Så er det heldigvis snart weekend. Jeg sidder på hjemmekontoret i dag, og dagens teams møder er vel overstået.
Som regel har jeg svært ved at sove natten før jeg starter på arbejde. Der rumsterer det hele som regel, men jeg kan ikke huske, at det er startet flere dage før. Allerede natten til fredag sov jeg uroligt, og det blev kun værre op mod mandagen. Jeg ved udmærket, at det er (fare)signal jeg bør være opmærksom - men jeg er overhovedet ikke ordentlig afklaret om hvad jeg vil, selv om jeg har fået snakket med en chef og lagt en plan frem til efterårsferien. Brugte en del tid i weekenden på at rydde op i indbakken, så det værste var overstået, og jeg kunne tid på mine teams lige fra morgenstunden mandag. Tænker det trods alt var et smart træk, selv om, tja hvad skal jeg skal kalde det? Bare mere af det "tyremøg", der dræner min energi, og giver næring til den nuværende plan A som fuldtidsbonde. Måske burde jeg bare springe ud i det? Det er bare som om jeg mangler at se en brik i puslespillet, jeg har ikke følelsen af, at jeg har fået det hele tænkt ordentlig igennem. Jeg har lavet budgetter, planer og alverdens hvad-nu-hvis beregninger, og det hele er egentlig ok. Det skal gå virkelig skævt, før vi går på røven. Men alligevel er det som om der mangler noget. Tror vel det er det min mavefornemmelse prøver at fortælle mig. At jeg skal være tålmodig. Eller er det bare manglende mod? Tænker nu også meget over det sociale aspekt, om det måske bliver for kedeligt (og ensomt).

Min chef var, som altid, meget forstående og lyttende. Der er en del af kollegaerne der ikke bryder sig om hende, og kalder hende kællingen. Jeg svarer altid, at hun er den bedste chef jeg nogensinde har haft. Hvilket er sandt. Det kan godt være, at hun er kontant og meget direkte - men man får altid lov til fremføre sine argumenter, og hun er meget lyttende... og meget konstruktiv. Tænker, at det også er det, at hun tog sig tiden, og forslog at vi tog en 'walk'n'talk' i stedet for frokosten. Det blev så temmelig lang tur. Hun har virkelig givet mig noget at tænke over, på den positive måde. Ganske simpelt, hvad bruger jeg de mange timer på? hvilke opgaver kan uddelegeres og til hvem? Alt det 'politiske bøvl' skulle hun nok tage sig af. Jeg skulle så bare love, at jeg ville bruge fredagen (i dag) på at lave mit 'hjemmearbejde' og så sørge for at holde fri. Så på den måde er noget af trykket taget af.

Vi skal tale sammen igen mandag morgen. Jeg har lavet mit oplæg, så når jeg forhåbentlig har fået klaret lidt af tankemylderet med dette indlæg, tror jeg går eller rider en lang tur sammen med Donna, og nyder det gode vejr. Jeg burde egentlig gå i gang med haven, der ligner noget der kunne være kulissen for den næste Jurassic Park film. Alting er vokset helt vildt og jeg har slet ikke været over det. Bregner, buske og blomster står meterhøjt og blokerer stierne rundt omkring. Havedammen er ved at gro til med åkander, siv og nøkkeroser, men jeg kunne da se fiskene stadig svømmede rundt, så længe de ikke begynder på rygsvømning går det nok. Græsset mangler så lige lidt, men ikke meget, før vi kunne slå det som hø. Minder mig om, at den havetraktor der virker, står over ved Marie. Måske skulle jeg starte med at få den hentet. Den anden er defekt. Suk, endnu et punkt til to-do-listen.
Jeg ville egentlig have været i gang med haven sidste weekend, men jeg nåede kun lige med nød og næppe at få slået græsset ved udbygningerne inden havetraktoren satte ud, og lige efter begyndte dette for alvor at regne. Men det var min egen skyld jeg ikke nåede mere end det, for jeg prioriterede en sejltur med Jens, en gammel ven fra militærtiden, højere. Det var utrolig længe siden jeg havde set ham, så nu hvor chancen var der var det bare med at slå til, og vi havde en fantastisk tur på Lillebælt, hvor vi fik genopfrisket alle de gamle røverhistorier. Tænk det er ved at være 30 år siden.

Havde i øvrigt noget der mindede om et skænderi med Maria sidste weekend. Men vi blev da gode venner igen, selv om det tog lidt tid. Jeg ved godt, at der sker meget for hende lige nu, men det betyder altså ikke, at alle andre pludselig bliver idioter, selv om hun synes det forholder sig sådan. Og så fik jeg hentet to heste på Sydfyn. En ifolet hoppe, Havana, samt dens føl fra forrige år, Hector. Pernille havde været nede og tjekke dem og sagt ok. Faktisk sagde hun det var et rigtig godt køb. Specielt Hector. Men sådan er det tit, når folk kører surt i det, og bar vil af me det hele. Umiddelbart havde jeg tænkt, at han bare skulle sælges videre, for jeg har ikke rigtig brug for vallakker. Men der er noget helt særligt over ham her. Han Allerede bomstærk, iøvrigt total ujævnt bygget med al for høj bagpart, men jeg tænker det skal nu nok rette sig. Men hans sind og væremåde er fantastisk. Og han er bare total charmerende. Jeg havde ham lige med på en lille runde omkring bygningerne, og han fulgte straks med som havde han aldrig gjort andet. Drengene startede både en traktor og bagefter en crosser, så vi lige kunne teste ham, men han var bare total cool og nysgerrig. Så måske Pernille har ret i, at ham skal vi beholde.

Nå, jeg må i gang med det praktiske. Tænker jeg tager Donna med over til Marie efter havetraktoren, så kan drengene få lov til at kæmpe med græsset når de kommer hjem. Så giver jeg mig i krig med hækken. Jeg burde have givet den ordentlig tur sidste år, men jeg fik kun klippet den som jeg plejer. Og i år har jeg slet ikke fået klippet den, for det var så tørt da jeg ville til det, og ja, som kom der alt muligt andet i vejen. Samt en masse vand, som ikke har gjort arbejdet mindre.