Den slidte bog ligger på bordet,.
sådan som du havde forladt det.
Bogen ligger slået op - netop ved din yndlingsskrift,
- kunne bogen blot fortælle
om dine glæder og sorger i livet.
Tusind spørgsmål sidder jeg med,
mens jeg nænsomst stryger hånden
hen over det ældgamle, tynde skind,
der beskytter bogens fine blade.

Hvorfor netop nu?
Jeg kom for sent - for sent til at høre dine stemme en sidste gang..
Aldrig mere skal jeg udveksle et ord med dig.
Hvad tog du med?
Hvor tog du hen?

Så farvel du trofaste anker.
Farvel og hils der, hvor du kommer frem.
Jeg vil ikke glemme dig
- MEN - jeg vil sgu savne dig.