Skaberen
Måske kunne jeg ... Skabe?
Måske kunne jeg skabe et væsen lige som mig? Mindre men ligesom mig! væsnet vrider sig og vender sig i forsøget på at udskille en lille del af sig selv, men det er ikke let, den ved ikke hvordan man gør og det er imod alt hvad den har levet efter i så mange år, at vokse og blive større og klogere.
Endnu en gang prøver det at adskille en smule af sig selv, ved at ændre sin form, prøver at gøre sig kegleformet og "knække den yderste ende af" men heller ikke DET lykkes.
SÅ kommer det i tanker om drømmen, om den uafhængige bevidsthed der talte til ham, så prøver det igen, men denne gang på en anden måde, i stedet for at kæmpe og presse, giver det simpelt hen slip på en lille del af sig og DET virker...
Kunne man ha set på dette fænomen med et menneskes øjne, ville man ha set et kæmpemæssigt tåget lys, et lys på størrelse med en galakse og lige ved siden af, et lille svagt lys på størrelse med en lommelygte
SÅ lille er det nye liv, nærmest ikke eksisterende og man skulle ikke tro at dette lille liv, ville kunne overleve, men det er fyldt med "skaberens" vilje, og denne vilje er stærk, meget stærk.
Livet bliver heller ikke overladt til sig selv, ikke i begyndelsen, "JEG" passer og plejer det, taler til det, fortæller det hvad det er og skal.
DU er liv! fortæller "JEG" og jeg har skabt dig, jeg er din skaber, liv? Spørger det enfoldigt, hvad er det? "JEG" svarer " liv er det der er sig selv, liv er det der tænker og ønsker, liv er det der er nysgerrigt og videbegærligt, liv er det der er skabt i mit billede!
Hvad er det, jeg er skabt for? spørger liv, DU er skabt som min ledsager, som min hjælper!
Hvad skal jeg hjælpe med? svarer liv, DU skal hjælpe med at samle, samle viden, informationer og visdom.
Langsom går det op for "JEG" at dette liv, det har skabt er enfoldigt og naivt, "jeg må oplære dette liv, til at kunne udføre sin mission", "jeg må være dets vejleder og det lærer".
Langsomt, uendelig langsomt, bliver dette nye væsen lært op, kærligt men bestemt indgyder "JEG" det visdom og informationer.
Liv spøger sin skaber om alle mulige ting og til "JEGs" forundring stille det det spørgsmål som den ikke kan svare på.
Skaber, hvorfor er der ingen som os? .. Skaber, hvorfor skal vi vide ALT? ... Skaber, hvorfor er vi skabt med evnen til at elske når der ingen er at elske?
Tusinder af spørgsmål rabler ud af liv, men ingen svar tilbyder sig, for SKABER ved det endnu ikke.
Snart går det op for "JEG" at det ikke er nok med ET liv, der skal mange flere til for at søge de svar den hunger så desperat efter.
SÅ begynder en skabelsesproces som universet ikke har set magen til hverken før eller siden, et efter et bliver de små liv skabt, tusinder af liv til at starte med, disse liv bliver lært op af deres skaber indtil de er klar til at stå alene.
Derefter bliver yderligere tusinder af liv de skabt og disse liv bliver lært op af de andre der allerede ER blevet klogere.
Snart er der hundredetusinder af liv summende rund om deres skaber og alle disse liv er skabt i hans billede, med samme trang til at vide mere, til at blive klogere og til at samle informationer.
Men der er ingenting at vide her, intet de ikke allerede ved.
SÅ "JEG" tager en beslutning, en svær beslutning, for det indebærer afsavn og yderligere frustration, men der er ingen and vej.


Afsked
I skal rejse, i skal tage af sted og i skal samle informationer, i skal bevæge jer fra galakse til galakse og berøve deres verdener alle hemmeligheder, indtil universet har udvidet sig til den dobbelte størrelse og så skal i vende tilbage til mig, for atter at blive et med mig og dele jeres nye viden med mig.
En efter en tager de af sted, i alle retninger og i alle dele af universets hjørner, snart er alle taget af sted på nær EN.
EN som sagte stiller spørgsmålet: "hvad er din plan for mig store skaber?"
DIG har jeg en helt speciel opgave til, svarer skaberen, jeg har opdaget at der er mere end ET plan i dette univers, jeg har opdaget at der findes tusinder af lag oven på hinanden og at flere af dem er fuldstændig anderledes end det plan vi befinder os på.
Det er DIN opgave at finde en måde at rejse til disse plan, at tage til så mange af disse verdner som du kan og til sidst finde ud af hvordan vi kan interagere med disse verdner således at vi kan lære dem at kende..
Dette er den vigtigste opgave af dem alle og det er derfor, jeg giver den til dig, for du var den første og derfor den viseste af mine børn og denne opgave kræver al den visdom du kan finde frem.
Jeg vil give dig et navn, for uden et navn har du ingen selvfølelse og det er vigtigt at du anerkender dig selv som et specielt væsen, for det er DET du er.
Jeg vil kalde dig for Jaehve, DET navn skal du lyde i evighed for du er sandelig udødelig.
Tag nu af sted Jaehve, tag af sted og lad visdom fylde dig sådan at du kan vende tilbage til mig og give mig fred i mit hungrende indre.
Jaehve tager af sted. Ud i det uvisse univers med en umulig opgave, en opgave han dog med urokkelig beslutsomhed vil udføre efter bedste evne.
For det er skaberen der har givet ham denne opgave og fortalt ham at ha er blevet betroet denne specielle opgave fordi han er den VISESTE af dem alle.
