- Ung på linie, det er Siv.
   Det var en søndag aften. Det var lige i starten af vinterferien. Jeg havde en veninde hjemme til video aften. Vi sad og så en film, som virkelig gjorde mig ked af det. Jeg havde bare brug for at tale med en. Så gik ud af værelset og fik ringet op..
   - Ja hej øh.. kan øh.. du fortælle mig hvornår.. hvornår Liv er der igen?
   Jeg var virkelig nervøs. Jeg forsøgte at holde tårerne tilbage, så jeg løs som om jeg var ok. Og bare lige ville høre hvornår Liv var der igen.
   - Jo selvfølgelig, lige et øjeblik.. Hov for resten, du vil ikke tale med mig? Du lyder meget ked af det. Er det rigtig?
   Der faldt dråben. Jeg sad og prøvede på at beherske mig så godt som muligt. Så hun ikke kunne høre, hvor meget jeg græd. Men den gik ikke. Hun gennemskuede mig. Trods hun ikke kendte mig overhovedet. Jeg begyndte bare at græde fuldstændig da hun havde sagt det.

- Er du der endnu?
   - Ja.. Det er jeg. Men.. Jo.. Jeg.. Ej, jeg kan ikke.
   - Tag det helt roligt, tag en dyb indånding. Helt ned maven.
   - Jamen.. Jeg sidder jo bare og tuder endnu mere nu.
   - Det er også helt i orden med mig. Vi kan også bare være stille sammen.
   - Nej. For guds skyld ikke. Jo mere stille jo værre.
   - Ok, kunne du starte med at fortælle mig, hvor gammel du er, evt dit navn, du bestemmer selv.
   - Jeg er 17, og hedder Lone.
   - Ok, Lone, hvordan kan det være du græder? Mon du kan fortælle mig på det.
   - Min.. veninde, hun sidder inde på værelset. Det var meningen vi skulle have en hyggelig aften.. Men.. Så ville hun se den her film. En film jeg har, som virkelig er god. Det er den altså. Jeg plejer godt at kunne se den, når jeg er alene. Fordi så er der ingen der ser jeg græder.. Men.. Nu ville hun altså.. altså se den her film. Og jeg begyndte bare og få en større og større knude i maven. Så jeg var nød til at gå. Jeg kan ikke tale med mine plejeforældre, og jeg.. Jeg havde bare lige brug for.. At tale med en. Og.. Ja, jeg ville også gerne vide.. Vide hvornår Liv er der igen.
   - Det er også helt Ok. Jeg kan lige starte med at fortælle, at hun er der næste søndag. Om aftenen. Men hvad er det ved filmen, som gør dig ked?

Jeg anede ikke hvem hun var. Hun havde bare kunnet høre på mig, at jeg var ked. At jeg sad og græd, hun var kommet ind under huden på mig med det samme. Noget som ellers ingen gør. Det plejer at tage mig langt tid. Hun var bare så sød, så forstående. Jeg prøvede virkelig at fortælle det. Men det var svært..

- .. Jamen.. Hvis jeg nu bare siger, at titlen på filmen er..

Stilhed. Jeg blev fuldstændig tavs. Sad bare og hulkede. Snøftede, og tørrede tårer bort. De blev ved at løbe, hurtigere og hurtigere, der kom bare flere og flere. Jeg havde slet ikke lyst at gå ind til min veninde. Tænk hvis hun så mig sådan her.

- .. filmen hedder "Voldtægten". Om en pige der bliver..
   Tårerne pressede sig endnu mere på nu. De blev bare ved. De ville slet ikke stoppe. Jeg kunne godt udtale titlen, men ikke.. kunne ikke udtale ordet, da det først var pigen som blev det.
   - Ja.. En pige der bliver voldtaget. Jeg føler jeg er nødt til at spørge dig direkte. Er du blevet voldtaget?
   - .. min bror.. det er derfor jeg bor i plejefamilie.
   - Har du boet der længe?
   - Nej ikke så længe. Lidt over et år.
   - Det var da alligevel et stykke tid. Hvordan har du det med dem, kan du lide dem, og tale med dem?
   - Nej.. det kan jeg ikke. De ved ikke hvordan jeg har det. Og skal heller ikke vide det.

Hvordan kunne jeg fortælle hende alt det her? Burde jeg overhovedet. Nej.. Et eller andet sagde mig, at jeg burde gå tilbage på værelset til min veninde. Men jeg havde bare også brug for at tale om det. Brug for lige at falde lidt ned igen. Brug for ikke at græde mere.

- Hvordan har du det lige nu?
   - Det ved jeg ikke.. Sidder bare og prøver på at samle mig, så jeg ikke græder mere. Min veninde må ikke se mig sådan her. Fuck hvor kunne jeg godt bruge at blive holdt om lige nu.
   - Jeg ville ønske jeg kunne gøre det. Men kan din veninde ikke det?
   - Jamen nej.. Hun må ikke se mig sådan her. Det går ikke. Jeg kender hende ikke så godt. Hun er bare sådan en jeg kan have det sjovt med. Hun vil nok ikke forstå alligevel.
   - Ok. Det er jo også dit valg.
   - Ej.. Jeg er altså nød til at smutte. Jeg lovede at skynde mig. Hun tror jeg ringer til en veninde der havde brug for det.
   - Det er helt ok. Hvis du har brug for det. Så er jeg her igen i morgen aften. Så kan vi måske tale lidt mere. Det vil jeg meget gerne.
   - Tak.. Måske ringer jeg. Åhh jeg skal have de tårer til at forsvinde.
   - Hey prøv lige at kigge ud af vinduet. Kan du se den stjerne deroppe. De der længst til højre. Den som blinker. Det er mig. Kik på den, og smil. Så forsvinder tårerne.

Jeg begyndte at grine. Kunne ikke lade være. Som om hun skulle være en stjerne. Hvis hun var noget. Så var det da en engel, fordi hun fuldstændig kunne gennemskue mig, lige da jeg kun havde ringet op.

- Jeg kigger, jeg kan altså ikke se den.
   - Jo kig godt efter. Den er der. Den blinker til dig.
   - Der var den.. Et forsigtig smil fra mig.
   - Det var godt. Smut du ind til din veninde, og ring du så i morgen, så taler vi videre.
   - Tak.. Tak for snakken.
   - Hej hej..
   - Hej..

Jeg gik ud på toilet, hældte noget koldt vand i hovedet, og kiggede mig selv i spejlet. Åhh gud, ville hun ikke kunne se at jeg havde grædt. Eller måske var hun opslugt af filmen, så hun ikke ville ligge mærke til noget. Jeg håbede på det sidste, og listede ind på værelset igen. Hun sov. Tak Gud. Så kunne jeg ligge mig under dynen som om ingenting var sket.
   Denne ene samtale var starten på mange. Jeg talte med hende gennem et år. Hun hjalp mig virkelig meget, og støttede mig. Har ændret hendes navn, for en sikkerheds skyld. Men uden hende, så ville jeg ikke have fået taget hul på bylden. Så ville jeg aldrig have fortalt om min far. Hun var den første jeg fortalte til, at han havde forbrudt sig mod mig også. Jeg har stadig den dag i dag kontakt med hende. Vi skriver privat sammen over e-mail. Ikke så meget som vi gjorde i starten. Men når det hele brænder på, så ved jeg, at jeg kan lade raseriet gå ud over hende, og det benytter jeg nogle gange.