Whitney er en sød lille pony på 12 år. Vor datter har haft hende i snart 4 år og Whitney er det bedste, der nogensinde er hændt hende. Whitney er en blanding af en islænderhest og en shetlandspony og hun er hel hvid. Da hun kun er 130 cm. i stang, er det begrænset, hvor meget vor datter kan ride på hende - men små ture bliver det da til. Whitney bliver passet omhyggeligt og omsorgsfuldt og en herlig pony at dele glæder og sorger med. Whitney er blevet betroet mangt og meget af vor datter.

Vi har ikke så stor grund - kun ca. 22000 kvadratmeter - så Whitney får lov at gå over det hele - næsten. Køkkenhaven er lagt om til fold og hun får også lov at gå på græsplænen i blomsterhaven. Mine blomsterbede er blevet hegnet ind, for jeg er ikke vild med, at Whitney tramper rundt i bedene og æder af mine stauder.

Det kan så diskuteres, hvor hyggeligt det er, at Whitney kommer og blander sig om sommeren, når jeg luger ukrudt. Vor datter synes at det er mega sejt. Jeg er overbærende, men jeg kommer også til kort og bliver totalt nedstemt, når min mand, vor datter og jeg diskuterer for og imod, at have en pony gående i haven. På den anden side - vor datter bliver jo ældre og det kan være, at hendes interesse for Whitney snart daler - så jeg kan få min fine blomsterhave igen. Jeg har allerede mange planer.

Når folk har spurgt om vej til os, har vi forklaret, at hos genboen ofte holder en lastbil. Nu er folk så begyndt at sige:
"Nåh, det er hos jer, der går en hvid pony i haven."
Så nu har vi vort eget kendemærke, når vi skal forklare folk, hvor vi bor. Det er da sjovt - trods alt, men ikke lige frem noget, som jeg er stolt af.

Som jeg startede med at fortælle, er Whitney en stor gave for vor datter. Det er en glæde for os at se, hvor meget tid hun bruger sammen med Whitney og den glæde overstige langt glæden ved en fin blomsterhave, som jeg vel får igen indenfor en overskuelig tid En tid, som går ufatteligt hurtige.

Whitney blev vaccineret kort tid efter at vor datter havde fået hende. Efter 4 uger skulle Whitney atter vaccineres og derefter vaccineres med et års mellemrum.

Tiden var inde til vaccination efter det første år. Når dyrlægen kom, kunne han samtidig undersøge Whitney, for det var som om, at der var noget galt med hende. Hun var ved at blive halt og hun kunne stå lang tid i den mest underlige stilling. Vor datter var ked af det og bange for Whitneys skæbne.

Det viste sig da også, at Whitney havde feber og dyrlægen kunne hurtig stille diagnosen. Whitney var blevet forfangen og havde betændelse i forbenenes hove. Dyrlægen gav hende en injektion penicillin og ordinerede fred og ro de næste 14 dage. Ingen vaccination i denne omgang. Øv bøv - vi måtte vente - i hvert fald et par måneder, og så var det ikke nok med kun en vaccination. Nej, så måtte vi begynde forfra. Kronerne rullede i mine øjne et øjeblik. Jeg ved godt, at det er dyrt at have dyr og der er også budgetteret med den slags uforudsete udgifter - men alligevel.

Forfangenhed og det at foræde sig hører sammen og det var netop, hvad Whitney havde gjort. Det var indirekte vores egen skyld. Vi havde herinde i huset fået en ny kummerfryser og min mand og datter mente, at det kunne være smart, at opbevare foderet til Whitney, i den gamle fryser - altså uden strøm *GG*.
Så den gamle fryser blev sat ud til hesteboksen og foderet fyldt i.

En kort stund efter, da vor datter kom derud igen, stod Whitney nok så flot og gnaskede i sig af foderet fra fryseren. Hun havde fundet ud af at åbne lågen og der foran hende lå alskens guf, lige til at æde løs af. Min mand fik hurtigt pillet håndtaget af fryseren, men Whitney var mere smart. Der sad nemlig en lille skrue tilbage, som hun lige kunne få fat i med sine tænder, så vupti - op med låget og nok engang tage for af retterne. Derefter blev der sat hængelås på - med kode. Endnu har Whitney ikke afluret koden og fået adgang til lækkerierne, men hvem ved, måske sker det en dag, for klog er hun.

Heldigvis har Whitney det godt igen. Forfangenheden fortog sig i løbet af de fjorten dage, som dyrlægen havde lovet og vi fik betalt dyrlægeregningen. Vi priser os lykkelige for, at vi kan få hjælp til Whitney, når hun lider.

Når Whitney har et godt, så har vor datter det også godt og vi har det endnu bedre.