Det jeg mærker aller mest er hadet til mig selv, jeg føler mig forkert, bange, ikke god nok. Ja for at være ærlig ville jeg ønske jeg kunne glemme alt det der er sket. Voldtægten æder mig langsomt de mange nætter jeg har lagt at være bange for at se ham igen angsten for at støde på ham igen angsten for han slår mig ihjel som han næsten gjorde. Hvergang jeg kigger på min krop ser jeg alle skaderne. Og alle de ting de gjorde ved mig. Jeg ser alt det der er sket om og om igen det er som om jeg nærmest kan mærke hans åndedrag i nakken. Jeg er bange forvirret. Jeg tør ikke gå ud mere. Jeg så ham han var lige foran mig. Jeg blev så bange. Jeg er sikker på han slår mig ihjel en dag. Jeg ville ønske jeg ikke kunne huske alt det der er sket. Jeg er stærk men jeg er træt helt ind til koglerne. Jeg er træt af at angsten hele tiden kommer jeg er træt af at hver gang jeg kigger på mig selv føler jeg skam. Jeg skammer mig så meget over alle brændmærkende mine ar, mine ben, min mave og resten af mig. Jeg er træt af at kun kunne se hvad han gjorde han ved mig. Jeg ville ønske jeg kunne glemme de ting han gjorde.