Hvorfor er Jaco så stille?
   Palle forstår det ikke. Og han er ellers næsten fem år gammel. Et frygteligt ord former sig i hans hoved. Død. Død? Det kan ikke passe.
   For Jaco har jo lige fløjet omkring, kvidret og været glad.
   Nu ligger den på jorden. Den lille krop rør sig ikke og ikke en lyd kommer ud af næbbet.
   Palle prikker til den med en finger. De blå og grønne fjer føles som de plejer. Glatte og lidt hårde.
   Jaco er hans ven. Hans allerbedste ven, for den lytter altid til ham og kan sige så mange sjove ord.
   Den må ikke være død.
   Toke kan også mange sjove ord og gider godt høre på det, Palle fortæller. Men han må ikke lege med Toke. "Han er for gammel til at lege med dig," har mor sagt.
   "Han er da kun elleve år," protesterede Palle. For det har Toke nemlig selv fortalt. Men så sagde far, at Tokes forældre er tabere og at Toke er tosset. Og så var der ikke mere at tale om, sagde både mor og far.
   Alligevel spurgte Palle, hvad "tosset" betød.
   Og så hviskede mor; "Han fantaserer om at han kan vække de døde til live - og alt muligt andet mærkeligt."
   Så nu er Palle lidt bange for Toke.
   Og han ved ikke rigtigt, hvorfor han tænker på nabodrengen, mens han samler Jacos bløde, stille krop op. Det er underligt og væmmeligt. Han har så ondt i maven og er helt tør i munden. Og han holder så forsigtigt om den bløde, stille krop, mens han tænker på for lidt siden:

Mor havde hentet Palle i børnehaven lige efter frugt. Og de skulle hygge sig så meget.
   Men da de kom ind i stuen ville Palle lige sige daws til sin allerbedste ven, Jaco.
   Men lågen stod åben, buret var tomt. Og en kold vind legede vredt med gardinerne.

"Hvad er der dog sket, Jens?" spurgte mor. Jens, det er Palles far og han sad ved computeren.
   "Jeg ville skifte dens sand," sagde far. Og det så ud som om han talte til computeren.
   Mor satte hænderne ind i siderne og så sur ud. Længe.
   Så sagde far: "Anton ringede."
   "Og så glemte du at lukke lågen," gættede mor og rystede på hovedet.
   "Jeg finder ham," råbte Palle og løb hurtigt ud.
   Far råbte at Palle skulle blive inde, men han ville ikke. Og så åbnede mor døren, mens hun hviskede: "Gå ikke for langt væk. Jeg kommer snart."

Og Palle gik slet ikke langt væk. For Jaco lå lige henne ved hullet i hækken. Den blødte ikke. Var bare så stille.
   Er bare så stille.
   Og mor er ikke kommet ud endnu.
   Varsomt tager han om fuglen. Må skynde sig ind til mor.

Pludselig er Toke lige foran ham.
   "Hvad er der med den der fugl?" spørger han.
   "Den er måske død," græder Palle.
   " Det var synd. Så må vi begrave den."
   "Nej, for den er min ven."
   Nu græder Palle endnu mere og kan slet ikke få flere ord frem.
   "Hold op med at vræle og giv mig det kræ."
   Toke har sat sig på knæ. Palle giver ham Jaco.
   "Hjertet slår vist lidt endnu," siger Toke, og med to fingre åbner han næbbet. Så løfter han fuglen op til sin mund.
   "Du må ikke æde den," tuder Palle.
   Men Toke puster ind i næbbet, mens han trykker på dens krop.
   Med store øjne og som stivnet stirrer Palle.
   Så spjætter Jaco lidt med benene. Og den ene vinge rør sig.
   Toke holder op med at puste.
   "Den skal have vand," siger han og ser sig omkring. Så rykker han et blad af en busk og dypper den i en lille vandpyt. Han ruller bladet sammen og tvinger det ind i Jacos næb. Vanddråberne laver en bule på Jacos hals, og der kommer en underlig lyd ud af dens næb.
   "Tag den," siger Toke, " hvis du passer den godt, bliver den nok rask."
   "Du skal blive og hjælpe mig."
   "Du må jo ikke være sammen med mig," siger Toke og ser ked ud af det.

"Kan du så skrubbe af, knægt," buldrer far. For lige pludselig er han der også.
   "Toke er sød, men Jaco har været død, " fortæller Palle ivrigt.
   "Nå da," siger far, "ja, den ser lidt sløj ud."
   "Jeg tror, den er blevet jagtet af Jensens fede kat, og så er den død - altså, jeg mener besvimet af skræk," siger Toke.
   "Det er vel jeres kat, der har jagtet den. Eller dig, din infame møgunge."
   "Nej, det er altså ikke mig. Jeg ..,"
   "Du er for underlig," siger far og tager fat i Palle: "Kom, så får vi Jaco ind i sit bur. Jeg er ked af at jeg glemte det med lågen, men hold dig fra ham der."
   Palle svarer ikke, men skæver bagud, mens de går.
   Det ser lidt ud som om Toke er ved at græde. Selvom han er stor.