These are the days to remember… for they will not last forever.

Ja. Du har ret, teksten er tyvstjålet fra Billy Joel. I øjeblikket er det ham der fylder mine øregange.

Fredag dag var det nu en helt anden genre der var i ørekanalen. Da var jeg til koncert hele dagen med drengene. Og, ja, det er helt bevidst de bliver kaldt drenge, for jeg var alderspræsident. The old man.

Men var det nu også mig der opførte mig som den mest voksne og ansvarlige? Tror jeg... i hvertfald delvist.

Jeg havde fået et tip om at kigge på side 30 i ugens udgave af Kig Ind… der var ’noget’ jeg kunne bruge? Jeg køber aldrig de kulørte ugeblade, men jeg ski' da pokker nysgerrig, så på vej til koncerten måtte jeg jo lige købe bladet.

Kom kun lige uden for bladkiosken, så flåede jeg blandet om og fandt side 30…. Hehe, hvad skal jeg sige? Jeg kunne bare ikke lade være med at le højt og smile over hele 5-øren… smukke smukke Elizabeth Hurley, i en flot hvid kjole. Hun er smukkere end en gudinde. Og havde fået top karakter af jury'en som den eneste... jo jo, jeg læste skam også teksten.

Det var rigeligt varmt til koncerten, så det gik ret hurtigt med at få fadbamserne indenbords. Det vil sige jeg gjorde mit bedste for at følge med de andre. Men de knægte kan altså bare drikke. Jeg var allerede ved at blive lidt mere end normal ør i hovedet efter nummer to øl…

Det tog da heller ikke lang tid, før jeg fik gjort mig selv til grin… første gang den eftermiddag. De andre kender mig, og ventede garanteret bare på det. Men så nu vi jo noget af grine af den næste uges tid.

Bedst som vi stod der og nød musikken, vejret, øllene og synet af pigerne… ikke lige nødvendig i den rækkefølge… opdage jeg at der stod en rigtig sød pige ved siden af os. Ok, sød og sød. Hvor skulle jeg vide det fra? Hun var i hvert fald flot. Langt rødt hår, små shorts og matchende t-shirt, store b… blå øjne…

”Sjør’mæ go’ musik det her” Hørte jeg mig selv snøvle til hende. De andre skreg af grin, og påstår hårdnakket at jeg savlede da jeg sagde det… Men, det benægter jeg stadig… de har i hvert fald ingen beviser på det.

Hun vendte sig om i mod mig, og så smilede hun faktisk… ”Ja”, svarede hun bare, og sagde skål. ”Skååål” svarede jeg, og tog en ordentlig tår øl… og selvfølgelig endte halvdelen af den ned af mig selv… men det er altså ikke at savle. Vennerne skreg igen af grin. De gad åbenbart ikke høre Paul Krebs, (skalddyret som de kalder ham), men de havde rigtig sjovt ved at følge med i hvad jeg lavede. R........

”Skååål” kom det enstemmigt fra dem som et bedre mandskor.

Hendes kommentar til deres udbrud;”Er det dine?” Spurgte hun mig med store øjne. ”Jeg troede ikke at man måtte have aber med til koncerten”. Og så lo hun den dejligste latter… ok, jeg var lidt beruset… men alt hvad hun sagde og gjorde var bare… pragtfuldt.

Drengene tog pænt imod hendes ’kompliment’, for to sekunder efter var J og R i gang med at hoppe rundt som aber. Boys will be boys.

Vi stod der og lyttede til Paul, og så kom han selvfølgelig til kæreste sangen over alle kæreste sang, sådan nogen som os. Jeg var ved at samle tankerne og ikke mindst mod, til at skulle synge ”og den kæreste havde jeg tænkt skulle være dig” til hende. Stak hovedet hen til J og H, for nu måtte de lige bakke mig lidt op; havde brug for at de hjalp mig, ved at skrue op for charmen. Det kan de nemlig sagtens. Selvfølgelig var de med på den.

Vi skrålede alle med på sangen, nærmede os omkvædet da J begynder at trække mig i armen. Idiot mig, jeg regnede selvfølgelig med han mente ”go for it”… så jeg svingede rundt mod og sang ”og den kæreste havde jeg tænkt sgu være dig….” Der stod hun, med Danmarks svar på Arnold Schwarzenegger, og det var vidst ham HUN havde tænkt sig skulle være kæresten. Det blev J der sikkert reddede mit liv, for kæmpen nåede kun lige at kigge overrasket på mig, før J kom valsende ind og lod som om det ham jeg havde sunget for. Jeg forsvandt fra kæmpen i noget der mindede om en vals sammen med J, mens de andre lå og trillede rundt på græsset af bare grin.

