Så kom regnen, ikke meget indtil videre. Men nok til at vi må holde en pause... indtil videre siger de regn i dag og i morgen. På en måde er det et kærkommet afbræk fra høsten, men jeg har nu svært ved at nyde det. Det føles helt forkert at mejetærsker og traktorer står stille.

Vi har lige fået tidlig frokost. Drengene var selvfølgelig tidligt på færre - så efter morgenmaden var vi i køkkenhaven for at få luget bare lidt af ukrudtet. Drengene elsker at være i haven, så leger de at de er små traktorer, og brummer rundt med haveredskaberne, inden de kaster sig over ærterne og gulerødderne. Jordbærerne er for længst væk. Resten står faktisk rigtig flot; resultatet af at jeg vandet stort set hver eneste dag. Fordelen ved at have en gammel nedlagt brønd.

Skrev sammen med Maria sidste weekend, hun var pludselig meget interesseret i hvad jeg skulle lave - det var nu ganske let at svare på... men jeg var heller i tvivl om, at hun udmærket vidste det, men brugte det som en, hmm, undskyldning for at spørge om hun skulle komme og hjælpe. Jeg ville egentlig have sagt nej, men med de to store på ferie, manglede jeg virkelig en til at køre traktor. Kommer pludselig til at tænke på en som en hund, der godt ved den har gjort noget galt... men som alligevel kommer tilbage, på en gang både logrende, halvt krybende og smaskende slikke sig om munden for at indynde sig igen. Sammenligningen er på en ingen måde fair. Maria er overhovedet ingen hund, og hun har ikke gjort noget som helst galt. Det er nok mere, den ydmyge måde hvorpå hun forsøger at genoptage kontakten.

Anyway, jeg sagde ja tak til tilbuddet om hjælp. Hun er ganske ferm til at køre, ikke lige den første tanke man får man ser hende. Fik da også et godt grin i mandags, da hun skulle læsse halm på en vognmand. Han ringede til mig, mens jeg sad høstede, at nu var han ved stakken, om jeg kom og læssede? - for der var kun en langbenet tøs der. Jeg måtte jo så fortælle ham, at den "langbenede tøs" nok skulle klare at få ham læsset... skyndte mig så at ringe til hende lige efter, for at advare hende om ham. Hun lød fornærmet, og sagde bare "synd for ham." Jeg ventede ti minutter, så ringede jeg tilbage til ham, for at høre hvordan det gik - og så havde piben en helt anden lyd. "Det går fint fint", sagde han, og så kom det lidt tøvende... "hun er sgu dygtig." Og, ja det er hun.

Nå, tror jeg vil tage drengene med en tur til stranden. Selv om de varsler mere regn, kan vi sikkert sagtens få en dukkert. De trænger til at komme ud og fyre noget krudt af. Lige nu begynder de at drille hinanden, og det plejer at udvikle sig, hvis jeg ikke får dem afledt.

Håber jeg kan få dem kørt trætte, så de falder tidligt i søvn. Den sidste uges tid har vi kørt på til klokken et to stykker, heldigvis har skiftevis Marie og mine forældre haft dem sovende, eller puttet dem. Men jeg kan godt mærke, at nu savner de deres far... så vi skal have pakket bilen og afsted på haj- og krabbejagt.