Hun har et alt for stort hoved, hendes læber er bestemt heller ikke små og det krøllede hår har samme farve som sod. Hun smiler i søvne, drømmer, måske hun ser sit ansigt i et spejl og smiler, fordi hendes næse er alt for bred? Hvis jeg kunne, ville jeg besøge en troldmand og hos ham bestille et spejl af det reneste bjergkrystal, bede ham konstruere det således, at hun ville kunne se sit billede i spejlet gennem mine øjne. Det ville gøre hende til den lykkeligste kvinde i verden.

I februar 2006 fik République Démocratique du Congo sin egen forfatning og nyt flag. Officielt var sproget fransk; men det man talte i landet var shiluba, kikongo eller lingala, det sprog man talte i hæren og i hovedbyens område. Ud over det taler man 200 forskellige dialekter, og bl.a. kiswahili.

Ind i det lille rum, træder en ged og nogle høns. Geden vælger straks mig til genstand for sine kulinariske eksperimenter, med stor tilfredsstillelse begynder den at tygge på mit højre bukseben. Selv om ikke en eneste af hønsene værdiger mig så meget som et blik, stirrer hanen uophørligt i min retning, som vil den få mig til at forstå og acceptere, at kyllingerne tilhører ham. Først da snoren med geden havner i min hånd, forstår jeg, ejeren af den lille hjortetak var en ged af hankøn og at han, sammen med kyllingerne, var at betragte som en velkomstgave til mig.

Efter belgierne trak sig tilbage fra Congo i 1960, herskede der et diktatur i landet i over fyrre år, støttet af de vestlige magter. Den borgerkrig, der førte landet i retning af et såkaldt demokrati, kostede 4 millioner ofre. Det lykkedes militærdiktaturet gennem alle disse mange forbandede år, at føre landet ud i økonomisk ruin med himmelhøj arbejdsløshed til følge, mens diktatoren selv oparbejdede en personlig formue og blev en af verdens rigeste.

Et massivt tag hviler på betonsøjler og stålbjælker for at beskytte mod solen. Under dette befinder sig otte, måske titusinde farverigt klædte mennesker i alle aldre. På scenen står den åndelige leder, Papa, og råber bibelske sandheder ud. De troende bekræfter disse sandheder med en blanding af bifald og råb. Pludselig begynder de første rækker at danse, begynder en march mod scenen. På denne fører Papa samtaler med Djævelen, der i sort jakkesæt råbende, og i krampagtige bevægelser, beretter om de fristelser der findes i denne vidunderlige verden, såsom smukke kvinder, penge, spil og narkotika. Lokker og lover evig lykke, hvis man følger djævelens bud. Papas svar er, at selv et øjebliks glæde altid efterfølges af uendelig smerte, ikke kun her på jorden; en evig lidelse er prisen. En psykofysisk berørt og ophidset menneskemængde, en evig drøm for enhver skuespiller.

"Tror Du på et liv efter døden?" siger hun pludselig. "Nej, det gør jeg ikke, jeg tror på et liv før døden."

I Congo praktiseres stadig traditionelle afrikanske naturreligioner som under ingen omstændigheder kan sammenlignes med den hebraiske idé om én gud; men mere end 40% er katolikker og over 30% protestanter.

I mit glas falder pludselig noget og ændrer form til en lille amøbe. "Du er heldig, at du endnu ikke har drukket din øl." Hun hælder øllet ud i det varme sand: "Den lille rod kan forgifte maden, give dig flere dage på potten. Drik altid din øl af flasken."

I de store byer er vandet en væsentlig årsag til alverdens sygdomme. Industrien forurener vandet i floderne.

