Som så mange år før er det igen blevet december. Julen nærmer sig med faretruende skridt. Den søde overflade, tid med glæde og frustrationer over en økonomi, der bare ikke vil hænge sammen, har virkelig holdt sit indtog i år.

Ude på gaden myldrer folk halvgnavne rundt for at finde de sidste gaver. Der er selvfølgelig dem, hvis jul bliver endnu værre, da manden efter en julefrokost forsøgte at køre hjem med en lidt for stor skid på. Men de sørgende har heldigvis deres venner, der forsøger at opmuntre dem, muligvis med, at de så ikke behøver at købe helt så mange gaver. Selvfølgelig, dem som allerede havde købt ind, kan jo altid få varen returneret eller byttet. Så er økonomien måske i det mindste reddet. Ja, som vennerne ville sige, det er jo vigtigt at se positivt på tingene.

Men hvis man ikke lige kigger på alle de triste skæbner, de ensomme mennesker som har lidt lettere ved at hænge sig selv, i denne hjerternes festmåned. Eller på dem som allerede har spist den sidste lykkepille, så kan vi da også tage en tur ind i et hus. Lad os straks besøge det afpillede lig af en ellers halvt fordøjet nisse. For da nissen for nogen tid siden vågnede op til stanken af risengrød, havde han allerede fået nok. Alligevel kunne han ikke dy sig for at smage den tunge og klistrede masse, og det skulle vise sig at blive hans skæbne. Alt for tung kunne han ikke længere løbe fra katten, der kastede sig over ham som en anden mus. Men den skal jo også mærke, at det er jul.

Nissen plejede ellers at få gang i den ved denne tid, da han for eksempel sidste år, havde leget lidt med et par af de ældres rollatorer. Eller da han puttede afføringsmiddel i en piges mad. Så slap hun i det mindste for at stikke to fingre i halsen og hoste det op igen, da hun var hundeangst for bare at tage 1 kilo på.

Nedeunder venter ungerne spændt på deres julegaver. Ja, man har da fældet et træ og sat den traditionelle grimt krøllede stjerne på toppen. Om træet hænger en støvet kæde af lys, og der er også blevet plads til de hule julekugler. Jo, det skal nok blive jul i år, ligesom det altid har været, også selvom gaverne ikke længere helt er, hvad de har været.

Hvis man lytter godt efter, kan man udenfor høre en julemand af plastik mekanisk råbe:
"Ho, ho... glædelig jul."
Imens det, der ligner den ægte vare, render rundt nede på gaden og tigger om mad, med et langt og fedtet skæg. Og et eller andet sted sidder der en lejlighedsjulemand i et nystrøget sæt julemandstøj og læser "Peters løbe jul, en nyfortolkning" i et supermarked, imens ungerne drømmer om spille maskiner og kornfede heste, så kort før lukketid.

Det bliver aften og efter et orgie af mad, er tiden kommet, hvor man engang sang de traditionelle jule sange som "Højt fra træets grønne top". Disse sange vil i fremtiden blive sprunget over, da de fleste allerede har anskaffet sig et træ af plastik med en standarthøjde. I stedet bliver gaverne hevet frem, og ungerne får endelig lov til at kaste sig over dem som sultne ulve, der ikke har fået noget hele året.

Hele gaveceremonien varer ikke lang tid, og forældrene kan efterfølgende stresse af foran tv'et. Ungerne, der i den sidste tid er blevet bombarderet med reklamer, der fortæller dem, hvad de ønsker sig, har fået, hvad de ville have. Og med dette vil jeg ligeså stille sive væk igen, men inden vil jeg ønske jer alle en glædelig jul, hvis sådan en da findes.