Året 2009

Nu vi har skrevet 2010 sidder jeg og tænker på at det ikke altid går som vi regner med og det må jeg sige, 2009 blev ikke som vi havde troet, tværtimod. Jeg husker da vi sagde farvel til 2008 glædede jeg mig meget fordi nu var der kun 6 uger til jeg blev 60 og skulle have fest, masser af gæster og sikkert den lille bærbar jeg sådan ønskede mig. Min computer var tilbage fra før vi brugte Windows 95 så jeg trængte til en ny, men sådan blev det altså ikke.

Nytåret startede som det plejer, Else og mig måtte været i stalden for at berolige hestene og der var et forfærdeligt skyderi. Medens vi gjorde det snakke vi om, at selvom vi lige var flyttet dertil, måske skulle kigge efter noget andet at bo i, for det her var for dyrt. 12000 i ren husleje + el og vand og det værste Olie. Vi havde fået at vide at ca. 1000 max 1500 om måneden, men vi havde brugt 4000 kr. om måneden og det var for meget. Så vi måtte se i øjnene at vi havde gabt over mere end vi kunne klare. Vi tænkte også lidt på at vi ikke blev ældre, og skete der en af noget kunne de andre ikke blive boende. Nå, da jeg kom op til mig selv tænkte jeg på at nu kunne jeg tælle dagene til min fødselsdag.

Sidst i januar begyndte det så, Olde havde det ikke godt og jeg selv mente jeg havde en virus. Den 6. februar kom Else hjem med influenza, Olde hostede og jeg gjorde det samme, og jeg begyndte at blive lidt nervøs for der var jo kun en uge til min fødselsdag skulle holdes.

Vi havde kigget på ny gård at leje og skulle se på en den 8. februar. Else havde det ikke godt nok til at tag af sted, så jeg tog min kørselsordning og blev sat af ved blomsterbutikken og her blev jeg samlet op af ejeren af gården. Hun var meget flink, og var mor til ejeren men det var jo lige meget. Vi startede med at kigge udenfor og jeg må indrømme, jeg faldt for stilheden, ro, naturen, Det var simpelt hen et dejligt sted. Jeg kunne godt ”se” at inde, kunne vi godt finde ud af det, jeg ville godt nok ikke få ret meget plads, men der var nok til det jeg havde brug for og så lige det minus, at der ikke var nogle hestebokse, så dem måtte Else lave, men det havde hun jo prøvet før, så det var ingen problem, jeg var vild med stedet.

Da jeg omkring middag kom hjem, viste jeg billeder, og jeg havde taget mange fra stedet, medens jeg fortalte. Olde hostede. Hun gik ind for at sove til middag. Else og mig snakkede videre og det vigtigste, huslejen var kun 9000 + forbrug og så var der stokkefyr, og det skulle ikke være så dyrt som olien.

Da Olde var vågen efter middagsluren kom Else op til mig og sagde jeg skulle ringe til lægevagten for Olde havde det ikke godt. Han kom og hun havde lungebetændelse og fik penecelin med det samme. Dagen gik og da Else og mig var over i stalden, lå hun på et tæppe på gulvet for hun kunne ikke stå op. Jeg fik lukket af og slæbte hende med ind igen. Tog min varme kakao og Steffi med op.

Omkring klokken 22 ringer Else op, om jeg ikke kan hjælpe med at få Olde på toilettet for Else kan ikke klare det alene. Jeg går ned, Olde er ret forvirret, da vi kommer derinde, sætter hun sig bare og tisser med bukserne på, Else ligger på gulvet. Det lykkedes mig at få givet Olde rent på og så slæber vi hende ind i soveværelset, men hun er meget fraværende, vi kan ikke snakke med hende. Jeg ringer til lægevagten og bliver ret chokeret da han siger ring 112 nu. Olde ”vågner” lidt op og siger nej, men jeg går ind i den anden stue og ringer. Nu går det stærkt. I løbet af 10 minutter hører vi ambulancen, jeg går ud og kigger, den holder nede ved naboen, den kan ikke finde os. Jeg går ind, tager min hvidestok med ud. Går forsigtigt så langt ud til hovedvejen jeg kan løfter min stok og står og svinger med den. Det eneste jeg jo kan se er blinket, og det kommer nu. Jeg løber hen til døren og råber de er her, Else tager hundene med over i den anden stue. Jeg er rystet, ikke alene kommer Falck med udrykning med også lægeambulancen er med. De går ind til Olde, hun er hysterisk og vil ikke med og vil slet ikke have masken på som de giver hende mede det samme. Jeg får besked på at gå ud og en lille sød Falck chauffør går ind til hende, det lykkedes ham at få hende overtalt, siden har hun fortalt at det eneste hun husker fra den dag er ham. Jeg tager med hende for Else er jo stadig for syg, hun står i vinduet og græder, få hende med hjem igen. Så kører vi.

