Ak. Det er blevet en dag med overspringshandlinger.

De store kommer hjem i aften, men jeg har gjort deres gamle værelser klar, og har fået gjort rent overalt. Det er eneste jeg skal gøre, at smide stegen på grillen når de kommer.

Men jeg havde planlagt, at få kigget lidt på en gammel tekst jeg begyndte på for flere år siden... ok, en ret af mange, for ikke at sige alle. Men i stedet for, har jeg siddet og leget med guitaren og en sang, der har rumsteret i mit hoved i flere uger. Så har jeg prøvet, at skrive teksten ned, men selv om jeg ved, at jeg har den i hovedet, og ved præcis hvad den handler om, så kan jeg bare ikke formulere det på skrift. Mærkelig fornemmelse egentlig.

Realistisk set bliver det bare endnu en tekst, der kommer til at ligge i den virtuelle skrivebordsskuffe på computeren. For jeg har aldrig nogensinde skrevet en sang før, men ideen kom i bilen for nogle uger siden, og den har ligget og brygget videre i underbevidstheden lige siden.

Næste overspringshandling var så at flygte herind. Når jeg nu hverken kan skrive novelle eller sang, kan jeg jo skrive lidt om hverdagen. Det er virker mere overskueligt, og dejligt trygt. Jeg havde i øvrigt besøg af min eks-kone, de stores mor, i fredags. Det meste af dagen faktisk.

Hun ringede torsdag, og spurgte om ikke jeg havde et juletræ, for det havde de store foreslået hende. Det overraskede mig hun ringede, for det er ikke så ofte vi taler sammen længere. Det var mere da, haha, de store var små. Hvilket er virkelig længe siden. Nå, men selvfølgelig kunne vi finde et grantræ de kunne bruge, så vi aftalte, at de kunne komme forbi og finde et fredag formiddag. Hun kom nu selv, i en "lille" diskret Cayenne, som tvillingerne selvfølgelig var helt oppe at køre over. Deres begejstring ikke blev mindre, da vi kørte i den ned i skoven for at finde det rigtige træ.

Jeg har i øvrigt aldrig fattet konceptet med den bil, at nogen kan få sig selv til at køre en så dyr karet ud i mudder og skidt er mig en gåde. Men jeg læste forleden, at den var blevet Porsches redning, og der er bygget en million(?) af den model hurtigere, end den gamle 911'er tror jeg det var. Så nogen må jo synes den er fantastisk ide. Bortset fra det sikkert det er de færreste modeller der ser mudder i deres levetid, så hvorfor købe en 4-hjulstrækker. Nå, det gjorde mig bare irriteret at den skulle ud på markvejene, og jeg blev ikke mindre irriteret, da træet bare skulle bindes fast på taget. Nu bagefter, kan jeg godt se, at min modvilje startede i det øjeblik hun steg ud af bilen, selvfølgelig fuldstændig overdressed to the occasion... medmindre selvfølgelig, at man synes det er helt naturligt tage i skoven i lange støvler og nederdel. Men det blev faktisk en rigtig hyggelig dag.

Min modvilje vendte stille og roligt, fordi hun var så sød overfor drengene i skoven, så jeg inviterede hende en til kop varm kakao, da vi kom tilbage. Og så sad vi i køkkenet alle fire med kakao og æbleskiver, mens hun underholdt drengene med masser af historier om deres ældre halv-søskende, og hvad de havde lavet af ulykker gennem tiden. Nå ja, der kom måske også en enkelt historie frem om mig. Det var virkelig en tur down memory lane.
Da drengene forsvandt op deres værelser, sad vi længe og snakkede. Jeg var så overrasket, da hun spurgte om jeg var klar over, at det var tyve år siden vi blev skilt. Hvor er tiden dog blevet af? Men det var faktisk rart, at få talt med hende. På en stille rolig måde kom vi rundt, og alt det måske havde naget. Jeg tror BS ville sige, ligget i bunden af rygsækken. Det blev helt naturligt at tilbyde at hun kunne spise med.

Da hun senere kørte, havde jeg en glad fornemmelse af, at vi endelig have sluttet fred, efter skilsmissen. Ikke at der havde været krig i mellem os... bare som om, at tavlen aldrig var blevet visket helt ren. Og det var den endelig blevet nu.

Men hvor jeg træt af at blive spurgt om jeg er ok. Og få at vide at jeg ser træt ud, og jeg da har tabt mig. Jeg ved godt at hun mente det kærligt. Jeg hører det bare så tit. Faktum er at jeg, som alle andre, bliver ældre. Jeg sørger for at spise sundt, få masser af motion og passer mine sengetider. Men ja, måske er tidens tand bare ekstra synlig på mig. Men nu vil jeg finde Abbi, så vi kan gå en tur, og se om frisk luft og motion, kan give lidt farve i kinderne, eller noget. Så jeg ikke skal høre på det samme en gang til, senere i dag.