"Til næste gang skal I improvisere ud fra sætningen: Si je gagné un million d'Euro je... " - proklamerer læreren og understøtter udtalelsen med nogle næsten læselige symboler på tavlen.

Flere års undervisning i det franske sprog sætter mig i stand til at kombinere lyd og tegn for derpå at foretage en oversættelse til mit modersmål: "Hvis jeg vandt en million Euro, ville jeg.."

Første tanke: Hvor meget er en million euro?

Næste tanke: Det ville jeg slet ikke være nødt til at overveje, hvis Danmark havde indført den fælles europæiske møntfod.

Og derefter ophører køkulturen, da indfald, ønsker og vilde forslag melder sig oveni hinanden: 
- købe en ny bil
- købe et lækkert hus
- udskifte hele garderoben
- tage orlov fra arbejde og rejse rundt i verden ...

Da jeg har pakket mine ting sammen og forlader lokalet, funderer jeg over det urimelige i, at lærere må stille den slags opgaver. Det skaber frustrationer hos eleverne, som for alvor kommer til at tænke over alle de ting, de gerne ville - hvis bare de havde råd.

Selv i den mere realistiske ende af skalaen sætter økonomien begrænsninger. Tag nu bare den rappe sorte bil ude hos bilforhandleren. Brugt, men stadig i fin stand. Desværre koster den 60.000 kroner - hvilket er 30.000 kroner mere, end jeg har sparet sammen. Og så har jeg endda virkelig sparet gennem to år for at få råd til en god bil.

Hvor stor er chancen for, at bilen stadig står der om yderligere to år?
Eller at jeg vinder en stor sum i Lotto?

Jeg minder mig selv om, at om to år vil jeg nok slet ikke have bilen længere. Rust har sikkert gjort den væsentligt mindre attraktiv. Og det er svært at vinde i Lotto, når man aldrig spiller det. Jeg må bare klare mig med cyklen nogle år endnu.

På vej hjem falder jeg for fristelsen og køber et af de nye skrabelodder. Førstepræmien er 75.000 kroner skattefrit i 75 måneder. Det lyder af meget. Næsten som mere end 1 million Euro. Nå, det kan jeg altid regne på senere.

Jeg skraber det første felt. Der er gevinst!!
Godt nok kun 200 kroner, men alligevel.

Tjekker lige reglerne på bagsiden for at sikre mig, at det kan svare sig at skrabe videre. Men den er god nok. Der er vinderchancer i alle fem felter. En gevinst udelukker ikke flere.

Jeg skraber det næste felt. Gevinst igen!!!!
Også 200 kroner.

Tredje felt: 50.000 én gang ... 50.000 to gange ...
Men nej, tallet findes ikke tre gange i feltet. Det gør derimod min nye ven: "200 kroner".

Fjerde felt, kom så. Niks. Bare endnu en gevinst på 200 kroner.

Femte og sidste felt. Nu må det lykkes!!

Og det gjorde det så: endnu en gevinst på 200 kroner dukker op.
Samlet gevinst: 1.000 kroner.

1.000 kroner. Det er faktisk ikke helt dårligt.

Jeg begynder straks at overveje, hvad jeg vil bruge min gevinst på:
- de hvide esprit jeans med den fantastiske pasform
- den halskæde i italiensk design, jeg har haft kig på et stykke tid
- de fire påskeæg fra Royal Copenhagen, som min mor ønsker sig

En prioritering bliver afgjort nødvendig. 1.000 kroner er trods alt ikke det samme som 1 million Euro. Men 1.000 kroner jeg rent faktisk kan bruge, er meget sjovere at spendere i tankerne, end 1 million Euro, jeg kun kan fantasere om.