Tilbage flyder skaberen på en seng af solvinde, atter alene, atter kun sig selv, atter nedtrykt og atter frustreret, men dog fortrøstningsfuld for skaberen ved at de vender tilbage, at de kommer hjem med viden der kan stille den uslukkelige sult efter visdom.


Jaehves historie
Afsted flyder Jaehve med, universets vigtigste opgave, med universets MEST omtalte opgave.
Over ALT i hele universet opstår fortællinger, sagn og trosretninger på grund af denne opgave.
Intet i det kendte univers har nogensinde været så betydningsfuldt og vigtigt som denne opgave, HELE det kendte univers er bygget op omkring og på grund af disse ord: tag ud og lad visdom fylde dig.
Jaehve aner endnu ikke hvor vigtig han er, han aner endnu ikke hvor betydningsfuld hans opgave er? Men han aner at det ikke bliver let og at det bliver en lang og besværlig rejse imod noget der ALDRIG før er set.
De første mange lysår bliver tilbagelagt uden en plan, forvirring og planløshed hersker i Jaehves sind, hvordan planlægger man noget der aldrig før er gjort? Jaehve flyder forbi mange stjerner og mange planeter, han suser igennem mange galakser og ser forunderlige ting.
Men han har jo ikke evnen til at røre disse vidundere, han eksisterer på et andet plan end disse Himmel legemer og hvis han ville? kunne han flyde lige igennem dem for i forhold til dem, har han ingen masse.
Hvordan interagerer man med legemer der befinder sig på et andet plan end sit eget?
Nye følelser bliver født, her i det kolde univers, følelser der bliver til, på grund af tanker:
Hvorfor giver skaberen mig en umulig opgave? Jeg kan jo ingen ting gøre her!
Hvorfor håner skaberen mig og betror mig en rejse der ingen steder leder hen?
Hvorfor fortalte skaberen mig ikke hvordan jeg skulle udføre min opgave, når jeg nu ingenting ved?
Af disse tanker kommer: skuffelse, afmagt, mistro og tungsind, en mørk sky lægger sig hen over Jaehves sind.
Uden Jaehves viden er et lille mirakel begyndt, et mirakel der på EN gang er både vidunderligt og forfærdeligt...
I det åndelige spektrum vibrerer alt på en meget høj frekvens, svingningerne på det atomare plan her, er millioner gange hurtigere end på det fysiske plan, derfor er ALT let og luftigt.
Intet her svinger langsomt nok til at tage en fysisk form længe nok, til at det kan bruges til noget.
Derfor er det fysiske plan ikke tilgængeligt for et åndeligt væsen som Jaehve jo er.
På dette tidspunkt i verdensrummet er der to universer, et relativt gammelt univers der består på det åndelige plan og et relativt NYT og ungt univers som består på et fysisk plan.
Det unge univers er SÅ nyt, at der ikke er skabt liv endnu, men havde der været liv? Og disse liv havde kigget ud i universet? havde de ikke kunne se Jaehve! For det plan han lever på er usynligt og ikke målbart for noget der trives på det fysiske plan.
Derfor kan Jaehve ikke Lande på EN af disse verdener, derfor kan han ikke undersøge disse planeter og derfor kan han ikke engang forstå hvad de er lavet af?
Men noget er ved at ske! et lille mirakel der er født af Jaehves tungsind.
Jaehves frekvens er ved at blive langsommere, hans tungsind bremser svingningerne og gør dem træge! Han er SÅ fokuseret på sin umulige opgave og på at ha ondt af sig selv at han først, slet ikke lægger mærke til det.
Senere bemærker han nok en forandring, men han hæfter sig ikke ved, at han føles tungere, svagere og langsommere.
Der dukker ting op i rummet, som han ikke kunne se og føle før, et lille meteor der før var usynligt for ham, glider hurtigt forbi ham, han ser det uden at tænke over hvorfor der pludselig er så meget ROD omkring ham.
Farver der før ikke eksisterede, dukker pludselig op, en planet der før var trist i sine brune og grå farver, stråler pludselig i klare blå og gyldne farver.
Jaehve bliver betaget af disse nye indtryk, uden at vide at disse indtryk er et symptom på hans tungsind, uden at vide at hans negative tanker og følelser er årsagen til at han overhovedet kan opfatte disse "vidundere".
Han kigger ned på denne BLÅ planet, uden at vide hvad blå er? Og hvad der skaber det blå?
Han ser de gyldne toner glide hen over planeten, som følge af dens sol der strejfer overfladen med varmt og gyldent lys.
Åh så vidunderlig et syn! åh hvis jeg bare kunne røre disse farver, hvilke historier jeg da kunne fortælle til skaberen.
Nu rammes Jaehve at et tungsind så mørkt og tungt som nogensinde. Disse vidundere er lukket for ham, han kan ikke engang tage disse syn med sig tilbage til skaberen for de er uden for rækkevidde.
Desperation og depression lægger sig som en utrolig tyngde hen over Jaehve og med ET sker der noget grusomt.
SMERTE! Grusom smerte! noget meget fysisk som intet tænkende væsen i universet har følt før
Smerte der fuldstændig bedøver Jaehve og berøver ham hans bevidsthed.
I dette sekund bremser Jaehves svingninger SÅ meget op at han bliver ET med det fysiske univers
Og han styrter ubønhørligt imod den blå planet, rammer den med utrolig kraft og hans bevidsthed bliver totalt lammet og dyb bevidstløshed er resultatet.