Jeg har været i teatret og set 'Cyrano De Berganac' meget godt stykke, med undtagelse af slutningen den bliver ret melodramatisk synes jeg. Jeg var der sammen med sanne i lørdags, og fik lidt opdateringer af hendes liv. Hun er.. skal vi sige ret løs på tråden, og har det med at give andre skylden for det. Det ødelægger hendes eget liv mange gange og andres med. Men på mange andre områder er hun helt okay. Hun troppede foresten op i hendes hjemmeværnsuniform fordi hun lige kom fra et møde, det var lidt specielt at se hende gøre det, for hun plejer at være meget nøjsom med hvad hun har på i teatret, det er gerne det eneste sted på jorden hun frivilligt tager kjole på. Jeg prøver nu at råde hende så godt jeg kan, men jeg kan jo ikke forbyde hende noget og skældud er jo heller ikke vejen. Så jeg giver min støtte og de råd og meninger jeg nu har til hvad hun bør gøre og så håber det vil hjælpe hende igennem. Desuden kan jeg godt se at hendes liv som det er nu, er en del af et oprør mod alle som vil bestemme over hende, så at sige en kamp for at blive fri. - Og hun har måske brug for at gøre sine egne erfaringer og kunne sige 'se mig' og vise sine 'ar' frem.
Jaja, jeg støtter hende, og jeg vil selv om det er svært også lade hende i samme rum som min kæreste i håb om hun vil respektere at han er min. - Men hvis hun ikke gør, (og han ikke gør), så ryger de begge ud af vagten. Men det er jo ikke et problem endnu, jeg er stadig single.