1. Kapitel

Fra tidernes morgener har millioner af støvpartikler strejfet rundt i universet, og som tiden gik samledes atomer til molekyler. Planeter blev dannede og på dem voksede planter, insekter, og de første pattedyr.
   Godt 4,6 milliarder år efter vores galakse blev dannet, var mere end èn million planeter, asteroider, og måner kommet til. Intelligent liv udviklede sig. Folkeslag vandrede fra planet til planet. Krige mellem forskellige blodsarten udslettede og ødelagde verdensdele. Flere og flere planeter blev ugunstige at bebo, skønt andre blomstrede smukkere end de nogen sinde før havde gjort.

Hovedsageligt udviklede blodsracerne; Aselitter, Gøgler, og Mennesker til de dominerende racer for enden af spiralgalaksen, i det vi kalder for Mælkevejen.
   I et af solsystemerne lå den frodige planet, Kalomba, dækket af evig skov. I den sydlige halvdel spirede og skød regnskovens frodige, lysegrønne træer. I nord voksede den tusind-år ældre og mørkere vinter skove. Kalomba var en fredet naturplanet, under kejser Mon's styre. Den var tyndt befolket af registreret intelligent liv. Aselitterne som var den dominerende rase på planeten styrede de få byer som var etableret på planeten. mens de oprindelige raser, Alfer, elver og trolde af blandet blodstype, var gjort til illegale flygtninge på deres egen planet.

Alene, langt væk fra de nærmeste Aselit-byer, gik den unge Ata'la, igennem skov. Han befandt sig godt 28.000 km. syd for forsynings- og kontrol stationen i Syalan, som lå på planetens nordpol.
   Ata'la var officielt menneske, men skov alfernes træk og aner skinnede igennem hans lysebrune hud, spidse øre og skæve øjne. Han sprang over klippesprækkerne med lethed, og bevægede sig som en fisk i vandet, når han løb over den mosbeklædte skovbund.

Den unge dreng var ude efter brænde til vinterens forbrug. I hånden havde han en mindre økse og i den anden hånd havde han slynget en lille sæk over skulderen. Ata'la's lærer og farfar Master Toaster var for tiden bortrejst, så drengen var gået i skoven for at få vinterens forsyningerne af brændsel i hus. Rundt om i skoven var der etableret små brænde skjul. Ata'la var gået fra skjul til skjul for at fyldte dem op, med nyt kløvet træ.
   Ata'la lagde sin sæk og økse ved træstammen der dannede bænk op af skjulets ene side. Inde i skjulet fandt han en enkel sæk med brænde knuder fra sidste år. En bunke med tomme røde sække og en større kløveøkse, samt en kasse med nyttesager, her i blandt en slibesten og en rotationssav. Overalt i skjulet lå gamle visne blade og han måtte lede længe for at finde de sidste sække. Bladene lå i store dynger inde i skjulet og han besluttede at ryddes ud inden han fyldte det op igen med frisk brænde fra skoven. Ata'la brugte godt en times tid for at få alle bladene ud og ordnet redskaberne. Der efter kom det store søge arbejde med at finde de rigtige træ han skulle fælde.
   Ham var gået tidligt den morgen og var fremme ved skjulet før middag. Nu var solen ved at gå ned og Ata'la havde arbejdet hårdt med at fælde træer de sidste par timer. Nu var han nået til det sidste. Det høje gamle bøgetræ lå og strakte sig på jorden. Ata'la var vand til at fælde de gamle træer i den tætte under skov. Tit sad træernes grene sammen så det ikke ville falde. Men nu var det endelig nede og dens besværlige grene lå afskåret langs dens stamme. Nu hvor han stod og beskuede sit værk følte han sulten snære i maven og tanken faldt på vadsækken han havde haft med. Den lå stadig ved skjulets.
   Han tog øksen og i det han slænger sin jakke over skulderen, fløj en fugl i nærheden skræmt op og en gren knækkede bag ham. Der var stille i skoven. Kun vindens raslen i de tørre blade kunne høres. Skovvæsner var hans første tanke. Måske en trold eller en vildtfaren elver som stille ville passere igennem området uden at nogen kunne vide det. Men det var for stille til at være en af skovens væsner. Dyrene plejede at være trygge nok selvom elverne en gang imellem dræbte nogen af dem. Så kunne det være en Aselit, men de plejede ikke at bryde sig om skovens nordlige områder. Nej ikke her ude, og det ville han havde vist hvis der var en af deres blod her på egnen. Så væsner fra rummet, måske mennesket. Et øjeblik blev han glad, det var så sjældent han så folk af hans fars blod, men hvis det var turister eller andre skov interageret, som var rejst igennem Syalan, så ville der vare indløbet en besked om deres ankomst. Men der havde ingen besked været, Ata'la havde kontrolleret det her til morgen inden han gik hjemme fra.
   "Nej det var bare et rovdyrs jagt der mislykkedes", sagde han lavt til sig selv. Med en rask beslutning tog han sig sammen og gik tilbage af stigen til brændeskjulet.

