Jeg vendte mig rundt i biludstillingen og betragtede alle de nypoleret biler i al deres glans, som tiggede om en køretur. Jeg var ikke kommet for at købe bil, men for at snakke med Thomas, som jeg havde kendt i en menneskealder. Ja faktisk siden skoletid. Vi havde mest til fælles, det at brokke os. I dag var ingen undtagelse.

"Varerne i supermarkederne er sgu blevet for dyre generelt set. Selv de såkaldte discountvarer skriger efter yderlig nedsættelse af pris. De rige bliver rigere, og de fattige fattigere!" hidsede jeg mig selv op.

"Det har jeg ikke problemer med," smilede Thomas skævt og famlede efter noget i baglommen. Han var iklædt jakkesæt og sko der stank af velstand.

"Hvad mener du med at det ikke er dit problem? Det er sgu da alles problem eller er du for ophøjet til at deltage i folkemængdens økonomi, bare fordi du har solgt endnu en Audi eller BMW?"

"Hvad kan jeg sige. Jeg sulter ikke," kørte han en sort plastikkam igennem det fedtede sorte hår, der havde fået så meget gele, at det klamrede sig til hovedet.

"Du er sgu en køn fætter," proklamerede jeg og pillede næse et nanosekund, inden fingeren kørte forbi skovmandsskjorten og jeg tørrede levningerne af i cowboybukserne.

"Ja det siger konen også når hun ikke får sin vilje," stak han kammen tilbage i baglommen da det gav et pling fra hans mobiltelefon i forreste bukselomme.

"Du er ikke just nogen Robin Hood når det kommer til kapital. Er du vel? Jeg mener, hvor meget har du givet til nogen velgørenhed inden for det sidste år eller året forinden?"

"Hvis du tænker på om jeg støtter lokalsporten eller andet med mine finanser, så er det ikke mit problem, for jeg har ikke bedt dem om at dyrke sport. Jeg er ikke kommet sovende til pengene, og selvgjort er velgjort ved du nok."

"Ja og bloddonor bliver du vel aldrig med den indstilling. Det er vel ikke dit problem hvis de står og mangler blod til en patient involveret i en trafikulykke eller andet," stak jeg til ham.

"Hvad faen har blod med penge at gøre?"

"Det er princippet for faen. Du giver ikke noget som helst til nogen som helst, selv om du tjener styrtende på at sælge dyre biler og andre smadrekasser til folk."

"Hvad med dig selv? Har du måske givet blod for nylig? Det har selv du råd til med din løn," fnyste Thomas.

"Jeg er på medicin antipsykotisk medicin din torsk, så mit blod er derfor ubrugeligt."

"Big deal, så giver du vel en skilling til Børnefonden, Kræftens eller Dyrenes bekæmpelse i stedet for?"

"Ja, det gør jeg faktisk."

"Og det gør dig til en bedre person end mig?"

"Det har jeg ikke sagt."

"Nej, men du tænkte det," pegede Thomas finger.

"Det er ikke mit problem," sagde jeg tørt.

Thomas telefon gav endnu pling fra sig. Denne gang fiskede han mobilen op ad lommen og tjekkede for beskeder.

"Satans også!" bandede han.

"Hvad er der los?" blev jeg nysgerrig.

"Det er en køber som har fået kolde fødder til en spritny BMW jeg havde reserveret til ham."

Det var tydeligt han gik i tænkeboksen lige der, men kom lynhurtigt tilbage til virkeligheden. Det sleske sælgersmil kom frem fra afstøbningen i ansigtet.

"Er du interesseret i en ny sølvgrå BMW i5 med hele svineriet til lidt under markedspris?" smilede han eftertænksom.

"En BMW, er du gal mand. Det lort har det med at bryde ud i brand af sig selv. Det har været fremme i aviserne. Det bliver et solidt nej tak herfra. Desuden er jeg stadig tilfreds med min Mazda."

"Hmm... jeg kan tage Mazda én med i byttehandlen, så får du en endnu bedre pris og skal ikke til at tænke over at sælge den til en anden."

"Nej ellers tak du."

"Okay, så har jeg et problem. Er du så tilfreds?"

"Ikke helt. Jeg skulle hilse fra Vivian og sige, at aftensmaden er klokken seks på fredag i tilfælde af du har glemt det, men at I gerne må komme klokken fem til et glas vin eller en bajer i mellemtiden."

"Shit mand, det havde jeg sgu glemt. Jeg har et online møde klokken seks med en i udlandet, og ved ikke hvor lang tid det tager. Jeg har ellers sagt til Karina at vi skal have sent mad."

"Hør, har du glemt at fortælle Karina om middagen?"

"Ja, det må jeg jo nok indrømme at jeg fuldstændig har svedt det ud." Thomas bed sig i læben.

"Okay, så nu har VI et problem."