Hun flyver over åbne vande
og brændende, barske lande
Ser på sygdom, sult og krig
Er det da stadig ikke forbi?
Hun var den sidste gode fe,
og hvad gjorde hun ved det?
Hun gemte sig i mange år,
og fik med tiden gode kår
Urzulga havde det godt
på sit fine,funklende slot
Hun var nemlig rigtig klog
og hun skrev en historiebog.
Men en dag kom der en gæst
Ikke høflig og ikke belæst,
Han sagde: "Sig mig en ting -
har du ofte set dig omkring?"
Nej, det havde hun jo ikke,
De vekslede mange blikke
Så fremtog hun sit fine tøj.
Farvel! Afsted hun fløj.
Der bliver da vist aldrig fred?
Det bliver bare ved - og ved.
Der ligger lig på mange bårer
Urzulga græder salte tårer.
En andens gråd klinger svagt
Hun opfatter det kun vagt
Det der lille menneskebarn
kan vel ikke være et skarn?
Mon det egentligt har et navn?
Hun tager det i sin trætte favn.
Nu smiler det og virker glad.
Og nu skal de begge to hjemad.