret sig , uanset om du nok forevigt er væk.

Derfor er jeg altid kun et åndedrag væk..uanset hvor i verden du er.