Fredag den 13. februar 2009 Min fødselsdag

Jeg vågnede, så huskede jeg, det var i dag, den dag jeg havde ventet på så længe og glædet mig så meget til, og nu, det var en katastrofe. Olde lå ude på sygehuset og vi ved ikke om hun ville overleve, jeg er bange, beder hver aften. Jeg er ligeglad med min fødselsdag og gaverne, ligeglad med om jeg fik en ny computer, jeg vil bare have Olde bliver rask og kommer hjem. Jeg rystede på hovedet, jeg ville ikke tænke sådan, naturligvsi bliver hun rask og kommer hjem, det er min fødselsdag. Jeg bliver jo 60 år og hvad gør jeg så ligger her med lungebetændelse, et blåt øje, et blåt kindben og trykkede ribben. Jeg smilede lidt ved tanken, og sukkede, alt var jo aflyst. Nå, hvad, jeg trykkede lille Elvis ind til mig, han kom med sit lille hoved og lagde sig bedre til rette i min arm, medens han spandt og jeg tænkte på den sang, hvor de synger: ”Det er den dejligste dag i 100 år og jeg lever, jeg smilede og faldt i søvn igen.

Jeg blev vækket da Else og Helene kom op til mig, de sang fødselsdagssang og viftede med flag. Elvis smuttede ind under min seng. De ventede på jeg blev færdig, og så gik vi ned. Steffi tog vi med og Else luftede hende. Inde i stuen havde de pyntet op med blomster og flag. Jeg fik to små gaver, det var bare for at jeg skulle have noget, jeg ville få mere senere. Jeg fik en termokande, den var lilla og med et sødt motiv på, og så et glas med en lille hund på og jeg blev glad for begge dele. Så havde de købt morgenbrød så vi fik rundstykker og brunsviger, det var dejligt. Men der var en overraskelse til, for de havde købt en lille lagkage og den var helt til mig selv og der stod tillykke. Vi hyggede og snakkede om at vi ville fejre min fødselsdag en anden gang, når både Olde og mig var rask. Jeg kunne jo også mærke at min lungebetændelse stadig ikke havde det godt, og jeg så også festlig ud med det store blå øje, så det var jo i orden at fødelsdagen var aflyst, det var alligevel hyggeligt.

Dagen gik stille og roligt. Else og Sus tog på arbjede og bageefter ud for at se til Olde, hun var ked af at hun havde ødelagt min fødselsdag, men de forklarede hende at jeg selv var syg. Odense søstrene holdt stadig vagt hos Olde, de boede på sygehuset sammen med hende. I medens spiste jeg et stykke af min lagkage alene, medens jeg passede Oldes hunde Bølle og Berta. Jeg smillede stille for mig selv, medens jeg tænkte på det var lidt underligt her på min fødselsdag at sidde her, og spise alene, og jeg tænkte på den fest jeg skulle have haft i morgen og som ikke bliver til noget. Nå, nu ville jeg bare tag hvad dagen bragte. Der var dog en del der ringede til mig, og det var jeg glad for.

Om aftenene tog vi noget af den lille fine lagkage, og lidt i 22, gik jeg i seng, ja, det havde jeg jo egentlig været det meste af dagen for jeg havde det jo stadig ikke godt og hostede meget. Jeg faldt hurtigt i søvn og syntes det under de ret usædvalige omstændigheder alligevel havde været en god dag, om en ikke helt som planlagt.