Jeg ved det dumt at tro på mirakler og magi selv på den ukendte livsti.
Er det hele bare illusion? skabt ved en eventyrlig togstation.
Et drømmesyn, der rammer én som et lyn.
Eller sker det hvor regnbuen ender i den ukendt kalender?
Er vi alle bare forskellige energier skabt i millioner legemes fantasier?
Når jeg lukker mine øjne i skabes en visualisering af billeder harmoni.
En manifestation af blodrødt sommervarme passion.
Her forsvinder gravity for en tid, det mærkes fantastisk og blid.
Musikken løber ud og høre ordet "Namaste" sendt af en solgud.
Nu lyder kun min egen åndedragt, der har overtaget min krops livsmagt.
Sidder sådan helt stille i et minut eller to i mine egen positiv sindsro.
Dagens pligter og ansvar bølge kommer ved digitale tone - så jeg igen samfundsslave kone.