R, H og T har siden påstået, at hun faktisk var tudegrim, og at kæmpen mest af alt mindede om Peter Belli. J mente hun faktisk var meget køn… især hendes store b..blå øjne, som han grinede sagde. Jeg synes stadig hun var en smuk pige… det var mere Arnold jeg ikke brød mig så godt om.

Vi fik et par kolde fad mere, og så var der ro på igen. Vi lyttede til noget mere musik. Anden var meget god, resten var ikke lige min stil. Selvfølgelig gik der ikke længe før H og T have fundet hver deres krykke… i hvert fald for den aften…

Eftermiddag blev til aften, og til sidst stod vi og ventede på Thomas. Der var trængsel om pladserne. Vi kom til at stå ved siden af en håndfuld piger. Da Thomas gik på scenen knipsede de løs med deres kameraer. Jeg var stadig væk en smule beruset, kun lidt, så jeg blandede mig med dem, og fik overbevidst dem om, at de også måtte have et billede af mig. Alt er muligt når man er fuld… burde det også være når man er ædru.

Jeg kom til at snakke alder med pigerne. Jeg mente de var for unge til at kunne købe øl…latterlig undskyldning for at kunne i snak med dem… for de var mere berusede end jeg var… men det fik dem op på dupperne, og den ene forklarede, at hun altså var gammel nok til at have et barn, hvilket ville sige 21, og hendes veninde var 22. Jeg sagde ikke noget om, at jeg syntes, at som 21 årig var man ikke gammel nok til at få børn, men hvor jeg dog tænkte det.

J hentede en omgang øl mere, og vi præsenterede os formelt over for pigerne. M på 21 og C på 22. Jeg snakkede dog mest med M. Nok mest fordi det havde chokeret mig at hun var mor. Hun havde en datter på 2 år. Og faderen var for længst skredet sin vej.
Resten af koncerten med Thomas skiftevis snakkede og dansede jeg med M. En skam Thomas ikke sang ”Stupid Man” den aften, så havde jeg været den der havde sunget højst. Lille M, hun var en bette spinkel pige med meget store brune øjne. Ja, øjne.

Hun dansede MEGET tæt, hun var egentlig ikke lige min type, men jeg havde ondt af hende… nå ja, det var også meget længe siden jeg havde været så tæt på en pige, så jeg indrømmer at den del nød jeg.

Thomas takkede af, jeg var klar til at gå hjem. J og C insisterede dog på at vi gik på værtshus. Hov, hvad var den af? Jeg havde overhovedet ikke opdaget at de to havde fundet sammen. Så vi vandrede sammen med tusind andre glade mennesker mod centrum for at forsætte festen.

Vi endte på en lille underlig beværtning, hvor jeg aldrig har været før. Pigerne og J fik shots, mens jeg nøjes med øl. Tror faktisk jeg var ved at blive lidt ædru.
I løbet af en times tid fik jeg hele M’s sørgelige livshistorie, hun snakkede og drak… drak og snakkede. J og C forsvandt, de skulle se på frimærker… ja ja… jeg ved godt hvordan de stavede til frimærker. Jeg fulgte M hjem, hun var godt stiv, så jeg måtte halvvejs bære hende hjem. Hun blev en smule mere klar, efter at have ofret sig i en hæk. Lille pus.

Jeg fik hende heldskindet hjem, op af trapperne til 3. sal. Heldigvis vejede hun stort set ikke mere end rygsækken, når den er pakket til fjorten dage i fjeldet. Hun insisterede på at jeg da skulle med indenfor, og forsøgte at kysse mig… knapt så lækkert at kysse en, der lige har kastet op. Så jeg kyssede hende på panden i stedet for.
Jeg vil nøjes med at skrive, at jeg fik hende både på toilet og i seng. Fik tørret hendes tårer væk, og til at tro på, at hendes prins nok skulle komme en dag. Det var bare ikke mig. Hvor er verden dog nogle gange ond. Jeg ville ikke byde hende, at hun skulle vågne til både tømmermænd og mig. Skrev en lille seddel til hende, og gik ellers den lange vej hjem.

På vejen hjem, kom jeg i tanke om ‘Kig ind bladet, som jeg stadig havde i tasken. Resten af vejen hjem sang jeg ’Stupid man’ så godt jeg kunne…til Elizabeth… ”If you can… fall in love with a stupid man.”

Jeg har siden snakket med drengene... vi vågnede alle med tømmermmænd, men jeg vågnede som den eneste i min egen seng...

idag skal vi træne lidt... og jeg høre på endnu flere kommentarer... alt er som det plejer. ;-)