Til nissebal
Der var mørkt og stille på den gamle gård, da en lille hvis skikkelse stod ude og kiggede op på gården. Hun sukkede dybt og tænkte, jeg tror jeg finder et sted at sove herinde, det er så kold, jeg fryser. Så listede hun forsigtigt op på loftet. Hun gik hen i en krog, tog sin lange hvide frakke af og rystede sneen af den, lagde den på gulvet og lagde sig til at sove ovenpå den, hun faldt straks i søvn.
Et stykke tid efter vågnede Nifa, han kravlede ud af barnevognen, så fik han øje på den lille hvide skikkelse. Han løb hen til Leonoras kammer og råbte, "skynd dig, kom og se," han trak hende med hen i krogen og pegede. Den lille hvide skikkelse vågnede med et lille forskrækket skrig. "Tag det roligt, du skal ikke være bange, hvem er du og hvordan er du kommet her? Spurgte han. Åh, forresten det er det gamle spøgelse Leonora og jeg er Nifa." Jeg er Trimiline, men alle kalder mig Tri og jer er en alf nisse, ja, altså min mor er en alf og min far er en nisse. Derfor er jeg ikke som andre. Og jeg skal nok gå igen," hun rejste sig og tog sin hvide frakke på. "Nej, hvorfor skal du gå, bliv her dog," sagde Nifa. "Jamen vil I da have sådan en som mig her," spurgte Tri. "Ha ha," lo Leonora, "det har jeg vist hørt før." "Ja," også Nifa lo, selvom Tit ikke forstod noget lo hun med. Til sidst hulkede Nifa gennem latteren, " jeg er også en alf nisse, og kom nu med, også dig Leonora. Nu skal jeg vise dig hvorfor du skal blive," han tog hendes hånd. Sammen med Leonora gik de ned af trappen og ud i gangen.
Nede på gulvet stod en lille række porcelæns nisser. Her mødte de også kattene Elvis og Mani. De rejste sig da de kom. "Hallo, hvem er I," knurrede Elvis. Vi er nisser og det er et gammelt spøgelse," Nifa pegede på Leonora. Der lød en dyb knurrende lyd inde fra soveværelset, det var hunden Steffi, "laver I nu ballade igen I to, skal jeg komme efter Jer." "Nej," svarede Elvis, "vi har gæster." Nu kom også Steffi ud i gangen. "Hejsa" sagde Nifa, det er Tri og Leonora, vi bor oppe på loftet og vil have en lille dans." "En dans?" Knurrede Steffi, også Tri og Leonora så overrasket ud. "Ja, nu og her," Vupi hop op og spil." Nu begyndte porcelæns nisserne at røre på sig og snart begyndte de at spille Nissernes vagtparade. Nifa bukkede for Tri, og begyndte at danse med hende. Mani bukkede sit røde hoved for Leonora, og spurgte "Skal vi?" Leonora lo, "Jeg har aldrig før danset med en kat, men hvorfor ikke." Mani rejste sig op på bagbenene og holdt om hende, men det var lidt svært for han var jo ikke så stor, men så fik Nifa øje på dem og råbte over skulderen medens han dansene rundt med Tri. "Vupi op og voks." Nu var Mani så stor at han kunne nå op og holde rigtigt om Leonora. De så godt ud, det gamle spøgelse, i sin lange nederdel og den røde kat, der nu var stor og stod på to ben, men poterne om hende og dansede. Elvis gik hen til Steffi, "kom," han tog hendes store pote, og nu gjorde Nifa også ham lige stor nok til han havde samme størrelse som Steffi, og så begyndte den nu store grå kat med de store grønne øjne at danse med den sorte hund med de hvide prikker. Porcelæns nisserne spillede hurtigere og hurtigere, og de 3 par dansede også hurtigere og hurtigere. Med et slog klokken 6 slag. "Vi må stoppe nu," pustede Leonora og lo til sin dansepartner "store" Mani. Han spandt. "Nifa, vi skal op nu." "Æv," men også han pustede og lo til Tri. Så sagde han "Vupi og vabi tilbage," og nu var Elvis og Mani igen små katte. "Jeg var ellers ved at vænne mig til at være stor," spandt Elvis. "Tak for dansen," han bukkede for Steffi, og hun nikkede til ham. Mani bukkede sit smukke røde hoved for Leonora og sagde også tak. Men nisserne spillede videre. "Åh, vuppi vuppi hop og stop." Nu stoppede musikken også.
"Tak for en dejlig nat," spandt Elvis og Mani og Steffi nikkede. Leonora, Nifa og Tri vinkede og skyndte sig så ud og op på loftet. "Kan du nu se hvorfor du skal blive?" Smilede Nifa. "Ja, ja, jeg bliver hvis I vil have mig," smilede Tri. "Fint, og nu skal I to gå i seng," skyndte Leonora. Sammen gik de to hen i krogen hvor Tri havde sovet. "Vi skal finde en anden plads til dig i morgen," sagde Nifa. Godnat, han kyssede hende på hånden. Så vendte han sig om og gik over i sin barnevogns seng, og snart sov han sødt og drømte om at der kun var 19 dage til juleaften.