Mandag den 14. april 2008 På Epilepsi klinikken, dårlig behandling af handicappet.

I onsdags var jeg på Epilepsi Klinikken i Dianalund. Det gik egentlig fint. Det var første gang jeg var her, så jeg fortalte om min epilepsi. Jeg skal have taget EEG og scannes. Men så bagefter, der var ikke rart. Jeg ventede mere end to timer på retur kørslen, men det var ikke det værste.

I venteværelset havde jeg mødt en dame der sad i kørestol, hun havde haft en hjerneblødning og kunne ikke meget, heller ikke forstå at hun skulle vente sådan. Der var en medhjælper med fra plejehjemmet, der fortalte at de kom fra en lille ø, og var blevet hentet klokken 8 om morgenen og nu var klokken så mere end 15. 30. Dame i kørestolen havde det svært med at blive siddende fordi det gjorde ondt at sidder der i så mange timer men hun kunne ikke stå selv. Endelig fik de besked på at nu var vognen på vej. Jo tak. Det vidste sig at liften til kørestolen var i stykker. Chaufføren tilbød at ”løfte” damen op i bilen, men det ville hende fra plejehjemmet ikke. For det første var det en chauffør der ikke havde uddannelse til at løfte syge mennesker og der var ingen forsikring der dækkede. Bilen kørte igen. Damen i kørestolen prøvede at rejse sig og vi var bange for hun skulle falde ud. Plejeassistenten måtte holde hende nede i stolen. Sekretæren ringede igen og bad dem sende en anden bil med det samme og nu brugte hun store ord. Bagefter hjalp de damen i kørestolen, så hun kunne stå op eller nærmere hænge hende ved skranken, for at hun kunne få rettet sin ryg op. Samtidig var hun ret forvirret og kunne ikke forstå hvorfor bilen var kørt uden hende. Hvordan det endte ved jeg ikke for så kom min vogn, og jeg vinkede farvel til dem. Medens jeg tænkte på det sekretæren havde sagt at de låsede døren klokken 16, og nu var der kun 10 minutter tilbage.

Da jeg blev kørt hjem tænkte jeg stakkels dame, og når så der endelig kom en bil, så ville det tage et par timer før hun var på plejehjemmet igen. Jeg tænkte på damen resten af dagen medens jeg var vred over den måde vi behandler vores ældre og handicappede på.