I et skrækindjagende bjerg sover en slumrende vulkan. Når vulkanen i bjerget Mount Nyiragongo vækkes, forlader folk i hast deres hjem og huse, som straks derefter dækkes af vulkansk lava. Men de kommer altid tilbage til de samme steder, bygger nye huse, førstesalen i det forrige bliver til kælder i det næste, og sådan har befolkningen forsat i århundreder. I 1977 dræbte Mount Nyiragongo mere end 2.000 mennesker i Goma. Indtil man i 1976 opgav traditionen, har man ofret geder, køer og mad ved vulkanens fod. Et besynderligt sted at leve, ikke blot på grund af Mount Nyiragongo; men området grænser op til Rwanda, hvor en vedvarende konflikt har ført til masseudryddelser. På trods af dette kommer befolkningen alligevel tilbage, oplever deres fødsel igen??, lærer sig at begynde forfra, igen og igen.

Congo ligger i hjertet af det afrikanske kontinent. Junglen dækker det meste af de centrale og nordlige dele; mens det bjergrige sydøst er rigt på malm og forekomster af kobber, zink, tin, guld og kobolt. I dette område dyrkes der jordnødder, bomuld, kaffe og sukkerrør, ligesom der produceres gummi og palmeolie.

På denne dag var det ikke muligt for mig at få et fly. Piloterne nægter ofte at tage af sted, fordi situationen i landet er for farlig. Da piloterne, efter et par dage, besluttede sig for at genoptage flyvningen, var tiden forpasset for mig, jeg sad da på et fly der fløj i modsatte retning. Men flyet, som jeg dengang købte billet til, styrtede ned ved landingen og mange mennesker blev dræbt. Et lille stykke vulkansk lava på landingsbanen, spyttet ud af Mount Nyiragongo, var årsagen til katastrofen.

"Der kan Du se! Og Du tror stadig ikke på skæbnen!"

I 1979 blev Congo verdens største eksportør af kobolt, den fjerdestørste eksportør af diamanter, og blandt de ti største producenter af uran, kobber, mangan og tin. Den kobolt, der anvendes i mobiltelefoner og den nordamerikanske fly- og rumindustri stammer hovedsaligt fra Congo.

Jeg ryster over hele kroppen. Mit hoved er ved at sprænges, pennen falder ud af mine hænder, spyt flyder ud ad min mund. Det er ikke et resultat af et slagtilfælde, det er Plasmodium Falciparum - malaria. I en halv time ryster kroppen som et espeløv. Det er det første stadie. I det andet føles den rystende krop kold, så kommer feberen og delirium som kan tage timer, dage.

For ikke så længe siden, i halvtresserne, behandlede man tuberkulose og syfilis med malaria. Man mente, dette havde en helbredende effekt. Det hjalp i det mindste Julius Wagner-Jauregg, som fik Nobelprisen i 1927 for denne påstand. I Danmark forsøgte man også at helbrede ved hjælp af malaria, især ved psykiske sygdomme, men dette hjalp udelukkende en samling videnskabsmænd med deres phd'er og professorstillinger.

De første informationer om Congo nåede Europa gennem dr. Livingstons arbejde og tekster i årene 1840 - 1870. I 1876 grundlagde Belgiens konge, Leopold II, Den afrikanske Union og sendte eventyreren Henry M. Stanley til Congo. I løbet af få år fik han over 400 aftaler i stand med lederne af Congos lokale stammer om handel og forsvar. Belgisk Congo begyndte langsomt at udvikle sig til en professionel virksomhed med det mål for øje, at plyndre landet for dets rigdomme. Man kaldte landet for Fristaden Congo, hvilket officielt blev anerkendt på en konference i Berlin.

"Pas på den ikke bider dig, det gør ondt. Den betragter dig som en potentiel trussel mod arten. Se dér, ved muren, den har mindst fem koner i sit harem." Et stort firben kravler foran mig i græsset, den grå farve på dens hoved ændrer sig langsomt til orange. Der er nu gået tre måneder siden dengang og de to rødlige, åbne sår minder mig stadig om den antipati jeg vakte hos firbenet med de fem koner.

I januar 2005 afslørede en intern undersøgelse, at soldater fra FN's fredsbevarende styrker i Congo købte sex i bytte for mælk og æg. Ifølge rapporten var de yngste af pigerne ikke fyldt 13.

