Dagen snegler sig afsted, og mine tanker bliver ved med at snige sig hen mod skoven. Da klokken er 5 minutter i 3, kan jeg se Emma stå og vinke ivrigt med det største smil i hele ansigtet. Jeg fremmaner mit bedste smil og vinker tilbage til hende. Jeg rydder et bord op og går ud og klæder om.
   "Vi ses i morgen." siger jeg til de andre, og går ud til Emma.
   "Hej Anna, hvor er det dejligt at se dig!" siger Emma kærligt og giver mig det største kram.
   "Hej Emma, i lige.." Jeg bliver afbrudt af Emma.
   "Hvad har du dog lavet med din hånd?!" siger hun chokeret.
   "Det er bare maling, det skal du ikke tænke på."
   Hun kigger undrende på mig, men godtager mit svar - for nu. Jeg kan se på hende, at hun er ikke færdig med at spørge ind til det.
   "Hvad har du lyst til? Skal vi gå hjem til dig?" spørger Emma.
   "Det kan vi godt." siger jeg og sender Emma et lille smil.
   Hun tager min hånd og giver den et lille klem, mens vi går hen mod min lejlighed. Normalt vælter vi begge over ordene, fordi vi har så meget at fortælle hinanden, men i dag går vi begge tavse. Det er uvant, at have hemmeligheder for hinanden, og jeg kan mærke at Emma ved, at der er noget jeg ikke fortæller hende.
   Da vi er fremme ved min lejlighed, skynder jeg mig ind og sætter straks noget musik på. Stemningen er presset, og jeg kan mærke at Emma heller ikke ved hvad hun skal sige, hvilket slet ikke ligner hende.
   "Hvad render du ellers rundt og laver?" prøver jeg forsigtigt.
   "Anna, hvad er det du ikke fortæller mig?" Emma kigger på mig, med et insisterende blik.
   "Jeg ved ikke hvad du mener. Jeg har bare ikke haft det så godt, og har haft brug for lidt tid alene." svarer jeg og afventer.
   "Så der er ikke noget galt?" spørger hun igen.
   "Nej jeg har det altså fint. Skal vi ikke bestille en pizza, jeg er hundesulten."
   Emma skuler til mig, tager hendes mobil frem, og bestiller 2 pizzaer med pepperoni og ekstra ost, som hun ved jeg bedst kan lide den. Jeg slukker musikken, tager fjernbetjeningen og sætter et afsnit af vores yndlings serie på, imens vi venter på pizzaerne skal komme.
   Tiden føles lang, og jeg prøver bare at fokusere på serien. Endelig ringer det på døren, og jeg skynder mig ud og tager imod pizzaerne.
   Imens vi spiser sender Emma mig bekymrede blikke.
   "Hvad skal du lave i morgen?" spørger hun.
   Emma kender mit arbejdsskema bedre end jeg selv gør, og hun ved jeg har fri i morgen. Jeg tænker og tænker, hvad skal jeg dog sige. Jeg vil aller helst ned i skoven i morgen, men det kan jeg ikke fortælle Emma.
   "Jeg må hellere tage hjem og besøge min mor igen, det er så længe siden."
   Hun kigger undrende på mig. Hun ved godt, at jeg ikke har snakket særlig meget med min mor de sidste par år. Efter vi havde et stort skænderi, fordi hun ikke vil fortælle mig hvem min far er.
   "Okay. Måske jeg kan kigge over senere?" spørger hun.
   "Vi må lige se på det. Jeg skal nok lige skrive til dig." svarer jeg. "Tror også bare jeg vil gå tidligt i seng i dag, jeg er simpelthen så træt."
   "Okay." Emma smiler forsigtigt til mig. "Jamen så vil jeg smutte nu. Pas nu godt på dig selv, og skriv endelig, hvis du har brug for at snakke."
   "Det skal jeg nok." svarer jeg og rejser mig for at give Emma et stort kram.
   Det føles fantastisk at kramme hende sådan rigtigt igen. Øv hvor er det bare ikke let, at jeg ikke kan fortælle hende om skoven. Men jeg må først selv finde mere ud af, hvad det sted er for noget, og hvad det hele betyder.
   Efter det lange varme kram, smiler jeg til hende. Et ægte smil, der kommer lige fra hjertet. Emma betyder alverden for mig.
   "Hej hej søde, vi skrives i morgen." siger jeg og vinker til hende, da hun går ud af døren.
   "Hej hej sødeste!" råber hun tilbage lige da døren lukker i.
   Her er helt stille da Emma er gået. Jeg er sådan i tvivl om jeg skal tage ned i skoven nu. Men bliver alligevel enig med mig selv om, at det ikke er smart at gøre, nu hvor mørket er ved at falde på. I stedet tager jeg derned som det første i morgen.
   Jeg tager min nat t-shirt på og går ud for at børste tænder. Da jeg griber ud efter min tandbørste opdager jeg igen min lilla hånd. Det er knap så stort et område der lilla, som det var i går. Mine tanker glider hen på ham. Ham den lilla mand, som jeg ikke kender navnet på. Jeg glæder mig virkelig til at se ham igen. Der flyver et sus af sommerfugle gennem maven på mig. Jeg smiler til mig selv i spejlet, børster mine tænder og lægger mig ind i sengen.