Beretningen om Adam og Eva i Edens have er en smuk og lærerig myte, og ingen litterær frembringelse er vel som disse få ord i 1. Mosebog blevet gennemgravet i litteratur, kunst og religion. Der har ligget paparazzier gemt i hver busk og klippehule, som har fulgt hver af deres bevægelser, mest dog de bevægelser som førte til at de fik efterkommere og i sidste ende at vi blev til. Det er for at vi skal kende vores egen oprindelse at dette er skrevet ned.
Desværre er alle disse paparazzibilleder gået tabt og ligeledes alle øjenvidneskildringerne. Et utroligt sløseri, som i det hele taget var typisk for mennesker i oldtiden. De droppede alt, simpelthen alt, selv de mest værdifulde ting lod de ligge og flyde, så man i dag må grave dybe huller i jorden for at finde bare en smule af det. Jeg læser om arkæologiske udgravninger som aldersbestemmes ved hjælp af møntfund. Møntfund? Jeg forestiller mig at mennesker i oldtiden altid kastede en vis procentdel af deres indtægt ud af vinduet. Underlig praksis og underlig mentalitet. - Hele byer, ja byer på størrelse med København forsvandt på denne måde. Arkæologen Heinrich Schliemann rejste til et sted i Mesopotamien (hvor det så er) og midt på en øde slette pegede han på jorden og sagde:
"Her ligger Troya!"
De lokale bønder og gedehyrder, som havde boet i området i mange generationer, tog sig til hovedet og lavede ansigter til hinanden, men da de var venlige mennesker og arkæologen betalte godt, så hjalp de ham med at grave. Og så fandt de sgu Troya!
Nå, jeg kommer helt væk fra Adam og Eva. Det jeg vil sige er, at beretningen om dem, sådan som vi har den, først er nedskrevet flere tusind år senere, og selv her er de originale skrifter gået tabt, men der har alligevel nogen taget afskrifter, så de er blevet bevaret for os.
Jeg tænker for resten på, om ikke det er oldtidens folk der var de klogeste. Måske skulle man bare droppe fortiden. Tænk om vi kunne glemme alt om det tyvende århundrede og begynde forfra. - Nå, måske ikke helt. Selvom vi glemte alle dumheder der blev begået, så skulle vi såmænd nok finde på nogle nye. Bare på den korte tid det en og tyvende århundrede har varet, er flere dumheder blevet begået og nye planlægges. - Men jeg bliver ved med at komme bort fra sagen.
Altså: Adam og Eva fik sønnerne Kain og Abel og senere sønnen Set og en række andre børn. Efter vores målestok gik det noget lovløst for sig. Der fandtes hverken kirke eller rådhus og heller ikke præst eller borgmester. At gifte sig gik rask, jeg skal ikke gå i detaljer, og bruden var deres egne søstre. Det med incest tog man let på - men hvad skulle de ellers have gjort? Der var jo ingen andre.
Men en lang historie skal gøres kort. Menneskeheden voksede, det kom der ud af det. Ganske vist kom der en syndflod ind imellem, så det var nær på at man måtte begynde forfra, men - og her gør vi et spring frem til nutiden - nu er vi omkring 5 milliarder. I skolen, i min barndom, lærte vi at hele jordens befolkning kunne stå på Bornholm, hvis de stod lidt tæt sammen. Mon det lod sig gøre i dag? Jeg tvivler.
I en statistik læste jeg for nylig, at i begyndelsen af det tyvende århundrede var der omkring en milliard mennesker på jorden, og nu er der altså fem, på trods af at man har arbejdet hårdt med at slå folk ihjel. Og i samme statistik stod der at jordens befolkning øgedes med 73 millioner om året. Jeg ved ikke om det er rigtigt.
Men her er det så jeg er stødt på et problem, der har fået mig til at klø mig i nakken. Det er jo herligt at tænke på denne vækst og udvikling, hvis foreløbige højdepunkt, eller i hvert fald endepunkt, er mig. Jeg ved godt, at det samme kan siges om hver eneste af de fem milliarder, men da jeg nu engang kun er mig, så tillader jeg mig alligevel at fryde mig over hele denne række af par der skulle til for at frembringe mig. - Men så er det jeg har regnet på det, og jeg ved da at jeg som alle andre har to forældre, og fire bedsteforældre, dem har jeg alle kendt, og jeg må vel så også have otte oldeforældre, dem har jeg ikke kendt nogen af, men jeg har hørt om min mors mormor, ja, hende har jeg endda et billede af, men derefter, eller rettere sagt der før, taber slægten sig i tågerne, men jeg må formode at naturen har gået sin normale gang, og jeg derfor har seksten tipoldeforældre og så videre. Det begynder at løbe op. Og hvis vi så regner med de seks tusinde år tilbage til Adam og Eva, så skulle det blive... lad mig se! ... 240 generationer (egentlig ikke så mange som jeg havde troet), og når man så for hver generation må doble antallet af tiptip'er op, for hver af dem må jo have to forældre, så ender vi med... ja, det kan jeg slet ikke regne ud. Jeg har forsøgt flere gange, men kommer til forskelligt resultat hver gang - men der må i hvert fald have været trængsel om æblerne i Edens have. - Og det er bare mig, men det samme må jo gøre sig gældende for hver eneste af de andre 5 milliarder. Nåja, en del af os har fælles forældre og forfædre, så det reducerer jo antallet en smule, men alligevel... For at frembringe alle disse mennesker må der have været så mange mennesker på Adams og Evas tid, at de ikke bare har overbefolket Edens have og jorden, men hver evige planet i det kendte solsystem. Og jeg tør slet ikke tænke tanken til ende, hvis videnskaben har ret, og menneskeheden slet ikke er seks tusinde år gammel, men hundrede tusinder, måske millioner. Det vil vælte med kopulerende mennesker ud over universets yderste grænser, og hvis de så... ja, så stopper vi her!
Jeg ved naturligvis at dette regnestykke ikke er rigtigt, eftersom det ikke stemmer med virkeligheden. Der er noget helt galt med det, men hvad?