Bonobo hører til chimpanse familien; men i modsætning til andre chimpanser er dens ansigt sort. Den lever kun i Congo, tæt på ækvator. Men det sorte ansigt er ikke det eneste der adskiller den fra andre arter. Engang, for længe siden, bad jeg en katolsk præst om at beskrive den åndelige kløft der var mellem os mennesker, skabt i guds billede, og dyr? Præsten nævnte ting som en udødelig sjæl, intelligens, kærlighed og, overraskende nok, samleje. "Kun et menneske ser sin partner i øjnene under forplantningen, ingen dyr." Han løftede triumferende hånden i vejret, dette var det indiskutable bevis.

Det er svært at forestille sig omfanget af plyndringerne og udnyttelsen af befolkningen i Congo under det belgiske koloniale system. Status blev ændret i 1908; men militæret har den dag i dag ikke ændret deres metoder for at undertrykke den voksende antiimperalistiske modstand og beskytte den profitable udvinding af diamanter og guld fra minerne i Katanga.

Chimpansepigen Nsime, af arten Bonobo, løfter sig op på to ben og går hen mod buskene, finder en gren med de flotteste grønne blade, pynter sin hals med dem og skynder sig så, nu på alle fire, hen i retning af sin ven, Ngongo. Han er en yderst erfaren herre, i sin bedste alder, midt i fyrrerne, med mulighed for at leve til han bliver omkring de 65. Nsime, der er midt i tyverne, udfører flirtende, skamløse bevægelser, med hovedet og hele kroppen, viser sig frem fra alle sider. Ngongo ser på sin lille veninde med en vis interesse. Han løfter sig op på to ben og kommer tættere hen til hende, omfavner hende med hænderne, kysser blidt hendes læber og begynder så at danse, noget der ligner en kombination af sensuel tango og polkaklodsede spring på grund af ønsket om at forblive oprejst på to ben. Nsime lægger sig ned på ryggen og Ngongo oven over hende og de begynder at elske. Nsime stråler af glæde. Ngongo sætter sig op på halen og Nsime tager plads på hans lår. Leger lidt med hans lem, putter den ind i vaginaen og sammen oplever de så næste fase af deres kærlighed gennem hinandens øjne. Da Nsime oplever orgasme, bliver Ngongo forvirret og kysser hendes ansigt kaotisk, kysser hendes øjne og knuser hende ind til sig. Og så falder han ikke i søvn. Han er tværtimod sprængfyldt af energi, kommer hen til mig, venter på en banan, går tilbage til Nsime, og mens han omfavner hende med den ene hånd, giver han hende frugten med den anden. Nsime spiser halvdelen, den anden halvdel af bananen putter hun i Ngongos mund.

Nej, min kære præst, det er ikke kun mennesker der elsker ansigt til ansigt.

I juli 1997 besøgte Schweiz præsident, Micheline Calmy-Rey, Congo og forsikrede om, at de konti fra deres tidligere diktator der var anbragt i Schweiz, ville blive returneret til Congos befolkning. Hun udskrev en check på 6,6 millioner US dollars; men det beløb diktatoren havde anbragt i Schweiz beløb sig til 4 milliarder.

Vandet forsvinder langsomt i badekarret, vandstrømmen er lidt for bred og drejer ikke, som den burde, til højre; men til venstre. Månen på den klare himmel ligger på ryggen.

"Det er fordi mit land ligger under ækvator, " siger hun: "Mine stjerner er også anderledes."

Hvordan kan man romantisere den første aften, når Karlsvognen er væk, månen ligger på ryggen og vandet drejer i den forkerte retning? Jeg tænker på jeans, på alle de gange der skulle alt for megen tid til at få dem af, og nu... her... den farvefulde bomuld falder helt uden min hjælp ned på lergulvet selv om jeg ikke, ikke med den mindste gestus har givet udtryk for, at det jeg mere end nogen andet ønsker mig denne aften er, at betragte hendes nøgne krop.

"Sig jeg er smuk! Sig det!"