Engang for længe siden, boede familien Smythe i et stort viktoriansk villa på toppen af et stort bjerg. Familien var meget velhavende, for ellers ville de ikke kunne bo i den store viktorianske villa.
Familien Smythe var ikke en helt normal familie, da familiens overhoved, Lord Smythe, var var blevet enke for otte år siden og han var ikke blevet gift igen. Grunden til at Lord Smythe ikke havde indgået i et nyt ægteskab, var fordi han simpelthen ikke kunne finde en kvinde der var ligesom hans afdøde hustru.
Sammen med sin afdøde hustru havde Lord Smythe fået tvillingerne Ted og Ewa, men fordi de begge lignede deres mor, kunne han ikke holde ud at se på dem - det bragte dårlige minder frem om det han havde mistet, som han altid sagde. Derfor var det familiens butler, der en nat fik de to tvillinger til at komme i deres tøj og ud på en lille køretur i kareten fordi han ville vise dem de utrolig flotte stjerneskud. Inde i kareten fik tvillingerne serveret noget varmt te for at de skulle holde sig varme, men hvad de ikke vidste var, at butleren havde kommet en ekstra ingrediens i, nemlig sovemiddel. Så da tvillingerne åbnede deres øjne igen var de inde i en lukket skolegård.
Forvirret kiggede tvillingerne på hinanden og så derpå at de var omringet af små dværge børn i røde skoleuniformer. Pludselig blev de hevet med ind på kontoret af skolens rektor, der fortalte dem, at de skulle begynde på hans kostskole for dværge. Den eneste grund til at rektor ville tage imod dem, var fordi Lord Smythe havde doneret mange penge til skolen. Så inden de kunne nå at sige noget, blev de ført bort for at komme i uniformen.
Efter 1½ år var tvillingerne endnu ikke faldet til, og de havde ikke fået nogen nye venner - for at sige det ligeud ja så blev de ligefrem hånet af de andre elever. Så hver gang der var frikvarter så løb tvillingerne altid igennem et skjult hul i væggen, og ned til deres lille gemmested ved den lille å. Her fordrev de tiden med at spille forskellige kort spil og faktisk blev tvillingerne så gode til det, at de om aftenen sneg sig ud og gik ned til landsbyen, hvor de fik deres lille slat penge til at vokse. De havde en plan om at, lige så snart de havde penge nok ville de stikke af og skabe sig et bedre liv, end det de havde nu.
En eftermiddag sad de på deres lille usle værelse, med de usle små senge og talte deres opsparede penge sammen. Nu havde tvillingerne nok penge til at forlade den dumme kostskole for dværge, så de pakkede de få ejendele de havde og ventede på at det blev mørkt udenfor. Da mørket havde sænket sig over kostskolen for dværge, listede de sig ud og startede deres rejse mod et bedre liv.
Den næste dag kom tvillingerne forbi en plakat der reklamerede for et cirkus ved navn "Cirkus Dark" - et cirkus det både havde en tatoveret kvinde og en skægget mand. Tvillingerne besluttede sig for at de ville se lidt nærmere på dette cirkus, for det lød meget sjovt og de ville meget gerne se den tatoverede dame og den skæggede mand.
Derfor steg tvillingerne på det første, det bedste tog der kørte i cirkussets retning. Men der gik ikke længe før toget blev nødt til at stoppe på grund af væltede træer på skinnerne. Så derfor var tvillingerne pludselig fanget i toget, der jo ikke kunne køre videre indtil man havde været ude og fjerne de væltede træer.
Efter et stykke tid var der en anden passager der fik den idé at åbne nød lugen oppe i loftet, men hvad ingen vidste var, at lige oven for lugen på en gren var det et stort hvepsebo som knækkede af grenen og faldt lige ned i togvognen. Da boet ramte trægulvet gik det i stumper og stykker og hvepsene fløj alle om ørerne og stak alle mennesker der var i deres nærhed.
Desværre forholdt det sig sådan, at begge tvillinger blev såret under dette hvepseangreb, så da de var blevet hjulpet ud af toget, blev de straks sendt til det nærmeste hospital, hvor de fik behandling for deres hvepsestik.
Mens de var indlagt på hospitalet fortale tvillingerne om, hvad deres far havde gjort mod dem, og deres historie gik gennem hele byen. Så derfor blev de hele byens samtale emne og byens folk syntes simpelthen at det var så synd for dem, at de fik dem indlogeret på en fin lille kro, for de skulle i hvert fald ikke tilbage til deres onde far eller deres dværge kostskole.
Efter et par dages ophold på hospitalet, sad tvillingerne nu i deres nye fine værelse, på den lille hyggelige kro. Hen ad på eftermiddagen besluttede tvillingerne sig så for at de ville ud og trække lidt frisk luft ned i lungerne. Ude på gade mødte de en masse mennesker, som alle gav dem små beløb a mønter. Dette gjorde byens folk fordi de alle holdt så meget af tvillingerne, da tvillingerne var nogle af de mest rare og omsorgsfulde børn der fandtes.
Men hvis der var nogen i byen som ikke fandt tvillingerne lige så søde og rare, så var det byens tiggere. Derfor mens tvillingerne var ude på deres lille gå tur, blev de pludselig overfaldet af byens tiggere som forlangte at få alle de mønter som de, i tiggernes øjne, havde stjålet fra dem. Rædselsslagne for deres liv, gav tvillingerne alle de mønter som de havde fået af byens folk, men tiggerne opdagede alle de andre mønter som Ted havde på sig, dem de havde vundet ved at spille kort, så tiggerne ville give tvillingerne en lærestreg for at lyve. Derfor gav tiggerne tvillingerne en gang tæsk, men de kom desværre til at uddele for mange tæsk, så tvillingerne døde af de mange hårde slag.
Fordi dette overfald skete inde i en mørk og meget dyster gyde, så var der ikke nogen af byens folk som kunne finde dem, og tilsidst blev de stakkels tvillinger ædt af væsler.
Og her stopper historien, men nu sidder du nok og tænker, hvad skete der med cirkusset med den tatoverede kvinde og den skæggede mand - men det er en anden historie.