Solen skinner varm og gylden.
På min blege dovne krop.
Blomster drysser ned fra hylden.
Kaffekoppen er fyldt op.
Hele verden er af lave.
Blot ej denne lille krog.
Stæren fløjter i min have.
Mens jeg læser i en bog.

Frøen hopper ned i vandet.
Med en lille, sagte plask.
Der er fredeligt på landet.
Snoren fyldt med kogevask.
Jeg sidder her og tænker.
Over landes magt og krig.
Deres fanger lagt i lænker.
Fra dem lyder stumme skrig.

Hvordan kan jeg nyde kaffe.
Glædes over havens fred.
Hjælp til dem er svær at skaffe.
Verdens ufred bliver ved.
For hvad skal folket gøre.
Med et liv i sult og nød.
Noget hos dem er i røre.
Svæver mellem liv og død.

Jeg er led og ked ved tanken.
Føler afmagt slet og ret.
Hør, mit hjertes tavse banken.
Salte tårer har jeg grædt.
Mit sted her må jeg værne.
Feje for min egen dør.
Holde pause fra at kværne.
Ellers bliver jeg da skør.

Solen skinner varm og gylden.
Men nu fryser jeg min krop.
Skal jeg bare bære skylden.
For at krigen blusser op.
Jeg vil blot mærke glæden.
På mit lille bondested.
Og nu slutter jeg med kvæden.
Ønsker hele verden fred.