Det er mig!!

Jeg har haft det svært de sidste par dage. Fordi jeg er ked af alle de mennesker, der ikke kunne komme til vores bryllup - af gode grunde... De er her ikke mere.. :'(

En efterreaktion, har jeg valgt at kalde det. Hvor jeg lige skal sørge over dem, der ikke var med. Blandet med en frustration over "Hvad skal der blive af mig?!" "Hvem vil have mig?!" - Altså på jobfronten...

Jeg har været ledig i 1/2 år nu, og det er ikke så underligt. (De første 3 måneder skulle jeg lige bruge på at komme ovenpå igen efter et ekstremt stresset job, de næste 3 har jeg været på et projekt, hvor der ikke har været meget tid til jobsøgningen, og så var der lige et lille bryllup og et køkken, der skulle laves ;)

Men....i min sorg og frustration fik jeg forvildet mig ind på kanalen TLC, som viser alt muligt mærkeligt reality tv, som ikke lige har haft min interesse, men.... Jeg stødte på programmet: "Long Island Medium", om en dame, som laver klarsynsaftener og "læsninger" på folk og i det hele taget er så meget et dygtigt medie med kontakt til folks kære afdøde... Sh*t hun er dygtig!!

Så....i går så jeg alt hvad jeg kunne støve op med hende, tudede over de pårørende hun gav beskeder fra og over mine egne, og lovede mig selv, at jeg ville opsøge det spirituelle miljø mere - for det gør mig godt! Altså både at høre fra pårørende, men også at give beskeder...

Midt i det hele, kom jeg til at tænke på en pige, der er gravid, som jeg ikke kender så godt, men som jeg har "connectet" med, og op dukkede et navn: "Erna". Jeg tunede lidt mere ind på det, og som jeg fangede det, var det en mormor, som var død, men det var en meget udramatisk død. Hmmm....ok....

Jeg vidste at hun ville være på kontoret i dag, så jeg tænkte, at jeg kunne snakke med hende. Først havde jeg glemt det igen, så vi snakkede om graviditet og fødsel, og først bagefter slog det mig.... Så da vi begge skulle have te på samme tid, valgte jeg at spørge hende..

Mig: "Er der én, der hedder Erna i din familie?"
Først sagde hun nej, men så tænkte hun mere over det, og fortalte at hendes Oldemor hed Erna, og at hun døde 1 måned før hun blev født.... En udramatisk død....
Hvor vildt!!!!! Tænk at det virkelig skete....tænk at jeg kunne det!!

Når man laver en "læsning", er der en helt specielt fremgangsmåde, hvor man "fører bevis", for det meste i form af dødsårsagen, og til sidst giver man en besked...
Beskeden var bare at hun følger hende i hendes liv og hjælper hende en gang imellem.

Så stort!! Jeg er så stolt af mig, og hun reagerede positivt på det.. Hun syntes at det var rart at høre, og jeg turde....

Det må jeg gøre noget mere af - selvfølgelig med respekt for dem, der ikke bryder sig om det, men i stedet for at de opsøger mig, kan jeg opsøge dem. Faktisk gav jeg også en besked til Bs veninde for nylig, da hendes mor lige var død....

Jeg skal øve mig og tro på mig.