lyset bare glimter som tusind stjerners dansende glimt af alt det store gule
vi er for evigt en del af universet som hukommelse i tygge bøgers digter hippie håb
Vi er stjernestøv evige små glimt af smukke tankeankre vi kaster i evighedens portaler
Du digterinde er husket for dine håbefulde metaforers smilede håb om troskab
idealer, ideologier og fantasier spirer imellem vores fingres flirtende berøring
sommerfuglene danser imellem vores ukrudtshaver vi erklærer kærligheden fredet
Jesus er en erindring vi holder ind til vores hjerter som et honningbolche
den vilde hvedes poesi du hvisker ud i denne morgens smukke tungesol er husket
erindret som det vi er en kærlighedsgeneration der føler verden begynde som en art start
mine læber kysser tastaturet og du står bare der og ser igennem internette en flok der former
fuldendte sætninger som det er din opgave at tænke videre som dine egne kniberier
alt er grønt i disse timer vi stirrer på græsrødderne der spirer med virkelighedens orkideer
det at være unik er ikke længere en sjældenhed men en måde at leve med livets hastighed
Vi er hippiernes børn smukke som det støv af gudskabte hallucinationers hurtige hvisken
vi har ikke brug for revolutioner vi har allerede sejret os ind i kærlighedsrus
vi er frie som liberalister og lige som socialister en god blanding af alt der er frihedslighed
omkring os spirer håbet om regnbuefarvede skibes vilde sejlads med ekko fra fortiden
som pejlemærker der viser os fortidens multikulturelle erstatningsdemokrati
vi er opblomstringstidens alternative sociale smutvejes mælkesmurte mælkejungers tegninger
der tegner vores egen moral på hemmelige papirer under skrivebordene på tværs af universer
alt er besjælet alt har ånd og det vi vil er vi forsigtige med at skabe som arkitekter af visioner
det vi ved er virkelighedens buketter som vi dufter til med skeptiske næser af næstekærlighed
det grønne håbs manifester venter i venteværelser af kyssende dyssende eftertænksomhed
den filosofi vi finder imellem bibliotekernes vilde helligsteder kender vi som fortid
fremtiden er vores lige her lige nu, vi hvirvler en fantastisk opblomstringstids håb
alle kender alle igennem skærmenes guldspejle af verdenslandsbyen og østen er vesten
øsende fissensafter spirer pirrer og dufter som østers, cashewnødder og ristede kastanjer
spiret imellem erigerede fornufts faner vi kaster vores egen sæds grobunde for farver på
intetheden har intet domæne og vi forfatter de stykker papir drømme er skabt af
for evigt siger vi vores vildeste håb om pacifistiske staters feedsdans og ærligt demokrati
fremmed er der ingen der mere er, vi kender dit sørgmodige blik, siger velkomme her
vær velkommen her flygtning fra noget vi ikke forstår her har du en plads til at elske
det at være et frit menneske er frihedsrettigheden for alle der indser at kærlighed er mere
end blot et stempel i et rødbedefarvet pas dette er ønsket om muligheder for alle
forestil dig en verden uden grænser og egen religion hvor alle troende tror på hinanden
tolerancen er underfundig og ligegyldigheden er ligegyldig og alt har mening
den mindst bille bærer lidt skønhed ind i morgendagens supplement til naturens
spirerende mælkebøtters pollen der sværmer i luften som varme hjerterytmer
under alle menneskers brystkasser er der et håb om kærlighed og det at elske hinanden
en siesta imellem det ene kys betyder noget for nogen og meget for andre
sammen er vi om at forandre denne vedens stjernestøv til naturens cirklende rotationer af frugt
den der kan se på et æble og smage det uden at bide eller smage ytringsfrihed og ære
for alle der ønsker fredelig sameksistens for alle der håber på smagen af solstrejf af varme
kulde er intet at forstå og at forstå er at varme sig på historiens vingesus af viden
den der lærer af historien og ser at alting kan forandres til noget bedre ved at hvede ønsker vand
vandfald af grøn honning spirer over alt hvor eksistens af natur og vilde roser gror
vi kender til at give hinanden kærlighedens gave at tro på det bedste i alle skabninger
finde ind til et punkt inden i os selv hvor det der spirer er et håb om troskab til trommestik
på den bedre verden vi allerede lever i, igennem vores håb om at det vi hvisker bliver til virkeligheden for alle som et stille forsigtigt kærlighedsdigt.