August 2002./ Tandbørsten
Det er anden gang, han skal møde hende. Denne gang inde i byen. Forventningerne er store. Til mødet og mig selv, at det står helt oppe i halsen og ligger tungt i mellemgulvet. Første gange var hjemme hos hende, et rækkehus i Lyngby. Det gik rigtigt godt og var hyggeligt.
Jeg står foran spejlet i entréen. Spejlet dugger. Badet var langt og varmt. Hele lejligheden er fuld af em og vinduerne ligner noget fra en badeanstalt. Der skal bestemt luftes ud. Jeg er helt rød i huden. Vender og drejer mig... tænker, mon jeg går an? Trækker den lidt for fyldige mave ind og spænder brystet. Dette ville pynte, men faktum er, at sådan kan jeg ikke gå rundt hele aftenen og den barske sandhed er... jeg er ikke tyve mere. Godt så. Så må det pakkes lækkert ind.
Sorte bukser med udvendige lommer. Hvid skjorte, seler i lys okker farve med et diskret mønster. En gammel sort vest og prikken over i ét, en gadedrengs kasket.
Igen foran spejlet. Det dugger ikke mere, vinduerne er også åbne nu.
Jeg smiler tilfreds og sætter kasketten lidt på skrå. Det skal nok virke. Pakker få ting til jakkens inderlomme. Så er jeg klar... here I come!.
Har besluttet ikke at cykle, så bliver jeg alt for svedig og hopper i stedet på toget til Vesterport. Det gode vejr smiler til mig, da jeg kommer ud fra Vesterport station. Stiller mig ved broen og tænder en cigaret, og ryger lidt anspændt på den. Nervøs?... spørger jeg mig selv. Stiller mig til skue, elegant og maskulint op af broens beskidte murværk.
Så er hun der, lige ved pølsevognen. Hun ser dejlig ud. En let kjole over lange bukser. Stillet sko. Farverne er lys brun og sort. Et let kind kys. Hun smiler bredt og siger, at jeg ser godt ud.
"I lige måde" jeg smiler i mit svar. Nervøsiteten er allerede væk. Forventningen har overtaget.
Vi går op ad Gl. Kongevej. Med Frederiksberg midtpunkt. Der er byggerod ved Codan bygningen, det bliver total renoveret. Og pladsen foran skal løftes. Først går vi solo, men langsomt finder vores hænder hinanden. Det føles mere rigtigt, Samhørighed.
"Vi skal spise Mexicansk, har jeg besluttet" og jeg fører hende op af trappen. Restauranten ligger på første sal.
Jeg har spist her før, faktisk et par gange. Det var en kollega der gav forretnings middag første gang.
Restauranten er lidt smånusset og slidt på den hyggelige måde. Der er allerede mange gæster. Tjeneren der tager imod er meget sympatisk og han blinker til mig.. og giver mig god vind. Jeg smiler tilbage. Tjeneren vender sig mod min kvinde og tager stolen så hun kan sætte sig ned. Hun smiler smukt tilbage og et lille Tak. Jeg er veltilfreds.
Tjeneren fortæller os om aftenens menuer og krydrer det med, at mexicansk mad er kærlighedens mad. Den er sanselig, krydret og varmer godt. Han retter bordet an og et par små forretter eller starters, kommer på. Vi er begge til rødvin og vand. Kærligheds mad, ser man det.
Og vi taler længe om hende, om mig, vores liv, eks. mænd og koner, drømme, børn og karriere. Vores samtale fortæller om to voksne mennesker, der gudskelov har levet fuldt ud. Vi griner tit af de skøre ting i livet. Og maden gør os varme. Vi nipper af hinandens tallerkner og mader hinanden med ordene..."prøv lige den her"... og det er vildt sanseligt. Maden er lækker og vi nikker anerkendende til den sympatiske tjener.
"Hvad så?" siger hun.
Nu tager samtalen en drejning. Hendes øjne er blanke. Rødvinen gør sit. Maden har gjort os varme og tungen stikker af de stærke smags indtryk. Vi kysser hen over bordet og vi fletter fingre.
Jeg spiller dum.
"Hvad mener du?" Smiler lumsk.
Vi har har siddet i flere timer i restauranten. Det sensommer. Mørket er begyndt at sænke sig. Det er en dejlig aften. Maden er spist og vinen er drukket. Det er tid til at bryde op. Der var også den biograf. Hun trækker mig ind til sig. Hun spørger forsigtigt.
"Har du lyst til at tage med hjem?"
Jeg svarer ikke, men tager hånden ind i jakkens inderlomme. Trækker en tandbørste frem.
Hun griner så hjerteligt og jeg griner.
Vi går hastigt hånd i hånd til Palads biografen. Vi ser "The Signs".
Derefter kører toget til Kgs. Lyngby.