Jeg satte mig hen i lænestolen for at læse det seneste nummer af "Fagot-Nyt" som netop var dumpet ind af min brevsprække i morges. Jeg havde ikke tændt for lyset, for det var helt unødvendigt da der altid er lyst lige efter frokost. Jeg ville lige læse Fagot-Nyt igennem inden jeg skulle til middag hos mine forældre. Min far har fødselsdag og holder i den anledning et mindre selskab, hvor jeg altså er inviteret.
Lænestolen er en ældre sag - vistnok fra 20'erne, med høj, høj ryg og øreklapper. Hvis jeg kaster et tæppe henover mig, kan jeg blive i lænestolen i dagevis - altså, næsten... Men i dag skal jeg jo til middag, så tiden i lænestolen bliver lidt kort. "Fagot-Nyt" har jeg abonneret på i snart 5 år. Lige siden jeg begyndte at spille lut. Ja, det lyder måske lidt underligt at jeg så ikke holder 'Ugens Lut', men udgiverne af det magasin har ikke samme dybde i deres artikler og sammenligninger som Fagot-Nyt har. Derfor valgte jeg at abonnere på det andet og langt mere professionelle blad.
Ja, egentlig er der jo ikke den store sammenhæng mellem fagotter og lutter - men når man som jeg går efter kvaliteten, er "Ugens Lut" altså ikke øverst på ønskelisten.
Kort efter jeg havde indledt min karriere indenfor musikkens verden, med lutten, blev jeg tilbudt at modtage "Mundharmonikaens verden", men den udkommer jo kun een gang om måneden, og det synes jeg er for sjældent.
Nej, jeg er meget glad for mit valg af "Fagot-Nyt" og nyder det hver tirsdag det dumper ind af brevsprækken.
Som regel tager jeg mig en kop urte-te. Ja jeg skriver det på den måde, for der er nogle mennesker der plejer at læse det som ur-tete, uden at tænke over hvad det måtte være. Sådan er jeg ikke. Nej, jeg læser det rigtigt nok, men for at hindre misforståelser skriver jeg det som urte-te. Men, som nævnt, tager jeg mig gerne en kop urte-te mens jeg nyder "Fagot-Nyt" i min gamle lænestol.
Lænestolen er i øvrigt et arvestykke fra min morfar - han brugte den meget når han læste sin avis. Nogen gange sidder jeg blot i stolen og mindes min mormor og morfar. Det skal ikke forstås sådan at jeg savner dem meget, men der kommer indimellem et lille stik i hjertet når jeg tænker på dem. Et lille stik der melder at jeg alligevel savner dem. Nuvel, man skal jo ikke græde over spildt mælk og det gør jeg da heller ikke. Det er bare sådan en midlertidig ting der lige kommer forbi, når jeg sidder og tænker på dem.
Med "Fagot-Nyt" i hånden kan jeg for det meste skubbe alle andre tanker væk og koncentrere mig fuldstændigt om bladet. Det er faktisk rigtigt godt lavet. Forsiden og bagsiden er af noget olieret papir der godt kan tåle lidt stænk fra min urte-te, skulle uheldet være ude. Det er sket et par gange.
Indeni er siderne af almindeligt papir - meget rarere at røre ved end det sædvanlige ugebladspapir. Det betyder også at der heller ikke er det der irriterende genskin som vi også er vant til fra ugebladene.
Nå, men jeg sidder altså i min stol, med en kop urte-te, et tæppe og mit "Fagot-Nyt". Telefonen har jeg hevet ud af stikket og overlader alle opkald til min telefonsvarer. Der skal nydes i fulde drag. Teen er klar og står på det lille sortlakerede kinesiske bord ved siden af lænestolen. Ja, altså, ikke direkte på bordet, for det kan det ikke tåle. Jeg har lagt en varmebrik under.
Denne uges "Fagot-Nyt" har tre artikler - men underligt nok ingen sammenlignende undersøgelser af mundstykker, piber eller lignende. Den første artikel handler om Piet Heitmann's tur til Berliner Symfonikerne. I Berlin, selvfølgelig. Han har været der på udveksling i lidt over en måned og har øvet med dem - det er altid spændende at høre hvordan professionelle musikeres hverdag forløber og endnu mere når nu de er på farten og skaber små vidundere sammen med andre professionelle musikere.
Piet Heitmann er i øvrigt formand i vores lokale menighedsråd. Det er også derfor han tit spiller i kirken.
Det giver lige lidt ekstra krydderi på historien.
Den anden artikel, besynderligt nok, handler om Peruvianske Støbejernsradiatorer i perioden Juni-September 1576. Besynderligt, fordi jeg ikke kan se den store sammenhæng mellem fagotter og radiatorer. Ikke desto mindre fylder artiklen lidt over halvdelen af bladet, cirka 22 sider.
Det siger lidt om kvaliteten af "Fagot-Nyt", for artiklen er fantastisk spændende, så jeg tror simpelthen at det bare er fordi jeg ikke er godt nok inde i fagottens verden, at jeg ikke forstår sammenhængen. Måske kommer der en opfølgende artikel i næste nummer, som afdækker sammenhængen.
Kort fortalt handler artiklen om den meget store produktion af støbejernsradiatorer Peru havde i den periode - forfatteren har indskrænket sig til en kort periode, da artiklen ellers ville blive alt for lang.
Den sidste artikel er betitlet: "Spil Fagot i S-toget". Egentlig minder det mere om en artikel i Ud & Se, for det er mest selve togturen det drejer sig om. Denne artikel er ikke den bedste i denne uges blad, så den vil jeg ikke fortælle mere om!
Nu er klokken ved at være 1700 - ja, jeg er begyndt at skive tider på "militær" facon, for det efterlader ingen tvivl, som klokken 5 ellers kunne...
Jeg skal være til middag kl. 1800, så der er lige tid til et kort bad og at få noget pænt tøj på.
Så jeg har lidt travlt... Tak for denne gang.