Stuen ligner langt fra sig selv. Det kan man vel heller ikke forvente, efter at rummet har dannet rammen om mit liv de seneste tre døgn. Dyner og puder i sofaen, vækkeur på sofabordet og flere sæt tøj på stolen i hjørnet, så der lidt at skifte imellem.
En lyd afbryder tankerækken.
Nogle lange sekunder senere tillader jeg atter mig selv at trække vejret. Det var alligevel ikke nu.
Jeg vender atter opmærksomheden mod materialet, der skulle forestille at klæde mig på til at håndtere situationen. Det med at opholde sig i samme rum stod på en af de første sider.
Til min store overraskelse er sofaen faktisk meget behagelig at sove på. Når det altså lykkedes mig at falde i søvn.
Omkring søvn hævdes det i materialet, at der må forventes op til 20 timers søvn - i døgnet!
Det er der vist ingen, der har fortalt den lille uldtot henne i hjørnet. Han sover cirka tre timer, skal så ud i omkring en time og forventer derefter mindst en times leg eller anden aktivering der indebærer, at han er i min umiddelbare nærhed. Også om natten.
Det gik kun de første to nætter, derefter satte min egen selvopholdelsesdrift ind. Omsorgsgenet, der var heftigt stimuleret af hvalpens uimodståelige nuser-lighed, iværksatte omgående en hovedkulds tilbagetrækning. Og forsøgte sig sidenhen med små skin-angreb fra tid til anden, når det lille ny familiemedlem lød særligt ynkelig.
Jeg fnyser, da jeg læser afsnittet under overskriften Renlighed. "Det er egentlig meget enkelt", står der. "Det der kommer ind, skal også ud". Ja tænk engang. Der opremses så nogle "simple regler" for, hvornår hvalpen skal ud:

- når han har sovet (med tre timers søvnintervaller giver dette mindst fire gange i døgnet)
- når han har spist (tre måltider dagligt)
- når han har drukket (han er stadig mindre end en god læderfodbold men sluger desuagtet mere vand på et døgn end sandet i Sahara ville kunne opsuge i samme tidsrum)
- når han har leget eller været aktiv i mere end nogle få minutter (og han kan lege i timevis, blot for at se skuffet ud, når jeg ikke kan finde på nye spændende lege).
- når der kommer gæster (heldigvis udelukket så længe stuen ser ud som den gør)
- og cirka 1 gang i timen i dagtimerne (hvilke dagtimer? Døgnet flyder sammen for mig)

Nu rejser han sig derovre. Endnu en tretimers lur er overstået.
Jeg springer op fra sofaen, griber i skyndingen en jakke fra stolen og stikker fødderne ned i skoene, der står klar ved døren. Efter det første "uheld" mens jeg var i færd med at binde snørebånd, fandt jeg et par uden. Jeg så pludselig nogle kvaliteter i denne type sko, jeg ikke tidligere havde lagt mærke til.
Og så går turen ud i det fri. Endnu en gang.