Han vågnede tidligt den næste dag, spiste lidt brød og drak vitamin juice får han begyndte på arbejdet. Allerførst måtte han få rotations saven til at gå i gang. Den var efter hånden temmelig rusten. Med værktøjet og lidt kortslutninger fik han den til at starte. Toaster ville nok ikke bifalde at han lave ulovlige omløb på maskinerne. Men han fik nok heller intet af vide. Det var efter hånden sjælden at farfaren kom ud til skjulende. Det håre arbejde lod han Ata'la om.
   Det meste af dagen arbejde drengen med at skære brændet i mindre stykker. Med rotations saven gik det hurtigere en det ville havde gået med øksen. Men den kunne kun arbejde en time af gangen og derefter hvile en halv time. Det var en gammel model. Imens saven gjorde sit, huggede Ata'la knuderne i mindre stykker og fyldte dem i sække. Når der var fyldte 4 -5 sække læssede han dem på Mobileren. Mobileren var et halv elektronisk transport middel der kunne bære meget mere en han selv ville være i stand til og ideelt til transport i skoven. Han transporterede brænde sækkene hen til skjulet hvor de kunne ligge tørt og godt til det skulle bruges.
   Flere gange under sin færden i skoven følte han det somom nogen iagttog ham, eller bevægede sig rundt i skoven omkring ham. Det irriterede ham at han ikke viste hvem det var. Han fik sådan en løst til at råbe højt " at nu kunne de godt komme frem, han viste de var der". Men så kom problemet om hvilket sprog han skulle sige ordne på. Master Toaster var en lært mand og kendte til mange sprog både dem på planeten men også nogle få fra rummet. Men når Ata'la ikke viste hvem væsnerne var kunne han heller ikke vide hvilket sprog de talte.
   På anden dagen var hans arbejde næsten færdig og forsyningerne ved at slippe op. Han kunne måske godt nå at lave arbejdet færdig og nå hjem til huset, men det ville blive sent og solen være gået ned før han nået hjem. Desuden ville Toaster sikkert ikke være hjemme før om nogle dage. Han legede lidt med tanken om at opsøge en af skovalfernes bopladser der lå nogle kilometre længere nord på. Han kende dem og kom godt ud af det med de fleste.
   Som barn havde han og hans forældre boet i en alfeby og han havde haft mange legekammerater på sin egen alder. Han havde et par fætre lidt ældre en ham selv og en kusine der stadig levede. De fire havde altid leget sammen før massakren mod skovvæsnerne.
   Ata'la besluttede at gå mod Bare, alfebyen. Det var der hans mors slægt havde bosat sig efter massakren hvor bække hans forældre omkom.
   For 10 år siden kom kejser Mon's soldater til planeten for at finde og redigere i antallet af alfer, elver og trolde. Ved det tidspunkt levede der mere en 3 gange så mange alfer og elver en der gjorde nu. De sidste var blevet fordrevet til særlige området af skoven. Kejser Mon kunne ikke fordrage skovvæsnerne, måske fordi han selv var fra en ørken planet. Denne teori havde Ata'la lufter under en af Toasters historie timer. Han havde tænkt og grundede lidt over det, og brummede så. " ja det er mulig. Men betænk nu, hvorfor udradere så mange liv og lade resten leve og træerne stå uberørt." dengang havde Ata'la siddet længe for at finde svaret. Nu viste han at man på Kalomba havde galaksens reneste luft på grund af deres rige natur, 92 % dækket af skov og et befolkningstal på ca. 32 millioner intelligente væsner.
   Massakren var gået endnu håre ud over troldene. Der havde været flere tusinder forskellige blods typer bare i nord Kalomba, ca. 3o millioner i alt. Nu var der minder end 4 millioner splittede og på flugt i de store skove.
   På grund af sin holdning til skovvæsnerne, så kejser Mon igennem fingre med jagt på alfer og trolde på Kalomba. Så længe der ikke skede træerne noget. Hvis det kunde lade sig gøre så ville der også være fri jagt på elver. Beklagelig vis for Mon var ingen primitive jægere som Mennesket i stand til at fange eller kæmpe mod elvernes styrke.

Ata'la 's forældre havde mødt hinanden ved et tilfælde i skoven. Master Toaster var kommet til Kalomba med Ata'la 's far Newton for 19 år siden. Toaster havde lige fået jobbet som Master, skovfode titel. En dag, hvor de var ude for at inspicere skoven, for de vild, og overnattede i skoven en uge. Det var på det tidspunkt den ung alfekvinde, Anale var kommet på tværs af Toasters planer med sin søn. Newton og Anale forelskede sig i hinanden og slog sig senere ned i hendes Skovby. Toaster mente først det ikke var en god ide at blive bogende sammen med alferne, men havde ændret mening da han selv lærte dem at kende. Efter at han havde tage Ata'la i pleje havde han ladet ham lege med alferne for at også han skulle komme til at holde af disse skovvæsner.
   De havde lært ham en masse om skovens planter. Toaster havde ment det var bæst at lære den slagt ting af folk der var afhængig af planternes liv.

Som Ata'la gik i sine egne tanker fulgte hans føder en gammel sti. Stien snoede og bugtede sig frem mellem træerne forbi klippe sprækker, og vider endnu længere væk fra hans hjem.
   Han tænkte på om man enlig ikke kunne sige at alfebyen også var hans hjem. Enlig havde han mere familie der en sammen med Toaster hvor han boede nu. I alfebyen var hans kusiner og fætre, deres forælder og andre af hans mors familie.
   Pludselig standsede han. Noget var galt. Han så op. Der var intet at se. Men det kunde mærkes. Det der havde luret i skoven de sidste par dage, var lige nu meget nær Ata'la.
   Flugt, Tænkte han, hvis bare han kunne nå til Bare, der ville han være sikker. Ata'la satte i løb, men nåede kun fem skridt før han blev råbt an.
   " STANDS !".
   Stemmen kom et sted bag ham. Højt og tydeligt. Ata'la fortsatte endnu et skridt. Et pib og et lysglimt kom susende bagfra og han nåede lige at dukke sig så lyskuglen for hen over ryggen på ham.
   Ti skridt længere fremme stak en kampesten på 2 m. op af skovbunde. Den var grønlig af mos. Stenen blev ramt af lysglimtet der havde passeret forbi Ata'la. Først blev den gul, så orange og så hurtig rødglødende. Hvorefter den med et brag sprang i luften.