Bryllup1 - Og så så man lige mig...

Merhaba, online-ulve
Camilla Rasm...
10 år siden
Kvinders sanser og mænds ...
Racuelle Hei...
9 år siden
14.09.2016
Marianne Mar...
8 år siden
Lange dage giver lange pa...
Neola
3 år siden
Skam over sæd og æg - Kas...
Kasper Lund ...
8 år siden
Skraldenyt
Hanna Fink (...
8 år siden
Det er ikke let
Baru
2 år siden
Tab og vind med samme sin...
Michala Esch...
17 år siden
Hvad er sommer for mig?
Jønsse
8 år siden
savføre
Peter
11 år siden
Hundetræning
Chellepigen
11 år siden
Dyssocial og Narcissistis...
Ida H. Celan...
12 år siden
Drømmwn
Martin Micha...
6 år siden
skulderklap
Jette Peters...
8 år siden
Farvel Bornholm
Jytte Westen...
10 år siden
Gladiator skrivekursus?
Ida Hansen (...
6 år siden
Adhd pille som brille
reseptpennen
8 år siden
Genboen.
Ruth Christe...
8 år siden
....komme gående ned ad kirkegulvet med mine to bedste veninder bag mig, i den fineste kjole, håret sat og en smuk smuk brudebuket, lavet af min svigermor.

Hold k*ft en fantastisk dag! Alt klappede bare, og det, der var af småproblemer, blev løst så vi slet ikke opdagede det ;)

Aftenen før var jeg alene med Piblen, og det var et rigtig godt træk, for jeg var ikke tilfreds med mine negle, og skulle have lavet dem om, og så var der lige en tale, der skulle skrives, og jeg fik mulighed for at gå tidligt i seng.

B var hos sin forlover, hvor de holdt spilleaften - vel og mærke samtidig med at hans kæreste og nogle andre tøser "altså bare skulle se Vild med Dans".. Det har vi grinet meget af...

På selve dagen hentede Bedste Piblen kl.9, og så var det ellers afsted til make-up og derefter hår. Jeg var heldigvis ikke så nervøs, men hos frisøren gik det lidt galt, for hendes lille tv spillede Medina, Os to, og den rører bare noget dybt indeni mig - selvom jeg ikke er den store fan. Men jeg fik sundet mig og tørret tåren forsigtigt væk, og så lavede hun ellers det flotteste hår på mig - kun det øverste sat op, mens det nederste lange og meget lyse, blev krøllet så fint.

Det tog hende kun en time, så jeg havde lige tid til at rydde op og lave lækker frokost inden tøserne kom, og så skulle vi ellers i gang med at gøre os klar.
Vi havde kun 1 1/2 time til at gøre os/mig klar, men Sangerinden mente da, at hun lige kunne lakere negle også...men det nåede hun altså ikke ;)

13:45 bankede det på døren, og den fineste chauffør i hvid uniform og kasket stod udenfor, og ude på vejen holdt den smukkeste nypudsede postkasserøde originale Cadillac med kaleche. Det var slikmanden fra Bs gamle arbejde, som havde sådan en fin én.

Vi kom ind i bilen, og da vi var i god tid, kørte han en lille tur rundt i byen med os. Jubiiii - det var fedt!!! Jeg nød hvert et sekund af den tur.

Han kørte ind foran kirken, og der skulle vi lige aftale hvordan vi skulle gå og jeg skulle have min brudebuket. Præsten var åbenbart ikke helt tilfreds, og syntes at vi var alt for forsinkede, og pludselig kom min venindes mand ud fra kirken og sagde, at han lige skulle hent min mor. (?)

Hvad jeg ikke vidste var, at hun skulle tisse, og hun kan ikke holde sig og går rigtig dårligt, så Guldsmedens mand, som er Garder og Over Sergent, var så galant at hjælpe hende tilbage på plads. Da vi havde lidt travlt, foregik det med hende siddende baglæns på rollatoren, og ham, der spurtede ned af kirkegulvet med hende... Det ville jeg gerne have set!! :0)

Turen op ad gulvet var helt fantastisk, og det var så dejligt at se alle de dejlige mennesker, vi har i vores liv, og både min mors frisør og Guldsmedens forældre var der også :) Jeg gjorde alt jeg kunne for at kigge op, se folk og suge øjeblikket ind - det var så dejlig og så stort! Og dernede...helt nede for enden stor min kommende mand

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Bryllup1 - Og så så man lige mig... er publiceret 08/10-2013 12:57 af Sylvia Ebbesen (Neutzen).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.