Det startede med to kopper kaffe, en til hver, og skulle slutte med meget mere end det.
Jeg elsker kaffe, men det er ikke en af de ting i mit liv, som jeg stiller krav til. Noget kaffe smager selvfølgelig bedre end andet, men for mig handler det nok mere om følelsen. Om idéen og beskæftigelsen fremfor selve smagen. Jeg elsker at sætte mig til rette i min valgte stol, høre mit valgte musik og bare slappe af med en kop kaffe. Jeg elsker at vandre hjemad i kulden og blot lade forventningen om den kommende indtagelse af væsken varme mig. Jeg elsker at drikke kaffe hvor der er udsigt. Mest af alt nyder jeg at drikke kaffe et sted hvor der er bøger omkring mig. Oftest drikker jeg blot instant.
Der er sket mange nye ting i mit liv den sidste tid. Jeg har fået nye beskæftigelser, nye tanker om livet, nye venner og så har jeg fået en kaffemaskine. Jeg går ud fra at det er en forbedring. Men jeg skal pludselig medvirke meget mere i processen, det at lave kaffe, hvilket jeg ikke bryder mig om. En gang i mellem sætter andre kaffen over og råber når der ikke drypper mere sort væske fra maskine til kande. Dette er meget tilfredsstillende, men samtidig ved jeg at der forventes af mig, at jeg skal yde samme indsats næste gang.
Denne dag havde jeg ikke noget i mod at lave kaffe. Jeg bekymrede mig derimod meget over kvaliteten af de formalede kaffebønner jeg havde købt og mængdefordelingen af førnævnte og vand. Der skulle drikkes kaffe som aftalt, men denne kop ville være anderledes end de sidste mange kopper jeg kan huske jeg har drukket.
Det bankede på døren og efterfølgende satte vi os ned på mit værelse. Jeg satte mig på sengen, mens hun satte sig i min gul-og sortstribede stol, og slyngede det ene farvestrålende kompliment ud efter det andet, før hun sad helt stille med benene oppe under sig. Jeg fortalte hende, at den var købt i Ikea. Ligesom alt mit andet inventar. Så vi talte om musik.
Vi var enige i den atmosfæriske nydelse ved The Cure, det rolige og ukrævende ved The Beatles samt den eksperimenterende udflugt David Bowie igennem tiden har taget. Hun mente at Kate Bush var skrøbelig smukt og Stevie Nicks mere kraftfuldt flot, hvor jeg sagde at jeg mente det var omvendt. Hun var til Radioheads nye electronica-fiksering mens jeg sagde, at jeg holdte mig til deres 90'er albums med mere guitar. Og vi drak af kaffen. Hun kommenterede ikke smagen, men lod med tilfreds mine hovedet falde tilbage, efter hun havde placeret koppen på mit klap-sammen-bord. Jeg tænkte for mig selv, at der måtte gemme sig noget grimt, noget frastødende, noget destruktivt bag hendes flotte brune øjne, men blev afbrudt af en ny samtale omkring litteratur. Jeg kendte ikke meget af det hun havde læst, men tilsyneladende havde vi alligevel en ret tæt smag. Hun kunne godt forholde sig til mit mindre foredrag om litteraturens skovfolk, men grinte kun af mine moderne referencer, og spurgte ikke engang ind til min Thoreau's Walden der lå lige foran hende.
Vi begyndte at ryge cigaretter. Jeg havde en pakke gule kings liggende på bordet, og hun spurgte om hun måtte få en hvorefter jeg tænker på, hvorfor jeg ikke havde tænkt på at tilbyde hende en. Og så tog jeg også en, og vi røg vores smøger imens en tæt tåge bredte sig i det lille, lukkede rum. Hun faldt rigtig godt ind i mit landskab. Hun klædte min stol så umådelig godt, at man skulle tro den var lavet personligt til hende. Den var som sagt fra Ikea, og så pillede hun ved mine tegninger jeg havde hængende på væggen og kommenterede livligt på en masse ting, som jeg ikke selv havde lagt mærke til, at jeg havde liggende.
Jeg kiggede mest bare på hende og lyttede til hende, og ind i mellem sagde jeg det ene, imens jeg tænkte det andet, og sådan gik der lang tid.
Men hun skulle jo også hjem igen, fordi der var studier der skulle passes og mad der skulle spises alene, og jeg åbnede min mund og der kom ingenting ud. Jeg fik et knus i døråbningen og jeg tror hun kyssede mig på kinden, men hvis jeg skal være ærlig er jeg faktisk usikker på dette. Så jeg holdte mine øjne fæstnet på hende, indtil hun krydsede ned til næste sal, og så lukkede jeg døren og gik ud i køkkenet hvor jeg fandt en sjat instant Néscafe. Jeg varmede vand i en el-kedel og det tog højest 30 sekunder hvor efter jeg havde en kop varm kaffe. Jeg satte mig ind på mit værelse med kaffen, kiggede ud af vinduet, tændte endnu en cigaret og tænkte over hvor simple nogle ting er.