Kåemer. Det er ganske enkelt. Børn skal være trygge og beskyttede i deres barnemiljø.
Den tryghed er vi voksne garanter for.
Loven har sat nogle seksuelle grænser for voksnes omgang med børn.
Overskrides de grænser af en voksen ansvarlig person, skal disse personer retsforfølges og passivers.
Det skal ske uanset barnets egen oplevelse af episoden.
Sådan bør det være, og det kan aldrig stå til diskussion.

Med venlig hilsen
Kattegat

Kattegat

Selvfølgelig står dette til diskussion. Det gør hvad som helst. Lovene er blevet til gennem debat, og kan ændres gennem debat. Mit indlæg skyldes netop at nogen ønsker at ændre loven.

Vi lever i 2017, ikke i 1817 hvor børn var kønsløse væsner der dels skulle beskyttes og dels afrettes. I dag ved vi, at de er selvstændige individer med deres egne tanker og følelser, som skal respekteres. Og da vi som voksne helst skulle være de klogeste, er det op til os at belære, beskytte og at give plads for den personlige udvikling.

Jeg mener ikke, at børn i dag respekteres særlig højt. Overgreb er ikke bare seksuelle, men de foregår på mange måder. Forsømmelse for eksempel. Og hvor godt har de mange skilsmissebørn det? Osv.

Kåemer

Kåemer: Love kan både diskuteres og debatteres, men overholdelsen af dem er ikke til diskussion - udover ved domstolene.

Med venlig hilsen
Kattegat

Naturligvis skal love overholdes. Jeg har hverken sagt eller ment andet. Men en ting er domstolenes fortolkning af lovene. Dommerne ser jo de individuelle tilfælde og kan dømme efter dem. Noget andet er, hvad P.H. mente, når han sagde: "Rend mig i den offentlige mening". Den offentlige mening dømmer næsten altid skrappere end domstolene og forlanger lovene skærpet.

Og det enkelte menneske, barn eller voksen, har sine egne tanker, følelser, forstand og samvittighed. Det skulle man helst kunne stole på.

Kåemer

Kåemer: Jeg giver som PH f... i den offentlige mening. Den er altid lynch parat.
Jeg er hverken: jurist, læge, psykiater eller psykolog, så jeg skal ikke kloge mig på den kriminelle lavalder.
Det overlader jeg til eksperterne, og eksperter på det område er hverken du eller jeg og slet ikke børn.
Rent privat synes jeg, at vi tager alt for let på problemer, hvor overgreb og mobning på og af børn indgår, men det er en helt anden sag.

Med venlig hilsen
Kattegat

Kattegat

Jamen vi er jo ikke særlig uenige. Det er mest vores holdning til forskel.

Jeg mener som du, at børn skal beskyttes, og det mener jeg de bliver i alt for ringe grad. Men man kan altså også beskytte for meget. Man kan beskytte så meget at det ender med at der ikke er noget at beskytte.

Det springende punkt er om børn har en seksualitet. Og jeg mener ikke nødvendigvis aktivt, men følelserne og fornemmelserne. Jeg ved skam godt, at den først og fremmest er interesse for ens egen krop og dens funktioner, men lidt efter lidt vender den sig jo også udad, og der er nogen altså mere fremmelige end andre.

Lovene skal naturligvis begrænse de voksne, men skal de også begrænse børnene? Og her tænker jeg ikke på de almindelige restriktioner der skal sikre ordentlig opførsel. Jeg synes skam det er i orden at forbyde drengen at onanere ved spisebordet.

Kåemer

Det er for mig ok. at forældelsfristen hæves for seksuelle overgreb.
Kåemer det er jo ikke en dumhed der blev begået men et overgreb, det er for mig 2 forskellige ting.
Man kan vel ikke gradbøje et overgreb til at være en dumhed.
Det skal koste at gøre et barn/ menneske fortræd, og vedkommende skal føle overmagten i hælene resten af livet.
Vh.Hanna Fink

Jaja Fink, tag det roligt, vi er ikke særlig uenige. Jeg har ingen medlidenhed med en der gør et barn fortræd. Men jeg spørger igen: Hvor er respekten for barnet? Er det barnets følelser og handlinger der skal dømmes, eller er det den voksnes moralnormer der skal forsvares. Kan reaktionen på et overgreb ende med at være et større overgreb?

Der kører en sag i øjeblikket, hvor en kvinde har haft et seksuelt forhold til en syttenårig dreng. Ok, under de givne omstændigheder var det ikke tilladeligt, men var det overgreb?

Kåemer