Henriks far har heste. Mange heste. Store og små heste. Hvide og sorte heste. Han har også en brun hest og to, der er både hvide og brune.

De bor ude i stalden. De har hver sin bås. Nej, de to hvide deler en bås. Der er en stor, hvid hest og en lille, hvid hest.

Det er morgen og Henrik er med far ude at fodre dem. Far kører hø i en trillebør. Henrik har æbler og gulerødder på ladet af sin traktor. Den er blå og med pedaler.

Far giver hestene hø og havre og vand. Henrik giver dem æbler og gulerødder. Først giver han den store hvide. Det er en hoppe og det kaldes den, fordi den er en hun-hest. Ikke fordi den er god til at hoppe. Det troede han, da han kun var 4 år, men nu hvor han er 5 år, er han mere klog. Men den kan godt hoppe. Den kan hoppe over alle forhindringerne ude på ridebanen. 'Forhindringer' er høje hegn og dybe huller.

Hoppen hedder Lotte og dens mule er blød. Den tager æblet forsigtigt fra hans hånd. Dens tunge er ru, men den kradser ikke. Det kilder bare lidt. Den lille hvide hest vil hellere have mælk hos sin mor. Det er nemlig kun en unge - et føl er det. Føllet hedder Rabarberprinsen og det har Henriks søster fundet på. Vil du vide, hvordan hun fandt på det? Så hør her:

Først må jeg lige fortælle dig, at den store sorte hest i båsen ved siden af Lotte og hendes unge, hedder Black King. Det er på et andet sprog. Det betyder 'Sorte konge' og så har du vel gættet, at det er en han-hest. Har du også gættet, at han er føllets far? Du er skrap, men du vidste nok ikke, at han er en araber. Men ved du så hvad man kalder en han-hest? Henrik ved det. Det hedder en hingst, så Black King er en araberhingst.

Hvad har det nu med Line og navnet at gøre? Jo, ser du; det var i aftes, da de sad ved køkkenbordet og spiste kartofler med frikadeller til, mor og far, Henrik og Line og karlen Jimmy.
   "Så har I en pæn lille araberhingst," sagde ham Jimmy.
   "Hvad er en rabarberprins?" spurgte Line så.
   De grinede sådan og mor sagde:
   "Rabarbere er dem, vi har plukket ude i haven, lille skat - vi skal jo have rabarbergrød om lidt, til dessert."
   Line så ked ud af det og for at gøre hende glad, sagde Henrik:
   "Føllet kan hedde Rabarberprinsen, for når hans far er en konge, må han da være en prins."
   Så smilede Line.

Rabarberprinsen er den mindste hest, men de to som er både hvide og brune, de er ikke meget større. De hedder Tom og Trine. Det er ponyheste. De er slet ikke fra Island, selvom de hedder islændere. De får også æbler og gulerødder. Til sidst får de store brune heste en gulerod hver. Kun en, men de har jo alt høet og havren. Den ene er en hoppe. Den anden er en plag.

"Hvad plager den om?" spurgte Henrik sin far, da de fik den.
   Det var da sjovt, at en hest kunne plage. Det gjorde han selv, når de var i Brugsen, for der var så meget vingummi og chokolade.

Far holdt hånden for sin mund. Henrik vidste godt, han grinede. Men man ved da ikke alt, selv om man er en stor dreng, vel? Dumme far. Henrik kom næsten til at græde. Så sagde far:
   "En plag er en ung hest. Undskyld, jeg grinede, men det lød så sjovt."
   Far er alligevel ikke dum. Far er sød og stor og stærk.