Det hele føltes uvirkeligt, som om det er en drøm. Et mareridt. Efter vi har kørt et stykke tid, bliver der sagt noget om bagved. Jeg sidder foran og vi holder. En løber ud og henter noget i et andet rum og kommer hurtigt tilbage, imedens har chaufføren snakket med sygehuset, jeg fatter egentlig ikke helt hvad der sker, for nu bliver udrykningen sat til og vi køre stærkt. Jeg tør ikke tænke, og har det dårligt, men siger til mig selv, jeg skal være stærk. Da vi ankommer til sygehuset står 6 mennesker parat og de kæmper med hende, hun vil ikke beholde masken på. Jeg prøver at se lidt for at få noget ud af den smule jeg kan se. Der er den der maskine og den siger lyde. Jeg er bange, går frem og tilbage inde i det lille rum, hvor de kæmper med Olde. En sygeplejerske siger jeg skal gå ud og vente for det bliver nok lidt ”brutalt”. Ja, det sagde hun. Ude på gangen gik jeg frem og tilbage. Mine to søstre fra Odense var på vej over til os. Med et kom de kørende med Olde, der var en masse maskiner mede hende. Jeg fik at vide hun skulle på intensiv. De løb og jeg pustede og løb efter dem. Så skulle jeg vente igen.

Jeg ventede og ventede, det føltes som var det evigheder. Endelig kom lægen ud, han fortalte mig at det ikke var sikkert at hun ville overleve næste morgen, men de gjorde hvad de kunne. Så gik han igen og jeg ventede og ventede. Jeg kunne ikke græde. Jeg fik en kop kaffe. Endelig omkring klokken 2 kom mine Odense søster og min niece. Jeg fortalte hvad der var sket, de gav mig penge til en taxa og sendte mig hjem.

Efter en kort samtale med Else, gik jeg op i seng. Total udkørt og træt. Da jeg kom op til mig selv var det som om det hele havde været en drøm, men det var det ikke. Jeg ville bare sove, men det kunne jeg ikke, jeg hostede og hostede.

Næste morgen kravlede jeg ned og hjalp Else med at fodre, luftede Steffi og så op i seng igen. Jeg hostede og hostede. Else ringede til lægen, jeg havde sværd lungebetændelse i begge lunger. Jeg havde det rigtig dårligt, og kunne ikke andet end sove og hoste, og jeg havde høj feber. Helene kom for at hjælpe os, men så fik hun også influenza.

Nu kunne det ikke blive værre men det blev det. Natten til næste dag, havde jeg været nede på toilettet, men så ved jeg ikke selv mere. Da jeg kom op var jeg faldet om, landede på min gamle store lænestol, som jeg kunne blive væk i. Den væltede med mig ovenpå og min kat Elvis fanget inden i. Else og Helene var blevet vækket af et vrag, da den store gamle stol væltede. De kom stormende op, og fandt mig liggende ovenpå den gamle lænestol og kunne hører Elvis brokke sig inde fra stolen. De fik mig op og fik mig lagt i seng. Det varede lidt før jeg ”vågnede” og fandt ud af hvad der var sket. Jeg havde ramt hovedet på benet på lænestolen og fået en stort blåt øje og trykket nogle ribben, hvilket var surt, for det gjorde rigtig ondt når jeg hostede og det gjorde jeg hele tiden. Jeg fik forbud mod at gå ned alene.

Fortsættelse følger:

Ps. Det er første gang jeg for skrevet det hele ned fra den tid, og jeg tror faktisk det er godt for mig. Og det med at det ikke går som vi regner med, det kan jeg også i år bevise, det skriver jeg i et år 2010. Fortsættelse på 2009 kommer i morgen.
,