Jeg er meget taknemmelig for, at Danmark er nået så langt, at de mennesker som ikke bryder sig om at se, jeg holder min kæreste i hånden på gaden - som f.eks. synes, at homoseksualitet er at sammenligne med dyresex - de har pt. ikke indflydelse på, hvordan vi gerne vil leve vores liv. Ikke længere. På den måde tænker jeg klart, vi bor i et af de bedste lande i verden.
Men politisk er det ikke nogen selvfølge. Det farligste vi kan gøre er at glemme historien.
Derfor går jeg gerne med til Pride, og derfor er jeg glad for, at vi er synlige, vokale og til stede. Vores rettigheder er ikke gamle. Og mange steder i verden - og ikke så langt væk endda - er det de homoseksuelle, der bliver jaget vildt, smidt i lejre eller tæsket på åben gade. Vi har mindst et stort, magtfuldt parti i Folketinget som deler værdier med disse lande, hvad de åbent har givet udtryk for ved adskillige lejligheder.
Jeg har respekt for de små undertoner af homofobi, som vi stadig oplever fra tid til anden, fordi jeg ved, der findes både en historie og en nutid udenom; mange bække små og alt det der. Det fordrer en vis opmærksomhed - synes jeg.
- Polina.