Nu er de færdige med at fodre og så er det, at far har en overraskelse til ham. Hvad mon det er? Han går hen til det sted, hvor sadlerne og seletøjet hænger og han tager en saddel ned. De skal nok ud at ride så. Det har de tit gjort og så sidder han foran far. Det er sjovt at sidde der højt oppe med fars stærke arm om maven. Det gynger lidt og man får lidt ondt i numsen. Det går ikke så stærkt som i en bil.
   Far lægger sadlen over ryggen på den store brune hest. Ikke den, som er en plag, men hoppen. Hun hedder Miranda. Han spænder sadlen fast under hendes mave og giver hende seletøj på. Hun får noget helt ind i munden. Det hedder et bidsel. Godt det ikke er ham. Så fører far Miranda udenfor, helt ud på gårdspladsen, der er fuld af grus.
   Nu sætter far sine fødder op i stigbøjlerne og er med en bevægelse oppe på Mirandas ryg.
   "Jeg rider lige over til Kresten," siger han, "kan du smutte ind til mor?"
   "Jeg vil med," plager Henrik, men far siger:
   "Nej, ikke i dag. En anden gang."
   Henrik står og ser efter far på hesten. Jimmy går ind.
   Far er dum. Henrik skal lige til at tude, men så får han en idé.
   En super-idé.
   Han kan da bare ride der over på Lotte. Og hvor bliver far overrasket, når han ser ham. Han skynder sig ind i stalden igen og går hen til sadlerne. De hænger højt op, men han tager da bare trappestigen. Den er godt nok tung at slæbe. Pyha. Men den skal ikke så, for den står henne ved døren.
   Sadlen er tung og den er hængt godt fast. Henrik hiver og slider. Og slider og hiver. Den er vist bundet fast med et stykke reb. Nå ja, det er den. Så strækker han sig på tå for at kunne binde knuden op. Den er alt for stram. Hvor er det 'øv'.
   Kan man mon ride uden sadel? Hvad var det nu Jimmy fortalte som godnathistorie? Noget med en dreng, der bredte et tæppe ud over hesteryggen. Ha - så kan han da også.
   Der ligger et stribet tæppe i den bås, hvor kattene bor. Det tager han og så stigen ind til Lotte og Rabarberprinsen. De ser forbavsede ud.
   Han folder tæppet sammen og smider det over hendes ryg. Hun står stille. Men hvad så med seletøj. Hvordan får han det på? Den der dreng red vist uden og han kunne tale med sin hest.
   "Kom," siger Henrik, "kom, Lotte - så går vi uden for og rider hen til far."
   Hun stikker mulen frem og slikker ham på hånden, men hun går ingen steder.
   "Gå nu bare," siger han og klasker hende bagi, som far nogle gange gør.
   Så går hun. Hun går helt ud på gårdspladsen og ser sig forbavset omkring. Så går hun hen til blomsterbedet og begynder at spise af blomsterne.
   "Det må du ikke," siger Henrik, "du kan få ondt i maven."
   Men hun slår bare med halen.
   "Hvordan er den sluppet ud?" spørger Jimmy.
   "Vi skal over til far," siger Henrik, "men hun spiser alle blomsterne."
   "Er du da tosset?" spørger Jimmy vredt.
   Han går hen og klapper hesten.
   "Hent lige et reb," siger Jimmy.
   Der er et i stalden og det henter Henrik. Han går og græder lidt, fordi dumme Jimmy er vred. Da han kommer tilbage laver Jimmy rebet om til en lasso og Henrik holder op med at græde. Bliver Jimmy nu til en cowboy?
   Nej, han lister bare lykken om Mirandas hals og trækker hende ind i stalden. Henrik står og ser på bedet uden blomster. Nu bliver mor nok sur. Så kommer hun ud, sammen med Line.
   "Hvad sker her dog?" spørger hun. Der er en rynke i hendes pande.
   Henrik græder:
   "Miranda er dum," og fortæller igen at de skal over til far.
   Mor slår hænderne sammen. Så griner hun. Hun griner og løfter ham op. Bagefter siger hun:
   "Jimmy må hellere lære dig at ride, men det er bedst I tager en af ponyerne - ikke, Jimmy?"
   Jimmy er tilbage. Han griner også. Så siger han:
   "Kom, din lille kosak - så skal jeg lære dig at ride."
   En kosak er nok sådan en dreng, der kan snakke med sin hest og ride på et tæppe uden seletøj. Sådan en vil han være, men lige nu er det godt nok at følges med Jimmy over til ponyerne.
   Når han bliver stor vil han ride på Rabarberprinsen. Den skal være hans ven.