I stalden
   Det var atter mørkt på den gamle gård. Oppe på loftet sad Nifa, Tri og Leonora. "Skal vi ikke kigge over i stalden i dag, jeg har ikke været der efter menneskene er flyttet ind," spurgte Leonora. "God ide," svarede Nifa og tog Tri i hånden. De gik over gården og ind i stalden.

"Hallo godaften," råbte Nifa, så snart de var kommet ind i stalden. "Hvad er det for en larm," lød en vrinsken. "Undskyld," svarede Nifa flovt. "Det er Leonora, og vi er nisserne Tri og Nifa, vi bor over på loftet. "Ja, ja," vrinskede den største af hestene. "Jeg er Pølle, den ældste af hestene her. Jeg er en traver og 28 år. Jeg hedder slet ikke Pølle, men Impuls Borden og jeg var en dygtig traver der tjente mange penge til mit menneske dengang jeg var yngre." "Pralehals" vrinskede Grønne, "som om det var noget. Næh, jeg hedder heller ikke Grønne, men Green Hill den tredje og er en fuldblod og kun 20 år. Jeg har vundet mange penge for jeg var en dygtig springer. Og du har aldrig været en springer, fordi du er for tung i rumpen," sluttede han med en grinende vrinsken. "Thi hi, hvor er det sjovt at høre sådan et par gamle kæmpe heste skændes," grinede ponyen Buffy. "Så, så, Buffy, ikke blande dig når de voksne snakker, det troede jeg du havde lært," skændte hendes mor Cockie. "Rigtigt," vrinskede Pølle.

"Flyt lige dine stor ben, du står i vejen," det var stald katten Tutti, der talte til Grønne. "Ja, nu skal jeg flytte mig, han rykkede sig lidt, så hun kunne komme forbi. "Ha, og du skulle være noget fint, du flytter dig når en lille sølle kat beder dig om dig, hvorfor kommer du ikke ind til mig, lille ven," lokkede Pølle. "Tror du jeg er dum, jeg ved da godt du jagter os katte og prøver at sparke os, men Grønne har ret, du er for gumpe tung, for vi er altid hurtigere end dig." Det var en latter i hele stalden. "Grin I bare, I kan vente til I bliver lige så gamle som mig" vrinskede Pølle fornærmet. "Tag det roligt, Hr.," trøstede Leonora, "De unge skal nok lære det med tiden." Og nu må vi desværre gå, for vi skal være væk før menneskene vågner." "Ja, og vi kan lige nå at få en lille lur før de kommer herover," svarede han, det var hyggeligt at møde Dem Frue, og Jer," vrinskede han og nikkede mod Nifa og Tri.

Så gik de tre, Pølle stillede sig på vagt og de andre i stalden sov snart. Oppe på loftet var også Leonora, Tri og Nifa gået i seng. Tri tog et lille billede frem og kiggede på det, det var biled af et nisse par og deres store søn. Hun kyssede billedet og lagde det i sin lomme igen. Så tænkte hun på at dyrene i stalden havde det som var de en familie og nu var der kun 17 dage til juleaften. Så sov hun med et smil på læben.